Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Jehovas Vidner

Dansk

Vi vil gerne invitere dig til at besøge betelkomplekserne i USA

“Vi har de skønneste minder fra vores besøg på Betel, minder som vi aldrig vil glemme.” Det var hvad et ægtepar fra Vanuatu sagde efter at de havde besøgt Jehovas Vidners bygninger i USA. Mange af de titusinder der hvert år kommer på besøg, har det på samme måde.

Har du besøgt betelkomplekserne i USA? Hvis ikke, er du velkommen til at gøre det.

Hvad vil du få at se i de tre hovedkomplekser?

Hovedkontoret, Warwick, New York. Du kan se tre udstillinger uden guide. Den ene, der har temaet “Bibelen og Guds navn”, indeholder sjældne bibler og viser hvordan Guds navn er blevet bevaret i Skrifterne. Udstillingen “Et folk for Jehovas navn” skildrer Jehovas Vidners historie. “Hovedkontoret – Tro i handling” beskriver hvordan Jehovas Vidner er organiseret til at mødes, studere Bibelen, forkynde om dens budskab og vise hinanden kærlighed. Du kan også få en 20-minutters guidet rundvisning hvor du ser dele af kontor- og servicebygningen og udendørsarealet i Warwick.

Vagttårnets Uddannelsescenter, Patterson, New York. Hør om de skoler der findes her, blandt andet Vagttårnets Bibelskole Gilead og Skolen for Medlemmer af Afdelingskontorernes Udvalg og deres Hustruer. Du vil også se plancher og film som fortæller om det arbejde der udføres i afdelingerne, blandt andet i Illustrationsafdelingen og Audio/Videoafdelingen.

Trykning og forsendelse af litteratur, Wallkill, New York. Tag med på en guidet rundvisning, og se hvordan bibler og bibelsk litteratur bliver trykt, indbundet og sendt til menigheder i USA, Caribien og andre dele af verden.

Hvordan bestiller jeg en rundvisning?

Før du planlægger din rejse, så reservér en rundvisning på siden “Kontorer og rundvisninger”. På denne side kan du få yderligere oplysninger om betelkomplekserne i USA, deriblandt adresser og hvor lang tid rundvisningerne tager.

Hvem er guiderne?

Det er dem der arbejder i de forskellige afdelinger på Betel, der viser rundt. De betragter det som en del af vores globale undervisningsarbejde. Rundvisningerne bliver givet på mange forskellige sprog.

Hvad koster det at blive vist rundt?

Det er helt gratis.

Er det kun Jehovas Vidner der kan få en rundvisning?

Slet ikke. Mange der kommer på besøg, er ikke Jehovas Vidner. Både Jehovas Vidner og andre vil kunne lære meget om den organiserede indsats der gøres for at støtte det globale forkyndelsesarbejde.

En muslimsk kvinde fra Indien besøgte Patterson. Efter rundvisningen sagde hun: “Jeg ville elske at være en del af det her. Tusind tak fordi I har vist mig så stor respekt.”

Er børn velkomne?

Selvfølgelig! Et besøg på Betel kan gøre et dybt indtryk på børn og unge. John, en besøgende fra USA, skrev: “Børnene i vores gruppe har talt om rundvisningen lige siden vi kom hjem. Inden vores besøg var beteltjeneste et abstrakt begreb for dem, men nu vil de alle sammen gerne på Betel.”

Kan man besøge Jehovas Vidners afdelingskontorer i andre lande?

Ja. Man kan få rundvisninger i mange lande. Hvis du vil finde et bestemt sted, kan du gå ind på siden “Kontorer og rundvisninger”. Du er velkommen til at komme og få en rundvisning på et af Jehovas Vidners afdelingskontorer.

Lær mere

HVEM GØR JEHOVAS VILJE I DAG?

Hvad foregår der på Jehovas Vidners afdelingskontorer?

Alle er velkomne til at få en rundvisning på vores afdelingskontorer. Du er også meget velkommen!