30. JULI 2019
ASERBAJDSJAN

Historisk stævne i Aserbajdsjan

Historisk stævne i Aserbajdsjan

Den 26. til 28. juli 2019 holdt Jehovas Vidner i Aserbajdsjan deres årlige regionalstævne i en lejet sal i hovedstaden, Baku. Hele året vil der være mange store internationale stævner på verdensplan, men stævnet i Baku var en helt særlig historisk begivenhed. Det var det største offentlige stævne der nogensinde er blevet afholdt i Aserbajdsjan, og første gang at aserbajdsjanske og russiske menigheder fra hele landet overværede samme stævne.

Selvom der kun er omkring 1.500 forkyndere i Aserbajdsjan, var det højeste antal tilstedeværende ved stævnet 1.938, og i alt blev 33 døbt. Bror Mark Sanderson fik særlig indrejsetilladelse til landet så han kunne holde foredrag ved stævnet. Det var første gang et medlem af Det Styrende Råd besøgte et stævne i Aserbajdsjan. Vi er meget taknemmelige for at myndighederne gav denne tilladelse.

Enheden blandt vores brødre og søstre var et stort vidnesbyrd. Den daglige leder af stedet hvor stævnet blev holdt, bemærkede at han så fred, kærlighed og venlighed blandt Vidnerne, og at de virkelig lever efter det de lærer andre.

Jehovas Vidner i Aserbajdsjan oplever ganske vist stadig at deres religionsfrihed bliver krænket, men myndighederne har gradvist givet vores brødre og søstre større frihed til at praktisere deres tro. I november 2018 blev Jehovas Vidner i Baku for eksempel anerkendt som trossamfund af myndighederne. Det giver vores brødre og søstre i byen større juridisk grundlag for frit at praktisere deres tro.

Vi glæder os sammen med vores trosfæller i Aserbajdsjan over denne positive juridiske udvikling samt den teokratiske milepæl som det historiske stævne var. Vi beder Jehova om fortsat at velsigne de anstrengelser der bliver gjort for ‘juridisk at stadfæste den gode nyhed’ i Aserbajdsjan og resten af verden. – Filipperne 1:7.