Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

30. MARTS 2016
RUSLAND

Rusland anvender lovgivning om ekstremisme for at få ram på Jehovas Vidner, oplyser FN’s Menneskerettighedskomité

Rusland anvender lovgivning om ekstremisme for at få ram på Jehovas Vidner, oplyser FN’s Menneskerettighedskomité

SANKT PETERSBORG, Rusland – I år er det 125 år siden at myndighederne i zartiden forviste Semjon Koslitskij, et af de første Jehovas Vidner i Rusland, for at have forkyndt Bibelens budskab. Uden at komme for en domstol blev Semjon Koslitskij i 1891 anholdt og deporteret til Sibirien, hvor han befandt sig til sin død i 1935.

Ruslands holdning til Jehovas Vidner har stort set ikke ændret sig siden. Ifølge de seneste rapporter fra FN’s Menneskerettighedskomité siger flere kilder at Rusland fortsætter med “at begrænse ytringsfriheden ... og religionsfriheden for at få ram på blandt andre Jehovas Vidner”.

Heiner Bielefeldt, FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed.

Komitéen har beføjelser til at sikre overholdelsen af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR), hvilken Rusland som medlemsstat også er forpligtet til at følge. Heiner Bielefeldt, FN’s særlige rapportør for religions- og trosfrihed, siger: “De der udarbejdede ICCPR, anerkendte hvor stor betydning religionsfriheden har, ved at gøre det til noget der, selv i krisesituationer, ikke kan tilsidesættes (Artikel 4.2). Det er kun få andre menneskerettigheder der har sådanne bestemmelser.” I forbindelse med komitéens 113. session (se billedet øverst på siden), angav den i en rapport at Rusland giver udseende af at beskytte religionsfriheden ved at være medlem af Konventionen, men at domstolene i landet bruger lovgivningen om ekstremisme vilkårligt imod Jehovas Vidner.

Ruslands lov om bekæmpelse af ekstremistiske aktiviteter blev vedtaget i 2002, blandt andet på grund af frygten for terrorisme. Men Rusland ændrede loven i 2006, 2007 og 2008 så den nu går “langt ud over enhver frygt for ekstremisme forbundet med terrorisme”, står der i artiklen “Ruslands lov om ekstremisme krænker menneskerettigheder” bragt i The Moscow Times. Med loven “udnytter man begrebet terrorisme, som har været en del af vores ordforråd verden over siden angrebet på tvillingetårnene den 11. september i New York, og loven bruges mod uvelkomne religiøse grupper i Rusland”, siger Derek H. Davis, tidligere leder af J.M. Dawson Institute of Church-State Studies ved Baylor University. Han siger videre: “Jehovas Vidner har helt uretfærdigt og uproportioneret fået prædikatet ‘ekstremister’ hæftet på sig.”

Menneskerettighedskomitéen peger på at det er lovens vage definition af ekstremistiske aktiviteter der er problemets kerne. Geraldine Fagan, forfatter af bogen Believing in Russia—Religious Policy After Communism, har sagt til The Washington Post at lovens diffuse sprogbrug gør det meget let for lokale domstole at “fremskaffe et par såkaldte eksperter der måske ikke bryder sig om Jehovas Vidner, og få dem til at skrive i en rapport at deres litteratur er ekstremistisk”.

Det var for eksempel tilfældet i begyndelsen af 2016 da et kritisk vidneudsagn fra en lingvist resulterede i at byretten i Vyborg erklærede to af Jehovas Vidners blade for ekstremistiske. Anklageren i sagen fremsatte også krav om at få Ny Verden-Oversættelsen, en bibel udgivet af Jehovas Vidner, erklæret for ekstremistisk. Høringerne begyndte den 15. marts 2016.

Bibelsk litteratur der skulle have været sendt til Rusland, opbevares på Jehovas Vidners Afdelingskontor i Centraleuropa i Selters, Tyskland. Siden marts 2015 har russiske toldmyndigheder standset importen af Vidnernes publikationer.

Forud for de juridiske problemer Jehovas Vidner har oplevet i 2016, kunne man se en foruroligende udvikling i 2015. Som Roman Lunkin, lederen af det russiske videnskabsakademis afdeling for religion og lovgivning, påpeger, “blev forfølgelsen ikke bare voldsommere i 2015 men også væsentligt forøget”. I marts satte russiske myndigheder en stopper for al import af Jehovas Vidners religiøse litteratur, endda litteratur som russiske domstole tidligere har erklæret fri for ekstremisme. I juli standsede russiske toldmyndigheder importen af russiske bibler udgivet af Vidnerne. Samme måned blev Rusland det eneste land i verden der har forbudt Jehovas Vidners officielle hjemmeside, jw.org. I november blev Jehovas Vidner nægtet at importere russiske bibler der almindeligvis bruges af andre kristne trosretninger i Rusland, deriblandt af den russisk-ortodokse kirke. Og året sluttede med det som The Washington Post beskrev som “en af Ruslands største retssager om antiekstremisme i nyere tid”, da en dommer i byen Taganrog dømte 16 Jehovas Vidner fordi de havde organiseret og overværet fredelige religiøse møder.

