Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

1. NOVEMBER 2016
FILIPPINERNE

Jehovas Vidner organiserer nødhjælp efter tyfoner i Filippinerne

Jehovas Vidner organiserer nødhjælp efter tyfoner i Filippinerne

Jehovas Vidner hjælper deres trosfæller og andre der har været ofre for tyfonerne Sarika (lokalt kendt som Karen) og Haima (lokalt kendt som Lawin), der ramte øen Luzon i Filippinerne henholdsvis den 16. og den 19. oktober 2016. Haima, en kategori 4-tyfon, er en af de kraftigste tyfoner der har ramt Filippinerne, siden den dødbringende supertyfon Haiyan (lokalt kendt som Yolanda) i 2013.

Ingen af de 200.000 Jehovas Vidner i Filippinerne er blevet dræbt eller alvorligt såret i de seneste to tyfoner. Men de første meldinger går på at de vindstød, oversvømmelser og mudderskred som Haima forårsagede, har beskadiget mindst 1.058 hjem der tilhører nogle af Vidnerne, samt 43 rigssale, som er religiøse mødesteder.

Jehovas Vidners Afdelingskontor i Filippinerne har sørget for at nedsætte en nødhjælpskomité med base i Tuguegarao City, Luzon, og skaffe nødhjælpsforsyninger, som for eksempel mad og drikkevand. Indtil videre er der blevet leveret otte vognlæs med forsyninger til de berørte områder. Under afdelingskontorets ledelse er man desuden gået i gang med at opføre midlertidige boliger og reparere de beskadigede hjem og rigssale.

Jehovas Vidners Styrende Råd koordinerer nødhjælpsarbejdet, der finansieres via bidrag der er givet til Vidnernes globale forkyndelsesarbejde.

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, +1 718 560 5000

Filippinerne: Dean Jacek, +63 2 224 4444