Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

6. APRIL 2017
AUSTRALIEN

Den tropiske cyklon Debbie rammer Australien

Den tropiske cyklon Debbie rammer Australien

Tirsdag den 28. marts 2017 ramte den tropiske cyklon Debbie det nordlige Queenslands kyst og nærliggende øer med en vindstyrke på omkring 260 kilometer i timen. Cyklonen, der var en kategori fire, væltede træer, ødelagde bygninger og kastede både op på strandene ved byerne langs kysten. Cyklonen medførte også voldsomme oversvømmelser i byer i det sydlige Queensland og det nordlige New South Wales, hvilket resulterede i at mange tusind mennesker var uden elektricitet.

Ifølge de rapporter man har fået, er ingen Jehovas Vidner omkommet eller blevet alvorligt såret. Mange af Vidnernes hjem er dog blevet beskadiget, og et af dem er fuldstændigt ødelagt. To af Jehovas Vidners mødesale blev også beskadiget.

Jehovas Vidners afdelingskontor i Australien nedsatte to nødhjælpskomiteer for at koordinere indsatsen med at sørge for generatorer, mad og vand til ofrene. Lokale Jehovas Vidner sørger også for åndelig og følelsesmæssig hjælp til deres trosfæller i de berørte områder.

Jehovas Vidners Styrende Råd fremmer nødhjælpsarbejdet, der finansieres ved hjælp af bidrag givet til Vidnernes globale forkyndelsesarbejde.

Presseansvarlige:

Internationalt: David A. Semonian, Informationstjenesten, tlf. +1-845-524-3000

Australasien: Rodney Spinks, tlf. +61-2-9829-5600