Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

5. FEBRUAR 2015
FRANKRIG

Frankrigs øverste forvaltningsdomstol sætter en stopper for diskrimination

Når jeg har været sammen med jer, er jeg så glad at jeg synger for mig selv. Jeres besøg er opmuntrende, og at studere Bibelen giver mig en mening med livet.

Jeg vil gerne takke jer for de juridiske, administrative og åndelige initiativer I har taget for at kunne stille præster til rådighed i fængsler.

Denne ordning er et svar på mine bønner.

Disse kommentarer fra indsatte i Frankrig er et udtryk for værdsættelse af den åndelige hjælp de har fået af Jehovas Vidner.

Den 16. oktober 2013 afsagde Frankrigs øverste forvaltningsdomstol en kendelse der betød at en periode med diskrimination af Jehovas Vidner i Frankrig nu var slut. Domstolens kendelse gør det muligt for repræsentanter for Jehovas Vidner der har status som fængselspræster, at besøge fængsler så de kan give åndelig hjælp til indsatte der beder om et besøg. *

Repræsentanter for Jehovas Vidner nægtet status som fængselspræster

I mange år tillod fængselsmyndighederne repræsentanter for Jehovas Vidner at besøge fængsler for at give åndelig vejledning og hjælp på trods af at de ikke havde officiel status som fængselspræster. Det ændrede sig i 1995 efter at en parlamentarisk kommission offentliggjorde en kontroversiel rapport som indeholdt en liste over såkaldt farlige sekter, og den inkluderede Jehovas Vidner. Denne måde at blive stemplet på resulterede i mere end et angreb på Jehovas Vidners omdømme – det udløste en bølge af diskrimination imod dem. Det kom blandt andet til udtryk i fængselssystemet.

Parlamentsrapporter er ikke juridisk bindende, men ledelsen i nogle fængsler benyttede rapporten fra 1995 som grundlag for at begrænse den adgang Jehovas Vidners repræsentanter havde til indsatte der bad om åndelig hjælp. I overensstemmelse med den almindelige praksis kunne et Jehovas Vidne besøge indsatte som privatperson, men ikke med officiel status som fængselspræst. Han måtte ikke længere tage en bibel eller nogen som helst religiøse publikationer med ind i fængslet. Alle besøg skulle foregå i et fælles besøgsrum i en atmosfære der ikke egnede sig til en åndelig drøftelse. En repræsentant for Jehovas Vidner sagde at atmosfæren i dette besøgsrum “var som på en banegård, og med et lignende støjniveau”. I nogle fængsler var det påkrævet at de indsatte efter besøget blev kropsvisiteret ved total afklædning fordi de var blevet besøgt af en som myndighederne ikke havde givet status som fængselspræst.

For at opnå samme rettigheder og status som godkendte fængselspræster fra andre trossamfund begyndte Jehovas Vidner i 2003 at ansøge om en lignende godkendelse gennem det franske fængselsvæsen. Alle ansøgninger blev kategorisk afvist. Jehovas Vidner appellerede disse uretfærdige og diskriminerende afgørelser til en højere forvaltningsmyndighed, men blev igen afvist. Det franske justitsministeriums officielle begrundelse for ikke at give Jehovas Vidners repræsentanter status som fængselspræster var at Jehovas Vidner ikke stod opført på listen over trossamfund der havde tilladelse til at besøge fængsler. Ministeriet udtrykte desuden betænkelighed ved at give et af Jehovas Vidner status som fængselspræst, for det ville bare opmuntre nogle fra andre religiøse minoriteter til at ansøge om det samme. Efter flere forgæves forsøg på at afgøre sagen gennem Justitsministeriet havde Jehovas Vidner intet andet valg end at gå videre med sagen til domstolene.

Regeringen afviser at stoppe diskrimination

I 2006 indledte Jehovas Vidner retssager for at få afslaget omstødt og anmode Justitsministeriet om at give repræsentanter for Jehovas Vidner status som fængselspræster. Alle forvaltnings- og appeldomstole der dømte i disse sager, erklærede at regeringens afslag var ulovlige. Og i 2010 rettede Frankrigs Høje myndighed for bekæmpelse af diskrimination og for ligestilling (HALDE) skarp kritik mod regeringens holdning og anbefalede at justitsministeren satte en stopper for diskriminationen.

Den franske regering ignorerede ikke blot denne advarsel og diverse retskendelser, men indgav også appelsager til Statsrådet, Frankrigs øverste forvaltningsdomstol.

Historisk afgørelse til fordel for Jehovas Vidner

I 2013 endte sagerne vedrørende Jehovas Vidner til sidst i Statsrådet sammen med ni lignende sager der skulle behandles. I en afgørelse af 16. oktober 2013 afviste domstolen de appelsager den franske regering havde indgivet. Domstolen slog fast at for at respektere den indsattes rettigheder skal fængselsvæsnet, “så snart anmodningen er indgivet, godkende et tilstrækkeligt antal religiøse forkyndere som fængselspræster, der alene skal underordne sig institutionens reglement for sikkerhed og god orden”. Derudover erklærede Statsrådet, idet det henviste til Frankrigs forfatning og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at “enhver indsat er garanteret retten til at tænke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed, og at de selv må afgøre hvilken religion de vil udøve”. Som følge af denne afgørelse er der til dato 105 der har fået status som fængselspræster i Frankrig samt i landets oversøiske områder. Det har gjort det muligt for indsatte at få besøg af Jehovas Vidner som fængselspræster.

I januar 2014 udnævnte det franske fængselsvæsen et af Jehovas Vidner, Jean-Marc Fourcault, som en slags landsdækkende fængselspræst for Jehovas Vidner. Denne udnævnelse betyder at han har adgang til alle fængsler i Frankrig. Han er også bemyndiget til at fungere som Jehovas Vidners repræsentant over for fængselsvæsnet. Jean-Marc Fourcault siger: “Fra nu af vil repræsentanter for Jehovas Vidner, ligesom repræsentanter fra andre trossamfund, kunne mødes privat med indsatte i værdige og egnede omgivelser, nogle gange endda i deres egne celler.”

Denne afgørelse er en vigtig sejr for religionsfriheden i Frankrig. Det bekræfter på ny at indsatte har ret til at udøve den religion de selv vælger, og at de også har ret til at blive besøgt af en præst efter eget valg. Jehovas Vidner er taknemmelige for at franske domstole har sat en stopper for denne diskrimination, hvilket markerer endnu et skridt hen imod at Jehovas Vidner kan blive en anerkendt religion i Frankrig.

^ par. 6 Nogle indsatte bliver Jehovas Vidner efter at være kommet i kontakt med Vidnerne under deres fængselsophold. Andre har måske haft kontakt med Vidnerne eller er blevet opdraget i familier der er Jehovas Vidner, inden de begyndte deres kriminelle løbebane, og nu vil de gerne tilbage til menigheden. Uanset hvilken grund de har til at anmode om at blive besøgt af en repræsentant for Jehovas Vidner mens de er i fængsel, har de ret til samme religiøse frihed som indsatte fra andre trossamfund.