Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

4. JULI 2017
TURKMENISTAN

Vil Turkmenistan rette sig efter FN’s Menneskerettighedskomités afgørelser?

Vil Turkmenistan rette sig efter FN’s Menneskerettighedskomités afgørelser?

I ti afgørelser som FN’s Menneskerettighedskomité har truffet i den senere tid, har den opfordret Turkmenistans regering til at leve op til sine forpligtelser til at beskytte borgerens menneskerettigheder. * I afgørelserne, der kom i 2015 og 2016, blev det slået fast at myndighederne må holde op med at straffe dem der af samvittighedsgrunde nægter militærtjeneste, og at de må rette sig efter FN’s Internationale Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder, som Turkmenistan har forpligtet sig til at overholde.

Jehovas Vidner tager skridt til at få en retfærdig behandling

Menneskerettighedskomitéens afgørelser var baseret på de klager der i september 2012 var blevet sendt ind af ti Jehovas Vidner som var blevet straffet fordi de af samvittighedsgrunde havde nægtet militærtjeneste. Ni af mændene havde siddet fængslet under meget barske forhold og fortalte at de var blevet slået og udsat for nedværdigende behandling. De måtte også udholde ekstreme temperaturer i uhumske og overfyldte celler, hvor de risikerede at blive smittet af sygdomme.

I alle Menneskerettighedskomitéens ti afgørelser konkluderede man at Turkmenistan havde krænket samvittighedsnægternes “tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”. I forbindelse med de ni mænd der havde været fængslet, sagde Komitéen at Turkmenistan ikke havde behandlet dem “menneskeligt og respektfuldt”, og at man havde “udsat [dem] for tortur eller for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”.

Menneskerettighedskomitéen sagde at myndighederne i Turkmenistan for at rette op på det der var sket, måtte give Vidnerne en ren straffeattest, give dem tilstrækkelig erstatning og ændre loven så den “effektivt beskytter retten til samvittighedsnægtelse”. Komitéen pålagde også myndighederne at sørge for en objektiv og grundig undersøgelse af rapporterne om mishandling og at retsforfølge de ansvarlige.

I 2013 indsendte yderligere fem Jehovas Vidner klager til Menneskerettighedskomitéen over at de var blevet straffet for at være samvittighedsnægtere. Deres advokater regner med at afgørelserne i disse sager vil følge samme mønster som de ti første sager.

Alvorlig mishandling af Navruz Nasyrlajev

Navruz Nasyrlajev

En af Menneskerettighedskomitéens afgørelser, fra den 15. juli 2016, handlede om Navruz Nasyrlajev. Da han som 18-årig første gang blev indkaldt til militærtjeneste, i april 2009, forklarede han myndighederne at hans samvittighed ikke tillader ham at udføre militærtjeneste. Men han sagde at han var villig til at udføre alternativ, civil tjeneste. Han blev senere erklæret skyldig i at unddrage sig militærtjeneste og idømt to år i LBK-12-fængslet i Seydi. Mens han var der, blev han flere gange sat i en straffecelle og brutalt gennembanket af maskerede vagter.

I januar 2012, en måned efter at Navruz Nasyrlajev var blevet løsladt, blev han igen indkaldt til militærtjeneste. Han gentog at han var villig til at udføre alternativ, civil tjeneste, men blev på grundlag af den samme anklage dømt til endnu to år i “et barsk fængsel”, hvor forholdene bliver beskrevet som “forfærdelige”. Ligesom tidligere blev han brutalt gennembanket af fængselsvagter og tvunget til at udføre nedværdigende arbejde.

Navruz Nasyrlajevs familie har også lidt overlast. Kort efter at Menneskerettighedskomitéen sendte Navruz Nasyrlajevs klage til myndighederne i Turkmenistan for at få deres udtalelser, stormede politibetjente familiens hjem i Dashoguz og mishandlede hans familie og deres gæster – åbenbart som hævn for den indsendte klage.

Selvom Navruz Nasyrlajev blev løsladt i maj 2014, lider han stadig under det han blev udsat for i fængslet. Menneskerettighedskomitéen bemærkede at han var blevet udsat for alvorlig mishandling, og at han var blevet dømt og straffet to gange for “det samme faste samvittighedsbegrundede standpunkt”. Komitéen konkluderede at det at Navruz Nasyrlajev “nægter at blive indkaldt til obligatorisk militærtjeneste, skyldes hans religiøse overbevisning”, og at “den efterfølgende dom og den straf han fik, er en krænkelse af hans tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed”.

