Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidner der deltager i deres offentlige forkyndelse ved Fredsbroen i Tbilisi

21. FEBRUAR 2017
GEORGIEN

Menneskerettigheds­domstols kendelse beskytter Jehovas Vidners religionsfrihed i Georgien

Menneskerettigheds­domstols kendelse beskytter Jehovas Vidners religionsfrihed i Georgien

Den religionsfrihed som Jehovas Vidner i Georgien har i dag, står i skarp kontrast til den situation de var i for nogle år siden. De er blevet registreret som trossamfund, og myndighederne lader dem frit praktisere deres tro. Men forholdene var meget anderledes i årene fra 1999 til 2003. Dengang tillod myndighederne at religiøse ekstremister angreb Vidnerne, og de nægtede at retsforfølge gerningsmændene.

Vidnerne var i den periode udsat for hård forfølgelse, og på den baggrund forelagde de adskillige sager for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR). En af disse sager, Tsartsidze og andre mod Georgien, blev rejst på baggrund af tre episoder mellem 2000 og 2001. Episoderne omfattede vold, afbrydelse af religiøse møder, hærværk udøvet af en gruppe ekstremister, samt fysisk og verbal vold udøvet af politibetjente.

Den 17. januar 2017 bekendtgjorde ECHR i sin afgørelse i Tsartsidze-sagen at Jehovas Vidners rettigheder var blevet krænket. ECHR konstaterede at det georgiske politi enten havde været direkte involveret i episoderne eller havde undladt at gribe ind og beskytte ofrene. ECHR påpegede også at de georgiske domstole ikke havde hindret de voldelige episoder mod Jehovas Vidner fordi deres undersøgelse af kendsgerningerne havde været forudindtaget og overfladisk.

Tredje afgørelse i sager om forfølgelse støttet af myndigheder

Dette er ECHR’s tredje afgørelse mod Georgien i sager om det domstolen har betegnet som “religiøst betinget vold mod Jehovas Vidner”, der er foregået i hele landet mellem 1999 og 2003. I alle tre afgørelser konstaterede ECHR at de georgiske myndigheder ikke havde overholdt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eftersom de havde diskrimineret Jehovas Vidner og ikke havde forsvaret deres religionsfrihed.

Domstolen beskrev de forhold der havde været i Georgien, med ordene: “De georgiske myndigheder havde gennem visse personer, der enten var direkte indblandet i angrebene på Jehovas Vidner, eller som så igennem fingre med ulovlige handlinger udført af enkeltpersoner, givet det indtryk at man kunne begå kriminalitet uden at blive straffet for det. Det førte i sidste ende til flere angreb på Jehovas Vidner i hele landet.”

Retten til religionsfrihed forsvares

I de tre voldelige episoder i Tsartsidze-sagen, som ECHR havde behandlet, var ofrene enten direkte eller indirekte blevet uretfærdigt behandlet af politiet.

  • Den 2. september 2000 tog politiet i Kutaisi Gia Dzamukov med på politistationen. De konfiskerede de religiøse publikationer han havde med sig, hvorefter de hånede ham og slog ham. Den følgende dag blev Vladimer Gabunia slået i maven af en politibetjent som også rev hans religiøse litteratur i stykker.

  • Den 26. oktober 2000 i byen Marneuli afbrød politiet et religiøst møde og konfiskerede de religiøse publikationer. De tog Alexander Mikirtumov, der havde været i gang med at holde et religiøst foredrag, og Binali Aliev, i hvis hjem mødet foregik, med til politistationen. Politiet tvang Alexander ind i en bil, kørte ham uden for byen og forbød ham at vende tilbage igen. De forbød også Binali at holde Jehovas Vidners møder i sit hjem igen.

  • Den 27. marts 2001 blev Jimsher Gogelashvilis hjem i Rustavi stormet af ortodokse ekstremister under et religiøst møde. De chikanerede de tilstedeværende og tvang dem til at forlade stedet. De tog folks religiøse publikationer og brændte dem offentligt på et marked dagen efter. Politiet nægtede at gribe ind.

I hvert af tilfældene gik ofrene rettens vej for at få hjælp, men forgæves. Som ECHR påpegede, var de georgiske domstole forudindtagede og tog politiets parti, og de undersøgte ikke bevismaterialet grundigt nok. ECHR kom med følgende udtalelse vedrørende dommernes indstilling i disse sager:

En så overfladisk og partisk tilgang til sagen, den blinde tillid til politiet samt den ubegrundede afvisning af ofrenes udlægning af hændelsesforløbet viser tydeligt, set fra ECHR’s synspunkt, at dommerne har set igennem fingre med de voldelige episoder begået mod ofrene.

ECHR fandt at ofrenes rettigheder i henhold til artikel 9 (angående religionsfrihed) og artikel 14 (angående diskrimination) i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention var blevet krænket. Domstolen afgjorde at ofrene skulle have en erstatning på i alt 11.000 euro, og at de skulle have dækket sagsomkostningerne på 10.000 euro.

Vil afgørelsen få betydning for Rusland og Aserbajdsjan?

ECHR afsagde en kendelse der svarer til kendelserne i sagerne Gldani menighed af Jehovas Vidner og andre mod Georgien, Begheluri og andre mod Georgien, Kuznetsov og andre mod Rusland og Krupko og andre mod Rusland. Myndighederne i Georgien har med tiden implementeret de tidligere afgørelser, og Jehovas Vidner i landet er taknemmelige for at deres rettigheder nu bliver beskyttet, og for at de frit kan samles for at tilbede Gud og fortælle andre om deres tro.

Menneskerettighedsadvokat André Carbonneau, der deltog i høringerne i Georgien, og som var med til at forelægge sagen for ECHR, siger: “Denne meget positive afgørelse viser tydeligt at ECHR ikke tolererer at myndigheder i konventionens medlemsstater fremmer eller støtter krænkelse af borgeres religionsfrihed. Jehovas Vidner er glade for at de georgiske myndigheder fortsat implementerer disse afgørelser, der sikrer at de frit kan udøve deres tro. Vi håber at andre lande der er medlemmer af Europarådet, som for eksempel Rusland, vil tage ved lære.”

Denne afgørelse fra ECHR beskytter retten til at samles for at tilbede Gud og til fredeligt at fortælle andre om sin tro. Jehovas Vidner i hele verden håber at denne utvetydige afgørelse vil have indflydelse på de lignende sager mod Rusland og Aserbajdsjan som de har bragt for ECHR og afventer en kendelse i.