Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Jehovas Vidner har holdt særlige stævner i syv lande

Jehovas Vidner har for nylig holdt særlige stævner i Brasilien, Costa Rica, Hongkong, Irland, Israel, New Zealand og Sverige. Det første af disse stævner blev holdt i Sverige i juli 2012, og de sidste tre blev holdt i Costa Rica og New Zealand i januar 2013.

Programmet bestod af bibelske foredrag, demonstrationer, hørespil og skuespil, ligesom ved de andre årlige tredages stævner vi arrangerer.

Delegerede fra andre lande var blevet indbudt til at overvære disse særlige stævner. Før og efter stævnerne havde de lejlighed til at tage på planlagte sightseeingture i værtslandet.

En delegeret ved stævnet i Brasilien sagde: “Det var spændende at opleve brødrenes enestående kærlighed og gæstfrihed. Det var som om jeg på et øjeblik havde fået en større familie.”

En anden delegeret, som overværede det særlige stævne i Hongkong, sagde: “Det var dybt bevægende at se de strålende smil og de mange glædestårer da de mandarintalende delegerede knugede de nyudgivne bibelske publikationer ind til sig.”

Hvert år afholder Jehovas Vidner stævner rundt om på jorden. Millioner overværer dem.

Stævnedeltagerne har mulighed for at opleve den store kærlighed, glæde og fred der kendetegner vores brodersamfund. Dette er især tydeligt ved særlige eller internationale stævner. I pauserne taler de delegerede begejstret med hinanden, spiser sammen, udveksler enkle gaver og kontaktoplysninger, tager billeder og omfavner kærligt hinanden.

Som ved alle vores stævner er de der ikke er Jehovas Vidner, også velkomne.

 

Lær mere

Hvorfor holder Jehovas Vidner store stævner?

Hvert år overværer vi tre store sammenkomster. Hvordan kan du få gavn af dem?