Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

10. NOVEMBER 2016
TURKMENISTAN

To Jehovas Vidner i Turkmenistan får ikke amnesti

To Jehovas Vidner i Turkmenistan får ikke amnesti

Den 25. oktober 2016 bevilgede Turkmenistans præsident amnesti til over 1.500 indsatte. Imidlertid var hverken Bahram Hemdemov eller Mansur Masharipov, to Jehovas Vidner der sidder i LBK-12-fængslet i Seydi, omfattet af dette amnesti.

Bahram Hemdemov har siddet i fængsel siden marts 2015 for at have afholdt et fredeligt, religiøst møde i sit hjem i Türkmenabat. En domstol i Turkmenistan idømte ham fire års fængsel for at have deltaget i en såkaldt ulovlig religiøs aktivitet. Mansur Masharipov, der blev anholdt i Ashgabat i juni 2016 på baggrund af falske anklager, blev idømt et års fængsel. Familierne til de to mænd samt Jehovas Vidner jorden over er kede af at de ikke blev løsladt, men håber at de vil komme i betragtning næste gang der bliver givet amnesti.