Med uret fra øverst til venstre: En oversvømmet rigssal i Faenza i Italien; en søsters hjem i Cudalbi i Rumænien har fået store skader; en oversvømmet rigssal i Głuchołazy i Polen.

2. OKTOBER 2024
GLOBALE NYHEDER

Stormen Boris forårsager voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa

Stormen Boris forårsager voldsomme oversvømmelser i Centraleuropa

Den 11. september 2024 ramte stormen Boris dele af Centraleuropa med store mænger nedbør og voldsomme vindstød. Da stormen nåede Polen den 12. september fik nogle områder i den sydlige del af landet 20 centimeter regn på mindre end et døgn, og det førte til at mange byer blev oversvømmet, og tusinder var uden elektricitet. Dagen efter, den 13. september, ramte Boris den nordlige del af Tjekkiet med over 50 centimeter regn, som medførte store skader på huse, veje og broer.

I Rumænien faldt der den 14. september omkring 25 centimeter regn som førte til at flere landsbyer blev oversvømmet. Omkring 5.000 hjem blev beskadiget, og to dæmninger i området omkring byen Galați kollapsede. Den 18. september nåede stormen til det nordlige Italien. Her fik flere områder omkring 30 centimeter regn på kun to døgn, og som følge af den store mængde nedbør gik floderne over deres breder.

Flere tusind i de fire lande måtte evakueres på grund af den voldsomme storm, og mindst 19 har mistet livet.

Hvordan vores brødre og søstre er blevet ramt

Tjekkiet

  • Ingen af vores brødre eller søstre har mistet livet eller er kommet til skade.

  • 79 forkyndere måtte forlade deres hjem.

  • 12 hjem fik store skader.

  • 2 hjem fik mindre skader.

  • 1 rigssal fik store skader.

  • 1 rigssal fik mindre skader.

Italien

  • Ingen af vores brødre eller søstre har mistet livet eller er kommet til skade.

  • 63 forkyndere måtte forlade deres hjem.

  • 7 hjem fik store skader.

  • 21 hjem fik mindre skader.

  • 1 rigssal fik store skader.

  • 4 rigssale fik mindre skader.

Polen

  • Ingen af vores brødre eller søstre har mistet livet eller er kommet til skade.

  • 87 forkyndere måtte forlade deres hjem.

  • 61 hjem fik store skader.

  • 85 hjem fik mindre skader.

  • 2 rigssale fik store skader.

  • 8 rigssale fik mindre skader.

Rumænien

  • Ingen af vores brødre eller søstre har mistet livet eller er kommet til skade.

  • 1 forkynder måtte forlade sit hjem.

  • 2 hjem fik store skader.

  • 5 hjem fik mindre skader.

  • Ingen rigssale blev skadet eller ødelagt.

Nødhjælpsarbejde

  • 6 nødhjælpskomitéer er blevet oprettet for at koordinere nødhjælpsarbejdet.

  • Kredstilsynsmænd og lokale ældste sørger for åndelig og praktisk hjælp til dem der er blevet berørt af oversvømmelserne.

Brødre og søstre deltager i nødhjælpsindsatsen i Italien (venstre), Polen (øverst til højre) og Rumænien (nederst til højre).

Vi beder for alle dem der er blevet ramt af de voldsomme oversvømmelser, og har fuld tillid til at vores kærlige far, Jehova, vil sørge for trøst og støtte til dem. – Esajas 40:11.