I 2025 er det 100 år siden Jehovas Vidner begyndte at forkynde i det område der tidligere var kendt som Jugoslavien. Det begyndte i det små, men siden 1925 har arbejdet med at forkynde haft fremgang trods krig, store politiske forandringer og modstand. I dag fører afdelingskontorer i Beograd, Kamnik, Skopje og Zagreb tilsyn med Jehovas Vidners aktiviteter i landene Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Montenegro, Nordmakedonien, Serbien og Slovenien.

Bror Franz Brand lærte sandheden om Gud og Bibelen at kende mens han boede i Østrig, og han blev døbt i 1925. Senere samme år vendte han tilbage til sin hjemegn, det nuværende Serbien, begyndte at forkynde og organiserede en bibelstudiegruppe der mødtes regelmæssigt. Senere flyttede han til byen Maribor (nu i Slovenien) og fortsatte med at forkynde om sandheden. I 1927 holdt man det første offentlige foredrag i Maribor, og den første dåb foregik i 1930, hvor 20 nye brødre og søstre blev døbt. Den 9. september 1930 blev Bibelstudenterne, som Jehovas Vidner dengang hed, officielt anerkendt, og det førte til meget større frihed til at forkynde og holde møder.

Men situationen ændrede sig desværre i årene der fulgte. Under Anden Verdenskrig udbrød der voldsom forfølgelse fra nazisterne. I det der i dag er Slovenien, blev næsten halvdelen af de 100 forkyndere der var, anholdt, og man så dem aldrig igen. Efter krigen overtog et strengt kommunistisk diktatur magten i Jugoslavien. Jehovas Vidner måtte holde møder og forkynde i det skjulte, og fordi de var politisk neutrale og ikke ville gå ind i militæret, blev mange fængslet. Men trods de mange udfordringer blev brødrene og søstrene ved med at støtte hinanden og tilbede Jehova trofast, og antallet af forkyndere fortsatte med at vokse i hele Jugoslavien.

Efter kommuniststyrets fald i starten af 1990’erne blev Jugoslavien gradvist opløst og opdelt i seks selvstændige nationer. Etniske, nationale og religiøse spændinger og fordomme førte endnu en gang området ind i en periode med krig og vold. For Jehovas Vidner var det en mulighed for at vise at de var loyale mod Guds rige, og at de elskede hinanden. I 1991 blev der holdt et fredeligt internationalt stævne i Zagreb (nu i Kroatien), og det var en skarp kontrast til det kaos og den forvirring der herskede i samfundet. “Det var helt utroligt! Selv med truslen om krig hængende over vores hoveder kunne vi nyde et stævne hvor der herskede enhed og fred,” fortæller bror Dragutin Novak, der hjalp med til at organisere stævnet. “Mennesker rundt om os blev mere og mere intolerante og fjendtlige, men vi beviste at sand kærlighed overvinder had og splittelser.”

I dag er der næsten 13.000 forkyndere som tjener skulder ved skulder i de lande der udgjorde Jugoslavien. Vi er så stolte over at se hvordan vores brødre og søstre i de lande har holdt trofast ud i de sidste 100 år. Deres eksempel viser tydeligt at “kærligheden er et fuldkomment bånd der binder … [os] sammen”. – Kolossenserne 3:14.