20. FEBRUAR 2019
PUERTO RICO
Længerevarende nødhjælpsarbejde i Puerto Rico afsluttes
I september 2018 afsluttede Jehovas Vidner officielt deres omfattende nødhjælpsarbejde i Puerto Rico, et år efter at orkanerne Irma og Maria hærgede øen. Det store arbejde kunne kun lade sig gøre fordi tusindvis af brødre og søstre fra hele området under Afdelingskontoret i USA stillede sig til rådighed.
Fra Puerto Rico var der 10.000 lokale forkyndere som hjalp til med nødhjælpsarbejdet, der blev organiseret af den nødhjælpskomité som Afdelingskontoret i USA havde nedsat. Desuden var der 8.000 andre brødre og søstre, hvoraf nogle kom helt fra Alaska, Bahamas og Hawaii, der meldte sig frivilligt.
Ti brødre og søstre der hjalp til med nødhjælpsarbejdet i Puerto Rico.
I løbet af det store projekt istandsatte de frivillige 106 rigssale og 2 stævnehaller der var blevet ødelagt af orkanerne. Derudover blev 783 af vores brødres hjem sat i stand, og 73 blev bygget op på ny. Nogle af vores brødre der blev berørt af orkanerne, fik hjælp fra regeringen eller deres private forsikring.
Byggefrivillige der er i gang med at genopbygge et hus der blev ødelagt i Lajas.
Lorne Kowert, der tjener på kontoret for nødhjælp på Afdelingskontoret i USA, siger: “Arbejdet er nu færdigt, men minderne om det der er blevet udrettet, vil blive ved med at styrke de af vores brødre som blev berørt af orkanen, såvel som dem der hjalp til med genopbygningsarbejdet.”
Før- og efterbilleder af en søsters hus i Lares.
Sammen med vores brødre og søstre i Puerto Rico takker vi Jehova for den kærlige omsorg han viser gennem det globale brodersamfund. – 1. Peter 5:7.

