Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

RWANDA

Rwanda – overblik

Jehovas Vidner har forkyndt i Rwanda siden 1970. De blev juridisk anerkendt i 1992, og det blev stadfæstet af regeringen i 2002. Vidnerne er kendt for deres neutralitet i politik og kan i det store og hele frit udøve deres religion. De tog ikke del i grusomhederne under folkemordet i 1994, men satte endda deres eget liv på spil for at redde andres. Der er dog nogen der diskriminerer Vidnerne fordi de stadig holder fast ved deres neutralitet i politik.

Nogle skoler bortviser Jehovas Vidners børn fordi de ikke vil deltage i patriotiske og religiøse ceremonier i skolen. * Desuden kræver regeringen at skolelærere skal deltage i seminarer der indbefatter at man synger nationalsangen og deltager i militærtræning. Af den grund har hundredvis af lærere der er Jehovas Vidner, mistet deres arbejde. I 2010 krævede Rwandas regering at alle offentligt ansatte skulle deltage i en patriotisk edsceremoni der indbefattede landets flag. Konsekvensen blev at mange Jehovas Vidner der var offentligt ansat, mistede deres arbejde.

Trods disse vanskeligheder er Jehovas Vidner i Rwanda taknemmelige for den religionsfrihed de har. De håber at myndighederne i Rwanda med tiden vil forstå at Jehovas Vidners neutrale holdning til politik ikke udgør nogen trussel mod regeringen.

^ par. 3 Jehovas Vidner betragter deltagelse i patriotiske ceremonier som en religiøs handling og en overtrædelse af Guds bud om kun at tilbede ham. Selvom de ikke selv deltager i sådanne ceremonier, respekterer de andres ret til at gøre det.