Sagen i Taganrog og sager der ligner den, er ret paradoksale. “Den ældre generation af Jehovas Vidner som i øjeblikket bliver forfulgt, har allerede en attest på at de tidligere har været ofre for undertrykkelse,” siger Roman Lunkin. Under Sovjetstyret blev tusinder af Jehovas Vidner sat i fængsel. I 1990 blev den sidste af de indsatte løsladt. Alle tidligere indsatte fik deres navn officielt renset da de modtog et dokument hvori der stod at de ikke var “nationens fjender”, men uskyldige ofre. “Russiske myndigheder er gennem lovgivningen om ekstremisme i virkeligheden i gang med at ophæve denne æresoprejsning,” forklarer Roman Lunkin.

Jehovas Vidner i Rusland vandt dog en sjælden juridisk sejr den 27. maj 2015 da justitsministeriet i Rusland igen registrerede Jehovas Vidner som en lokal religiøs organisation i Moskva, en status som Vidnerne mistede da det juridiske selskab i Moskva blev opløst den 26. marts 2004. Jehovas Vidner appellerede beslutningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), og den 10. juni 2010 pålagde ECHR Rusland igen at registrere Vidnerne i Moskva samt betale erstatning for svie og smerte.

Ljubov og Aleksej Koptev holder om hinanden i deres have i Taganrog den 11. november 2015. Den 30. november 2015 blev Aleksej, sammen med 15 andre Jehovas Vidner, kendt skyldig ved byretten i Taganrog i “ekstremisme” – det vil sige for at have organiseret og overværet fredelige religiøse møder. Aleksej, der er gået på pension og er bedstefar, har af staten fået anerkendelse for 38 års tro tjeneste ved fabrikken Krasnij Kotelsjik.

“Jeg er enig i ECHR’s bedømmelse,” udtaler FN’s særlige rapportør. “At forbyde Jehovas Vidners ret til at have en religiøs organisation var ‘drastisk’ og ‘ude af proportioner’, og det var en krænkelse af religionsfriheden.” Den russiske regering betalte bøden men ventede med at registrere Vidnernes juridiske selskab til maj 2015 – næsten fem år efter kendelsen var blevet afsagt.

Æresoprejsning. Tusinder af Jehovas Vidner der under Sovjetstyret blev fængslet på grund af deres tro, modtog i forbindelse med deres løsladelse et dokument der officielt rensede deres navn og fastslog at de ikke var “nationens fjender”.

Jaroslav Sivulskij, en talsmand for Jehovas Vidner i Rusland, siger: “Der er mere end 9.600 Jehovas Vidner i Moskva og omkring 175.000 i hele landet. Alle Jehovas Vidner, både de i Rusland og de cirka otte millioner i resten af verden, håber at registreringen fra Ruslands hovedstad er begyndelsen på ægte religionsfrihed i hele landet.” Eksperter som for eksempel Derek H. Davis mener dog at Ruslands beslutning om registreringen “ganske vist udadtil viser at de opfylder deres forpligtelser i forbindelse med religionsfrihed, men at det hovedsageligt skal ses som et politisk træk der skal stille det internationale samfund tilfreds”.

I 2015 opfordrede Menneskerettighedskomitéen, ligesom den havde gjort i 2003 og 2009, Rusland til “ufortøvet at revidere den nationale lov om bekæmpelse af ekstremistiske aktiviteter”. Det bør tydeligt fremgå at “ekstremistisk aktivitet” indeholder et element af vold eller had, og loven skal beskrive hvordan materiale klassificeres som ekstremistisk. Derudover har komitéen anmodet Rusland om at “tage de nødvendige skridt for at forhindre en vilkårlig brug af loven og at revidere den nationale liste over ekstremistisk materiale”.

Nikolaj Trotsjuk (nummer to fra højre) var fængslet i tre år under Sovjetstyret for at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Den 30. november 2015 blev han igen sigtet, denne gang sammen med sin svigersøn Andrej Gontjarov (længst til venstre), sin datter Oksana Gontjarova (nummer tre fra venstre), sin søn Sergej Trotsjuk (længst til højre) og 12 andre Jehovas Vidner i Taganrog.

“Diskriminationen af Jehovas Vidner er et typisk eksempel på religiøs forfølgelse, for andre anerkendte religioner kan udføre de samme religiøse aktiviteter uden at blive straffet for det,” siger Roman Lunkin. På trods af alle de juridiske anklager og kritiske kampagner i medierne, “er Jehovas Vidner stadig en landsdækkende organisation, og de er blevet flere og flere”.

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Rusland: Jaroslav Sivulskij, tlf. +7 812 702 2691