15. NOVEMBER 2024
GLOBALE NYHEDER
Det sidste særlige stævne i 2024 bliver holdt i Santiago, Chile
Det sidste særlige stævne i 2024 med temaet “Forkynd den gode nyhed!” blev holdt i El Trébol Stævnehal i Santiago, Chile. I alt var der 9.140 til stede, og 59 blev døbt. Det var det andet særlige stævne der blev holdt i Santiago i år, og det sidste af de 15 særlige stævner der blev holdt jorden over mellem juni og oktober 2024.
Stævnedeltagere lytter til programmet i El Trébol Stævnehal i Santiago, Chile.
En af de 59 der blev døbt ved det sidste særlige stævne i 2024.
I hver af stævnebyerne begyndte man flere måneder i forvejen at gøre klar til at tage imod brødre og søstre fra hele verden. I Chile arbejdede tusindvis af frivillige hårdt for at sørge for at de 2.397 delegerede fra 16 lande ville få en god modtagelse. Mange af de lokale frivillige måtte ændre deres arbejdsskema og lave om i deres rutiner for at kunne hjælpe. En søster sagde: “Det føles ikke som om jeg bringer et offer. Det kan godt være at jeg er træt, men det er ikke noget i forhold til de varige minder og nye venskaber jeg får.”
En bror fra USA siger om sin oplevelse af det særlige stævne i Santiago: “Lige fra vi ankom i lufthavnen, har vores brødre og søstre vist os en helt utrolig kærlighed. Det er svært at sætte ord på.” En søster fra Peru siger: “Det var mit første særlige stævne, og det overgik alle mine forventninger. Jeg føler at Jehova har brugt stævnet til at styrke og opmuntre mig.”
Brødre og søstre fra betelfamilien der siger farvel til besøgende på Afdelingskontoret i Chile. De holder skilte hvor der står “Vi ses i Paradiset”.
Vi takker Jehova for at have velsignet de særlige stævner i 2024 og for at han har givet os mulighed for at prise og ære hans store navn. – Salme 34:3.
Herunder er der et billedgalleri der fremhæver den kærlighed og enhed brødrene og søstrene oplevede ved de 15 særlige stævner i 2024.
Asunción, Paraguay
Baie-Mahault, Guadeloupe
Budapest, Ungarn
Helsinki, Finland
Lyon, Frankrig
Philadelphia, USA
Prag, Tjekkiet
Reykjavík, Island
Santiago, Chile #1
Santiago, Chile #2
Santo Domingo, Den Dominikanske Republik
Sofia, Bulgarien
Suva, Fiji
Tampa, USA
Zürich, Schweiz

