Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Forenet i kærlighed – et stævne i Frankfurt, Tyskland

“Næsten som en familiefest” lød en overskrift i avisen Frankfurter Rundschau. De der var til stede, var enige.

“De fik mig virkelig til at føle mig hjemme!” sagde Karla, der kom fra Puerto Rico.

“Det var som om jeg besøgte min egen familie, bare på den anden side af jorden,” sagde Sara fra Australien.

Hvad var det der fremkaldte så varme følelser? Jehovas Vidners internationale stævne. Det blev holdt på Commerzbank-Arena i Frankfurt am Main fra den 18. til 20. juli 2014. Næsten 37.000 overværede stævnet.

De tilstedeværende samledes for at blive undervist ud fra Bibelen. Undervisningen indbefattede oplæsning fra Bibelen, sang, bøn, to skuespil og interessante foredrag om bibelske emner.

Tilhørerne bestod af lokale Jehovas Vidner og mere end 3.000 delegerede fra Australien, Grækenland, Libanon, Serbien, Storbritannien, Sydafrika og USA. Til stede var også 234 Jehovas Vidner fra 70 lande der er i en særlig form for tjeneste, som for eksempel missionærer.

Dele af programmet blev transmitteret live via internettet til 19 andre steder i Tyskland samt steder i Schweiz og Østrig. Det samlede antal tilstedeværende nåede op på 204.046.

På tværs af landegrænser

I Frankfurt blev programmet holdt på engelsk, græsk og tysk. De andre steder blev foredrag simultantolket til 17 sprog, deriblandt arabisk, kinesisk, tamil, tyrkisk og to tegnsprog.

Selvom Vidnerne talte forskellige sprog og kom fra mange lande og kulturer, var de ikke splittede – kærligheden forenede dem. (Johannes 13:34, 35) De betragtede og behandlede hinanden som brødre og søstre.

“Vi oplevede på første hånd hvordan vores internationale brodersamfund går på tværs af alle grænser,” sagde Tobias fra Storbritannien.

“Jeg mødte trosfæller fra over 20 lande. Det er vores kærlighed til Gud og til hinanden der forener os,” sagde Davianna, der kom fra Puerto Rico.

“Jeg blev et af Jehovas Vidner mens jeg boede i en lille landsby,” fortalte Malcom, en delegeret fra Australien. “Jeg læste om vores enestående globale brodersamfund og så endda små film om det, men her oplever jeg det selv. Det får det op på et helt andet niveau. Det er så trosstyrkende at være her.”

En uforglemmelig gæstfrihed

Jehovas Vidner fra 58 menigheder i og omkring Frankfurt havde lavet gaver og forberedt aftenunderholdning for de delegerede.

“Vi blev mødt med en vidunderlig gæstfrihed,” sagde Cynthia, der kom fra USA. “Jeg vil aldrig glemme brødrenes store kærlighed, venlighed og gavmildhed.”

“Overalt var stemningen præget af kærlighed, glad latter og broderlig hengivenhed. Vi kan lære så meget af hinanden,” udtalte Simon, som bor i Tyskland.

“Aftenunderholdningen var for mig et bevis på at vi som Jehovas Vidner ikke lever et fanatisk liv i selvfornægtelse. Vi ved godt hvordan man har det sjovt – på en god og rigtig måde,” bemærkede Amy, en delegeret fra Australien.

Gode minder med hjem

Stævnet i Frankfurt var bare ét ud af en række internationale stævner der blev holdt i ni lande rundt om på jorden.

Da en af de delegerede blev spurgt om hvordan det var at overvære stævnet i Frankfurt, svarede han: “Forestil dig at du finder et nært familiemedlem, for eksempel en bror, som du ikke vidste du havde. Når du møder ham, åbner han sit hjem og hjerte for dig. Du bliver fyldt med en ubeskrivelig glæde. Gang så denne følelse med 37.000. Det var sådan det var at være der.”

Lær mere

Hvordan er Jehovas Vidner som mennesker?

Hvor mange Jehovas Vidner kender du? Hvad ved du egentlig om os?

Hvad er Guds vilje?

Gud ønsker at hans vilje skal gøres kendt på hele jorden. Hvad er hans vilje, og hvem i dag fortæller andre om den?