Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

3.000 nye rigssale i Nigeria

Lørdag den 1. marts 2014 var 823 glade gæster forsamlet i Jehovas Vidners stævnehal i Benin City for at markere en milepæl i Nigeria. Ordningen med at bygge rigssale i lande med begrænsede midler begyndte i 1999. Siden da har Jehovas Vidner bygget 3.000 rigssale i Nigeria.

Før

Ved mødet var der et indslag der kort beskrev baggrundshistorien for hvordan man siden 1920’erne har skaffet mødesteder til menigheder i Nigeria. I begyndelsen mødtes man i private hjem eller lejede sale. De første optegnelser man har i Nigeria med hensyn til et sted der udelukkende blev brugt til at afholde Jehovas Vidners møder, drejer sig om en sal der blev bygget i byen Ilesa omkring 1935. I årene mellem 1938 og 1990 blev antallet af menigheder næsten 200 gange større. Tallet steg fra 14 til 2.681, og mange af dem havde svært ved at finde et sted hvor de kunne holde møderne. Nogle gange måtte seks menigheder deles om én rigssal. Andre steder var der ikke plads til alle i rigssalen. Her var folk nødt til at stå udenfor og lytte til mødet gennem vinduerne. I mange andre menigheder mødtes man stadig i private hjem eller klasselokaler.

Efter

I 1990 begyndte Jehovas Vidners afdelingskontor at støtte byggeriet af rigssale ved at tilbyde lån gennem Den Internationale Rigssalskonto. Og i 1997 havde de regionale byggeudvalg hjulpet 105 menigheder med enten at bygge eller renovere deres rigssale. Fra 1997 til 1999 blev der bygget 13 rigssale, der som regel tog mellem 7 og 15 dage at færdiggøre.

Selvom der var kommet fart i byggeriet, var det ikke nok til at følge med det voksende antal af Jehovas Vidner i Nigeria. I april 1998 anslog afdelingskontoret at der var behov for 1.114 rigssale i landet.

Don Trost, der er medlem af Afdelingskontorets Udvalg i Nigeria, sagde følgende i sit indlæg ved det særlige møde i Benin City: “Det var en kolossal opgave! Vi tænkte: ‘Hvordan skal vi nogen sinde blive færdige med det?’” Spørgsmålet blev besvaret i 1999 da rigssalsbyggehold på mellem seks og otte personer begyndte at hjælpe menigheder rundt omkring i landet. Ved at gøre brug af et forenklet design har de i gennemsnit bygget 17 rigssale hver måned i de sidste 14 år.

Efter at bror Trost havde rost tilhørerne for det der var blevet udrettet, påpegede han at der stadig er meget at gøre. I løbet af 2013 steg det gennemsnitlige antal af Jehovas Vidner i Nigeria med over 8.000. Han fortsatte: “For at imødekomme væksten fremover er der brug for 100 nye rigssale hvert år.” I 2013 var der et højdepunkt på 351.000 Vidner fordelt på mere end 5.700 menigheder i Nigeria.

Lær mere

Jehovas Vidners rigssale — Hvorfor og hvordan bliver de bygget?

Hvorfor kalder vi vores tilbedelsessteder for rigssale? Læs hvordan disse enkle bygninger er til gavn for vores menigheder.

Hvorfor kalder Jehovas Vidner ikke deres mødested en kirke?

Find ud af hvor udtrykket “Jehovas Vidners rigssal” kommer fra, og hvorfor vi bruger det.