29. APRIL 2019
ARGENTINA
Byggeri af nyt afdelingskontor i Argentina
I august 2018 blev byggeriet af et nyt afdelingskontor i Buenos Aires, Argentina, påbegyndt. Byggeriet vil bestå af en kontorbygning med 136 arbejdspladser, samt to boligbygninger med 98 lejligheder. I modsætning til det nuværende afdelingskontor, der er spredt over flere lokationer, vil det nye kontor samle det hele på ét sted og gøre arbejdet mere effektivt. Fotogalleriet nedenfor giver et indblik i byggeriets opstart.
Grunden er 8.524 kvadratmeter stor og ligger uden for Argentinas hovedstad, Buenos Aires.
August 2018: Et hold bestående af ti brødre og søstre arbejdede på arkitekttegningerne i halvandet år inden byggeriet kunne gå i gang.
September 2018: Der bores dybe huller i jorden så fundamentet kan blive understøttet af funderingspæle. På grund af jordbundsforholdene placeres 103 pæle i en dybde af 38 meter for at opnå større stabilitet.
November 2018: En 33 meter høj byggekran bliver brugt under projektet.
November 2018: Sikkerhed vægtes meget højt når kranen skal samles, og bliver fremhævet i alle faser af projektet.
Januar 2019: Ved hjælp af store maskiner laver man udgravninger til elevatorskakter.
Marts 2019: Fundamentet til en af bygningerne bliver forstærket med armeringsjern inden betonen støbes.

