Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

5. APRIL 2017
RUSLAND

Ruslands højesteret begynder afgørende sag mod Jehovas Vidner

Ruslands højesteret begynder afgørende sag mod Jehovas Vidner

NEW YORK – I dag begyndte Ruslands højesteret en retssag på baggrund af en anmodning fra justitsministeriet om at få lukket Jehovas Vidners administrative center i Rusland. Retten meddelte at sagen vil blive genoptaget torsdag den 6. april 2017, klokken 14.00.

Jehovas Vidner havde indsendt en anmodning til retten den 30. marts 2017 som et modtræk til justitsministeriets anmodning. Jehovas Vidners anmodning blev dog i dag afvist af retten. Desuden nægtede retten at lade eksperter udtale sig om grundlaget for justitsministeriets anmodning. Retten lod heller ikke dem der havde været vidner til at beviserne mod de lokale religiøse organisationer var blevet plantet, afgive forklaring.

Sagens betydning har fået internationale nyhedsmedier til at dække retssagen. Blandt andet bragte avisen Time den 4. april artiklen “Russian Supreme Court Considers Outlawing Jehovah’s Witness Worship” (Ruslands højesteret afgør om Jehovas Vidners gudsdyrkelse skal forbydes). Og den 5. april hed forsideartiklen i The New York Times “Pacifist, Christian and Threatened by Russian Ban as ‘Extremist’” (Pacifister, kristne og truet med forbud i Rusland som “ekstremister”).

“Vi håber virkelig at Ruslands højesteret vil værne om vores trosfællers ret til frit at praktisere deres fredelige gudsdyrkelse i Rusland,” siger David A. Semonian, en talsmand på Jehovas Vidners hovedkontor i New York. “Millioner i hele verden vil nøje følge sagens udvikling, og vi er spændte på om Rusland vil beskytte Jehovas Vidner, som er lovlydige borgere.”

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, +1 845 524 3000

Rusland: Jaroslav Sivulskij, +7 812 702 2691