Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Gratis bibeloplæsning – med flere hundrede oplæsere

“Medrivende, tankevækkende, dynamisk.”

“Bibellæsningen bliver levende for én.”

“Fængslende! Der bliver pustet nyt liv i bibeltekster jeg har hørt hele mit liv.”

Sådanne kommentarer er der kommet mange af fra folk der har lyttet til indspilningen af Mattæusevangeliet, der nu er tilgængeligt på engelsk på jw.org.

Jehovas Vidner påbegyndte deres første lydindspilning af Bibelen i 1978. Med tiden blev denne udgave af Bibelen, i sin helhed eller i uddrag, indspillet på 20 sprog.

Da den reviderede New World Translation udkom i 2013, blev der behov for nye indspilninger. Til den tidligere lydindspilning brugte man kun tre oplæsere, men nu bliver der brugt forskellige stemmer til hver af de over 1.000 personer der optræder i Bibelen.

At der er mange forskellige oplæsere, hjælper lytterne til at forestille sig de begivenheder der skildres i de bibelske beretninger. Selvom det ikke er dramatiserede bibeloplæsninger, med lydeffekter og musik, gør disse indspilninger teksten meget levende.

Et projekt der involverer så mange oplæsere, kræver omhyggelig planlægning. Som det første måtte researchere identificere hvem der taler i hver eneste passage, hvad passagen betyder, og hvilken følelse der skulle formidles. Hvis en apostel for eksempel bliver citeret i den bibelske beretning, uden at det specifikt bliver sagt hvem han er, hvis stemme skal så bruges i replikken? En kommentar der afslører tvivl, kunne blive tildelt Thomas, mens en kommentar der er et udtryk for en impulsiv tankegang, kunne blive tildelt Peter.

Man overvejede også nøje alderen på den der blev citeret. For eksempel var der brug for en ung mand til at lægge stemme til apostlen Johannes som yngre; og til apostlen Johannes som gammel skulle der bruges en ældre mands stemme.

Som det næste skulle der findes dygtige oplæsere. De fleste bliver udvalgt blandt dem der tjener på Jehovas Vidners Afdelingskontor i USA. Der bliver holdt auditions, hvor potentielle oplæsere er blevet bedt om at forberede sig på et bestemt afsnit i bladet Vågn op! som de skal læse højt. De læser også dele af dialoger op fra Bibelen, hvor der skal formidles følelser som vrede, sorg, glæde eller modløshed. Disse auditions gør det muligt at vurdere oplæsernes evner og finde ud af hvilken type tekst de vil være bedst til.

Når oplæserne har fået deres opgaver, møder de op i et af lydstudierne i Brooklyn eller Patterson, hvor deres replikker bliver indlæst. En coach sikrer sig at oplæseren formidler den rigtige stemning, og at stemmeføringen er som den skal være. Både coachen og oplæseren bruger et særligt tilpasset manuskript, der viser hvor der skal holdes pauser, og hvad der skal betones i de enkelte passager. Coachen bruger også indspilningerne af den tidligere udgave af New World Translation som retningslinje.

Noget af redigeringen foregår i studiet samtidig med indspilningen. For at få den bedst mulige gengivelse må lydteknikerne nogle gange klippe ord og sætninger sammen fra flere forskellige optagelser.

Det vides ikke hvor lang tid det vil tage at indspille hele 2013-revisionen af New World Translation. Men så snart en bibelbog er færdig, vil den blive uploadet til jw.org, og der vil være et lydikon ved siden af navnet på bibelbogen på den side der hedder “Books of the Bible”.

Lær mere

Hvorfor har vi udarbejdet Ny Verden-Oversættelsen?

Hvori adskiller denne oversættelse af Guds ord sig fra alle andre?

Hvorfor studere Bibelen?

Bibelen besvarer livets store spørgsmål for millioner af mennesker jorden over. Vil du gerne være en af dem?