En dag da Eliso, en kvinde der er et af Jehovas Vidner, var ude at studere Bibelen med en interesseret kvinde i hendes hjem, kom der pludselig uventede gæster. Ved døren stod en præst og hans kone. Eliso havde hørt at parret for nylig havde mistet deres eneste søn.

 Da Eliso fortalte præsten og hans kone at hun var meget ked af at høre at de havde mistet deres søn, begyndte parret at græde voldsomt. Så udbrød præsten vredt: “Jeg kan ikke forstå hvordan Gud kunne tillade det! Hvorfor har han taget min eneste søn fra mig? Jeg har tjent Gud i 28 år og gjort mange gode ting, og så gengælder han mig på den her måde! Hvorfor slog Gud min søn ihjel?”

 Eliso forklarede at Gud ikke havde taget deres søn fra dem. Så fortalte hun dem om løskøbelsen og opstandelsen og om hvorfor Gud tillader at der sker onde ting. Både præsten og hans kone fortalte Eliso at hun havde givet dem præcis de svar de havde bedt til Gud om at få.

 Ugen efter kom præsten og hans kone tilbage for at være med til det bibelstudie Eliso havde med kvinden. De var nået til kapitlet “Et pålideligt håb for dem vi har mistet i døden” i bogen Hvad er det Bibelen virkelig lærer?, og parret deltog engageret i drøftelsen.

 Senere overværede de et særligt stævne i Tbilisi i Georgien, og de blev dybt rørt over den unikke kærlighed og enhed de oplevede – noget de længe havde opfordret kirkemedlemmerne til at have iblandt sig, men uden held.