Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

15. MAJ 2015
CHILE

Jehovas Vidner mobiliserer nødhjælp til ofre for oversvømmelser i Chile

En rigssal i Copiapó blev oversvømmet med vand og mudder.

SANTIAGO, Chile – Den 25. marts 2015 var kraftige regnskyl i Atacama-regionen i det nordlige Chile årsag til voldsomme oversvømmelser og mudderskred – de værste i området i 80 år. Mere end 30.000 er blevet berørt af denne katastrofe, hvoraf næsten 3.000 er blevet sendt til akutte krisecentre, og mindst 25 er omkommet.

Jehovas Vidners afdelingskontor i Chile oplyser at ingen Jehovas Vidner er blevet dræbt eller kommet alvorligt til skade. Syv familier der er Jehovas Vidner, mistede deres hjem, og adskillige andre familier fik deres bolig beskadiget. En rigssal, et tilbedelsessted, blev fuldstændigt ødelagt, og to andre blev beskadiget af oversvømmelserne.

Et ødelagt område i byen Diego de Almagro, en by der blev hårdt ramt af oversvømmelserne.

I Copiapó, en af de byer der blev hårdest ramt, oprettede Jehovas Vidner en nødhjælpskomité for at indsamle oplysninger og organisere oprydningsarbejdet. En repræsentant for afdelingskontoret blev også sendt til det berørte område for at støtte Vidnerne og give dem åndelig opmuntring. Jehovas Vidner i byerne Antofagasta, Arica, Calama, Caldera, Iquique og La Serena sendte straks forsyninger til deres nødstedte trosfæller.

I en rigssal i byen Alto Hospicio samler Jehovas Vidner nødhjælpsforsyninger der skal sendes ud til de berørte områder.

Jason Reed, en talsmand for Jehovas Vidner i Chile, siger: “Vi føler med ofrene for denne tragedie, og vores nødhjælpskomité er klar til at hjælpe med det langvarige oprydnings- og genopbygningsarbejde. Vi har desuden fokus på at trøste og opmuntre enhver der er påvirket af oversvømmelserne.”

Presseansvarlige:

Internationalt: J. R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Chile: Jason Reed, tlf. +56 2 2428 2600