Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

19. OKTOBER 2016
SYDKOREA

Sydkoreas appeldomstol frikender samvittighedsnægtere

Sydkoreas appeldomstol frikender samvittighedsnægtere

Den 18. oktober 2016 nåede appelretten ved Gwangju Distriktsdomstol frem til at samvittighedsnægterne Hye-min Kim, Lak-hoon Cho og Hyeong-geun Kim ikke er skyldige i at unddrage sig militærtjeneste. Disse tre mænd, der er Jehovas Vidner, er de første der bliver frikendt i denne anklage ved appeldomstolen i Sydkorea.

Dommer Young-shik Kim forklarede: “Domstolen finder at det er på grund af deres religiøse overbevisning og samvittighed at de nægter at udføre militærtjeneste. Religions- og samvittighedsfrihed er forfatningsmæssige rettigheder, som ikke kan medføre straf.”

Hvis anklagemyndigheden appellerer denne kendelse, vil sagen gå videre til højesteretten. Der ligger allerede over 40 sager hos højesteretten angående mænd der er blevet kendt skyldige i denne anklage. Philip Brumley, der er juridisk rådgiver for Jehovas Vidner, har sagt: “Højesteretten og forfatningsdomstolen i Sydkorea har indtil videre nægtet at anerkende retten til samvittighedsnægtelse, men appeldomstolen har fulgt den internationale norm og anerkendt rettigheden. Denne internationale norm er blevet stadfæstet af over 500 afgørelser som FN’s Menneskerettighedskomité har truffet.”