Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

8. DECEMBER 2015
ASERBAJDSJAN

Aserbajdsjan opfordret til at overføre Irina Sakhartjenko til husarrest

Aserbajdsjan opfordret til at overføre Irina Sakhartjenko til husarrest

Den 3. december 2015 behandlede FN’s Menneskerettighedskomité en hastesag vedrørende Irina Sakhartjenko og bad myndighederne i Aserbajdsjan om øjeblikkeligt at overføre hende fra fængsel til “husarrest eller et andet passende alternativ”. Årsagen til anmodningen var bekymring for hendes forværrede helbred.

Irina Sakhartjenko har sammen med endnu et Jehovas Vidne, Valida Jabrajilova, været varetægtsfængslet i ti måneder. Den 10. december 2015 vil Pirallahi-distriktsdomstolen i Baku påbegynde høringen i sagen mod de to kvinder, som er under anklage for angiveligt at have overtrådt loven ved at uddele religiøs litteratur og udbrede deres tro “uden tilladelse”.