Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

20. OKTOBER 2015
GHANA

Jehovas Vidner i Ghana reagerer straks efter oversvømmelse

ACCRA, Ghana – I slutningen af august 2015 færdiggjorde Jehovas Vidner deres nødhjælpsindsats i Ghanas hovedstad, Accra, hvor store oversvømmelser havde ødelagt huse og ejendele og dræbt over 200 mennesker.

Lokale Jehovas Vidner viser hvor vandet nåede til på et hus som en af deres trosfæller måtte evakueres fra

Der var ingen Jehovas Vidner der mistede livet, men omkring 250 måtte evakueres på grund af oversvømmelserne. Den 4. juni 2015, dagen efter oversvømmelsen, nedsatte Jehovas Vidners Afdelingskontor i Ghana en nødhjælpskomité, der skulle tage sig af de enkeltes akutte behov ved at sørge for tæpper, tøj og vand. Nødhjælpskomitéen sørgede også for rengøring og udbedring af skaderne i de oversvømmede huse. Jehovas Vidner i Accra åbnede deres hjem for midlertidigt at give husly til trosfæller der stod uden tag over hovedet.

Ordstyrer for nødhjælpskomitéen, Dossou Amevor (længst til venstre), organiserer uddelingen af madrasser ved Atiman Rigssal i Madina i Accra.

Oversvømmelsen forårsagede en eksplosion på en tankstation, der ødelagde rørledningerne i Adabraka så vandforsyningen til området blev afskåret. Afdelingskontoret satte en vandtank op ved rigssalen i Adabraka (Vidnernes mødesal) som Jehovas Vidner og deres naboer kunne benytte.

Lørdag den 6. juni sendte Afdelingskontoret to lægehold ud. De fem læger og to sygeplejersker der alle er Jehovas Vidner, skulle tage sig af deres trosfæller og andre ofre i Alajo og Adabraka. De behandlede flere forskellige sygdomme, såsom malaria, lungeinfektioner og diarré. Repræsentanter fra Afdelingskontoret og lokale Jehovas Vidner besøgte også deres trosfæller for at styrke dem åndeligt og følelsesmæssigt.

Tre læger og to sygeplejersker der er Jehovas Vidner, fotograferet i Adabraka Rigssal, der blev brugt som behandlingscenter.

Talsmand for Jehovas Vidner i Ghana, Nathaniel Gbedemah, siger: “Det smerter os dybt at tænke på de ødelæggelser oversvømmelsen i Accra har forårsaget, og på de mange mennesker der har mistet livet. Som Jehovas Vidner har gjort i andre dele af verden, gør vi alt hvad vi kan, for at tage os af ofrene for katastrofen her i vores område og dække deres følelsesmæssige, fysiske og åndelige behov.”

Presseansvarlige:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Ghana: Nathaniel Gbedemah, tlf. +223 30 701 0110