Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

En forenklet udgave af Vagttårnet

Fra og med juli 2011 er Vagttårnet udkommet i en forenklet engelsk version i en prøveperiode på ét år. Nu er prøvetiden forbi, og det er blevet besluttet at fortsætte udgivelsen af den forenklede version på ubestemt tid.

Fra og med januar 2013 vil der også blive udgivet forenklede udgaver på fransk, portugisisk og spansk.

Formålet med den forenklede version var at hjælpe dem der overværer engelske møder i rigssalen, men ikke har engelsk som deres modersmål.

Siden den allerførste udgave er det strømmet ind med breve der udtrykker værdsættelse. Ét af dem kom fra Rebecca på 64, der bor i Liberia og aldrig har gået i skole. Hun skrev: “Jeg er ved at lære at læse. Nogle gange læste jeg Vagttårnet, men jeg forstod det ikke. Jeg elsker den forenklede udgave. Den kan jeg forstå.

Mange forældre bruger den forenklede udgave til at hjælpe deres børn med at forberede sig til vagttårnsstudiet, et af Jehovas Vidners møder.

Rosemary, der må opdrage tre børnebørn, skriver: “Det har altid været en udfordring at studere Vagttårnet med børnene. Vi var nødt til at slå op i en ordbog for at finde betydningen af mange af ordene. Tit gik der så meget tid med bare at forstå ordene i nogle af artiklerne at børnene ikke fik fat i meningen. Nu kan vi bruge tiden på skriftstederne og se hvordan de understøtter læren i artiklen.

Her følger et eksempel der viser forskellen på den almindelige tekst og den forenklede tekst. I beskrivelsen af apostelmødet i Apostelgerninger, kapitel 15, skriver standardudgaven: “What followed was, not a mind-numbing theological debate over dry technicalities, but a lively doctrinal discussion.” Den forenklede udgave siger: “Their meeting was, not a boring religious argument about unimportant details, but an exciting discussion about Bible teachings.