6. NOVEMBER 2025
GLOBALE NYHEDER

I oktober 2025 trak orkanen Melissa et spor af ødelæggelse hen over adskillige caribiske øer. Lille billede: Et satellitbillede af kategori 5-orkanen kort før den gik i land i Jamaica.

Orkanen Melissa hærger mange caribiske øer

Orkanen Melissa hærger mange caribiske øer

Den 21. oktober 2025 opstod stormen Melissa i den centrale del af Det Caribiske Hav. Den tog hurtigt til i styrke og udviklede sig til en kraftig kategori 5-orkan. I løbet af de næste mange dage forårsagede orkanen Melissa katastrofale ødelæggelser på flere caribiske øer.

Jamaica: Den 28. oktober gik orkanen Melissa i land på Jamaica med en middelvind på over 80 sekundmeter. Det er første gang at Jamaica er blevet ramt af en kategori 5-orkan. På et tidspunkt var mindst 75 procent af øen uden strøm. Desuden forårsagede voldsomme regnskyl oversvømmelser og jordskred som tvang 125.000 til at forlade deres hjem.

Cuba: Den 29. oktober ramte uvejret Cubas østkyst som en kategori 3-orkan. Orkanen havde en middelvind på næsten 55 sekundmeter, og de voldsomme regnmængder oversvømmede dele af øen med helt op til 38 centimeter vand. De ekstreme vejrforhold forårsagede alvorlige skader på boliger og vejnet, og over 700.000 mennesker måtte evakueres.

Den Dominikanske Republik og Haiti: Fra den 29. oktober begyndte man også at kunne mærke virkningerne af orkanen Melissa i Den Dominikanske Republik. Myndighederne rapporterede om floder der gik over deres bredder, og jordskred i mange dele af landet. Og i Haiti tvang store oversvømmelser i de sydlige og vestlige dele af landet over 16.000 til at flygte til mere sikre områder.

Som en kategori 1-orkan bevægede Melissa sig derefter nordpå over Bahamas og Turks- og Caicosøerne. Her forårsagede den oversvømmelser og strømsvigt flere steder. Hundredtusinder i Caribien er blevet evakueret. Myndighederne rapporterer at tusinder er blevet kvæstet, og at mindst 80 er blevet dræbt.

Hvordan vores brødre og søstre er blevet ramt

Fra venstre: Et stærkt beskadiget hjem der tilhører et af Jehovas Vidner i Santiago de Cuba, Cuba; en bror hjælper med at gøre rent hos en familie af Jehovas Vidner efter et jordskred i Petit Goave, Haiti; en rigssal der blev ødelagt af orkanen Melissa i Bluefields, Jamaica.

Bahamas, Bermuda og Turks- og Caicosøerne

  • Ingen af vores brødre og søstre er omkommet eller er blevet kvæstet.

  • 3 hjem har fået mindre skader.

  • Ingen rigssale er blevet ødelagt eller skadet.

Cuba

  • Ingen af vores brødre og søstre er omkommet.

  • 4 forkyndere er blevet kvæstet.

  • 439 forkyndere måtte evakueres.

  • 32 hjem er blevet ødelagt.

  • 194 hjem har fået store skader.

  • 351 hjem har fået mindre skader.

  • 2 stævnehaller har fået store skader.

  • 2 stævnehaller har fået mindre skader.

  • 3 rigssale blev ødelagt.

  • 7 rigssale har fået store skader.

  • 13 rigssale har fået mindre skader.

Den Dominikanske Republik

  • Ingen af vores brødre og søstre er omkommet eller er blevet kvæstet.

  • 1 forkynder måtte evakueres.

  • 1 hjem har fået mindre skader.

  • Ingen rigssale er blevet ødelagt eller skadet.

Haiti

  • Ingen af vores brødre og søstre er omkommet eller er blevet kvæstet.

  • 18 forkyndere måtte evakueres.

  • 1 hjem har fået store skader.

  • 7 hjem har fået mindre skader.

  • Ingen rigssale er blevet ødelagt eller skadet.

Jamaica

  • Ingen af vores brødre og søstre er omkommet.

  • 10 forkyndere er blevet kvæstet.

  • 221 forkyndere er blevet evakueret.

  • 47 hjem er blevet ødelagt.

  • 262 hjem har fået store skader.

  • 346 hjem har fået mindre skader.

  • 1 stævnehal har fået store skader.

  • 1 rigssal er blevet ødelagt.

  • 7 rigssale har fået store skader.

  • 13 rigssale har fået mindre skader.

Nødhjælpsarbejde

  • Ud over at give åndelig trøst og støtte sørger kredstilsynsmænd og lokale ældste for praktisk hjælp til dem der er berørt af orkanen.

  • 4 nødhjælpskomitéer koordinerer nødhjælpen i hele det berørte område.

Vi er dybt berørt af de ødelæggelser og dødsfald som den ekstremt voldsomme orkan har forårsaget. Vi beder til at Jehova vil blive ved med at trøste ofrene for orkanen, og give dem visdom til at klare situationen. Vi er sikre på at han snart vil sørge for at alle hans loyale vil komme til at bo “et fredfyldt sted … og på uforstyrrede steder”. – Esajas 32:18.