Vil Turkmenistan begynde at behandle Jehovas Vidner bedre?

I 2012, i en tidligere rapport om menneskerettighederne i Turkmenistan, opfordrede Menneskerettighedskomitéen myndighederne til at “standse al retsforfølgelse af personer der nægter at udføre militærtjeneste af samvittighedsgrunde, og at løslade dem der i øjeblikket afsoner fængselsstraffe”. Myndighederne i Turkmenistan rettede delvist op på situationen da de i februar 2015 løslod det sidste Jehovas Vidne der var fængslet for at have nægtet at udføre militærtjeneste af samvittighedsgrunde. Siden dette tidspunkt er der ikke nogen Jehovas Vidner der er blevet idømt fængselsstraf for samvittighedsnægtelse.

Men ved at rejse tiltale mod og straffe samvittighedsnægtere fortsætter Turkmenistan med at bryde sine internationale forpligtelser til at beskytte menneskerettighederne.

  • I nogle tilfælde dømmer myndighederne i Turkmenistan samvittighedsnægtere til en form for strafarbejde. Siden slutningen af 2014 har domstole også pålagt Jehovas Vidner som er samvittighedsnægtere, at betale 20 procent af deres løn til staten i en periode på et til to år. I øjeblikket er der to Jehovas Vidner som udfører strafarbejde.

  • I andre tilfælde udsætter tjenestemænd samvittighedsnægtere for et stærkt pres i et forsøg på at tvinge dem til at gå på kompromis med deres dybe overbevisning.

Artur Jangibajev

Den 16. juni 2016 opsøgte den lokale politimester og to repræsentanter for værnepligtskontoret for eksempel Artur Jangibajev, et Jehovas Vidne der havde indsendt en ansøgning om at udføre alternativ, civil tjeneste. Betjentene tog ham med hen på statsadvokatens kontor, hvor de udsatte ham for et stærkt psykisk pres og tvang ham til at skrive et brev hvor han trak sin ansøgning om civil tjeneste tilbage. Senere indsendte Artur Jangibajev en klage over at han var blevet udsat for tvang, og efter tre uger i varetægt blev han løsladt efter at have fået en betinget dom med prøvetid på to år. *

Andre brud på menneskerettighederne

Ud over at behandle samvittighedsnægtere dårligt begrænser de turkmenske myndigheder også religiøse aktiviteter og straffer dem der deltager i sådanne aktiviteter. I en rapport fra januar 2017 som FN’s Komité mod Tortur stod bag, appellerede man til myndighederne i Turkmenistan om at “sørge for at der straks bliver igangsat en uafhængig undersøgelse af ... den påståede tortur som Bahram Hemdemov, et Jehovas Vidne, blev udsat for mens han blev tilbageholdt i maj 2015, [og] også af det der skete i forbindelse med Mansur Masharipov, der i juli 2014 blev arresteret, brutalt gennembanket og ufrivilligt blev holdt i forvaring på et rehabiliteringscenter for stofmisbrugere”. Mansur Masharipov er siden blevet løsladt efter at have siddet et år i fængsel. Hverken Bahram Hemdemov, der blev dømt for påstået ulovlig religiøs aktivitet, eller Mansur Masharipov, der blev fængslet på baggrund af en falsk anklage på grund af sine religiøse aktiviteter, har gjort noget forkert.

Jehovas Vidner i Turkmenistan håber at myndighederne snart vil tage skridt til at ændre disse forhold og begynde at respektere religionsfriheden og samvittighedsfriheden. Ved at gøre det vil de vise respekt for de mennesker der har taget et standpunkt på baggrund af deres samvittighed, og vise at de ønsker at tage hensyn til menneskerettighederne.

^ par. 2 International ret anerkender militærnægtelse af samvittighedsgrunde som en grundlæggende menneskerettighed, og de fleste lande har en lov der sikrer deres borgere denne rettighed. Men Turkmenistan – samt Aserbajdsjan, Eritrea, Singapore, Sydkorea og Tyrkiet – nægter ikke blot at anerkende denne ret men bliver også ved med at retsforfølge de Jehovas Vidner som på grund af deres samvittighed nægter at udføre militærtjeneste.

^ par. 18 Det at Artur Jangibajevs dom er betinget, gør at han ikke afsoner i fængslet, men at han regelmæssigt har meldepligt hos politiet.