Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

2. MAJ 2014
CHILE

Ødelæggende brand i Valparaíso i Chile

PUENTE ALTO, Chile – Den 13. april 2014 fejede en skovbrand drevet af stærke vinde fra Stillehavet gennem den historiske havneby Valparaíso i Chile. Branden dræbte mindst 15 mennesker og sårede 500. Omkring 2.900 hjem blev fuldstændig ødelagt, og over 10.000 mennesker måtte flygte fra deres hjem.

Jehovas Vidners Afdelingskontor i Chile oplyser at hvad angår Jehovas Vidner, har en ældre mand mistet livet; derudover har omkring 89 mistet deres hjem. Mange af dem har fået husly hos trosfæller. Afdelingskontoret oprettede med det samme en nødhjælpskomité der sørger for hjælp til ofrene. Organiserede hold af frivillige er allerede begyndt at rydde op. Når forholdene tillader det, vil de påbegynde genopbygningen af de omkring 28 hjem der tilhører deres trosfæller, og som blev ødelagt af branden.

Jason D. Reed, en talsmand for Jehovas Vidner i Chile, siger: “Det gør os ondt at høre om de lidelser branden har resulteret i for mange i området. Vi sørger over at have mistet en trosfælle, og de der har mistet venner eller familiemedlemmer, er med i vores bønner. Vi vil fortsætte med at sørge for nødhjælp til ofrene og give dem hvad de ellers behøver for at kunne klare de traumatiske eftervirkninger af denne katastrofe.”

Presseansvarlige:

Internationalt: J.R. Brown, Informationstjenesten, tlf. +1 718 560 5000

Chile: Jason D. Reed, tlf. +56 2 2428 2600