Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

9. december 2015
USA

Jehovas Vidner afslutter en intens fase af byggeriet af et nyt hovedkontor

Jehovas Vidner afslutter en intens fase af byggeriet af et nyt hovedkontor

NEW YORK – August til oktober 2015 var en intens fase af byggeriet af Jehovas Vidners nye hovedkontor i Warwick, New York, hvor 3.800 frivillige arbejdede på projektet hver dag.

Under den intense byggefase blev cirka 40 busser brugt til at transportere de omkring 3.800 frivillige til og fra byggepladsen hver dag.

Otte midlertidige spisesale har været i brug for at bespise de frivillige arbejdere.

Siden det første spadestik i juli 2013 er over 18.000 Jehovas Vidner kommet rejsende fra alle stater i USA, også Alaska og Hawaii, for at være med i projektet.

Omkring 400-500 kommer hver weekend, men i den intense fase var der over 700. En stor del af de frivillige har stillet sig til rådighed mellem en og fire uger.

Richard Devine, der er byggeprojektudvalgets formand i Warwick, siger: “Med tusindvis af mennesker på byggepladsen hver dag kunne der hurtigt blive for trangt. For at tingene kunne foregå på en organiseret måde og fungere optimalt, satte vi omkring 400 mand fra dagholdet til at arbejde fra klokken tre om eftermiddagen til to om natten.” Sådan var det fra maj til og med september.

Udsigten ved solnedgang fra det der bliver hovedindgangen til Jehovas Vidners nye hovedkontor.

Byggeprojektudvalget fortæller at to af de fire bygninger til beboelse vil være færdige til januar 2016, som det oprindeligt var planlagt. Men ifølge Richard Devine “er hele projektet fire måneder forud for tidsplanen – takket være en enorm og koordineret indsats”. De resterende beboelses-, kontor- og vedligeholdelsesbygninger er nu planlagt til at stå færdige den 1. september 2016.

Grunden med det nye hovedkontor set fra luften.

Presseansvarlig:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000