Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

3. MAJ 2016
TURKMENISTAN

Politiet i Türkmenabat overfalder tilstedeværende ved fejringen af Jesu død

Politiet i Türkmenabat overfalder tilstedeværende ved fejringen af Jesu død

Den 23. marts 2016 forsøgte politibetjente i Türkmenabat, Turkmenistan at afbryde 20 Jehovas Vidner, som var forsamlet i en lejlighed, i at afholde den årlige fejring af Jesu død. Efter et mislykket forsøg på at komme ind i lejligheden, opholdt betjentene sig fortsat udenfor. Ingen af de forsamlede turde forlade lejligheden og blev der derfor natten over.

Den næste dag brød fire politibetjente ind i lejligheden via altanen. De overfaldt flere af Vidnerne og var så aggressive at en gravid kvinde havde brug for lægehjælp på hospitalet. Alle blev taget med på politistationen, hvor to af de mandlige Jehovas Vidner blev slået. Alle de tilbageholdte blev løsladt den 25. marts, på nær en af mændene som blev fængslet i 15 dage. Den 19. april fik syv af Vidnerne hver en bøde på cirka 920 kroner af myndighederne, selvom ingen af dem var blevet stillet for en dommer.