Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Guds godkendelse fører til evigt liv

Guds godkendelse fører til evigt liv

 Guds godkendelse fører til evigt liv

„Du vil velsigne den retfærdige, Jehova; du vil værne om ham med din godkendelse, som med et stort skjold.“ — Sl. 5:12.

1, 2. Hvad bad Elias enken i Zarepta om at gøre, og hvad forsikrede han hende om?

KVINDEN og hendes søn var sultne, og Guds profet manglede også noget at spise. Da denne kvinde, der var enke og boede i Zarepta, skulle til at tænde op for at lave mad, bad profeten Elias hende om vand og brød. Hun var villig til at give ham noget at drikke, men det eneste hun havde at spise, var „en håndfuld mel i krukken og lidt olie i dunken“. Hun mente ikke at hun havde nok til også at give profeten noget at spise, og det sagde hun til ham. — 1 Kong. 17:8-12.

2 Men Elias insisterede og sagde: „Du [skal blot] lave en lille rund kage til mig deraf og bringe den ud til mig; så kan du lave noget til dig selv og din søn bagefter. For således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Melet i krukken skal ikke slippe op, og der skal ikke mangle olie i dunken.’“ — 1 Kong. 17:8-14.

3. Hvilket vigtigt spørgsmål må vi tage stilling til?

3 Det enken skulle tage stilling til, drejede sig ikke bare om hvad hun skulle gøre med den smule mad hun havde. Ville hun have tillid til at Jehova ville redde hende og hendes søn, eller ville hun sætte de materielle behov højere end at vinde Guds godkendelse og venskab? Vi må alle tage stilling til et lignende spørgsmål. Betyder det mere for os at opnå Jehovas godkendelse end at søge materiel tryghed? Vi har al mulig grund til at stole på Gud og tjene ham. Der er visse skridt vi kan tage for at søge og opnå hans godkendelse.

’Du er værdig til at blive tilbedt’

4. Hvorfor er Jehova værdig til vores tilbedelse?

4 Jehova har ret til at forvente at mennesker vil tjene ham på en måde han kan godkende. Det bekræftede en gruppe af hans  himmelske tjenere da de samstemmende sagde: „Du er værdig, Jehova, ja vor Gud, til at modtage herligheden og æren og magten, for du har skabt alle ting, og på grund af din vilje var de til og blev de skabt.“ (Åb. 4:11) Eftersom Jehova har skabt alt, er han værdig til vores tilbedelse.

5. Hvorfor bør Guds kærlighed motivere os til at tjene ham?

5 Endnu en grund til at vi bør tjene Jehova, er hans enestående kærlighed til os. Bibelen fortæller: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ (1 Mos. 1:27) Mennesket er skabt med en fri vilje og med evnen til at tænke og træffe beslutninger. Da Jehova skænkede menneskene livet, blev han Fader til os alle. (Luk. 3:38) Som enhver god far har han givet sine sønner og døtre alt hvad der er nødvendigt for at de kan glæde sig over livet. „Han lader . . . sin sol stå op“ og „lader det regne“, så Jorden giver os rigelig føde i skønne omgivelser. — Matt. 5:45.

6, 7. (a) Hvilken skade påførte Adam alle sine efterkommere? (b) Hvad vil Kristi offer udvirke for dem der søger Guds godkendelse?

6 Jehova har også udfriet os fra syndens forfærdelige konsekvenser. Ved at synde blev Adam som en der stjæler fra sin familie og spiller pengene væk. Ved at gøre oprør mod Jehova berøvede Adam nemlig sine børn udsigten til at leve lykkeligt i al evighed. Hans selviskhed førte menneskeheden i trældom under en grusom herre, ufuldkommenheden. Alle mennesker kommer derfor ud for sygdom og sorger og må til sidst dø. Skal man sætte en slave fri, kræver det en betaling. Og Jehova har betalt det der skal til for at udfri os fra disse frygtelige konsekvenser. (Læs Romerbrevet 5:21). I overensstemmelse med sin Faders vilje ’gav Jesus Kristus sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. (Matt. 20:28) Snart vil de der opnår Guds godkendelse, få den fulde gavn af denne løsesum.

7 Skaberen, Jehova, har gjort mere end nogen anden for at give os et lykkeligt og meningsfyldt liv. Når vi har Guds godkendelse, vil vi kunne se hvad han gør for at råde bod på den skade menneskeheden er blevet påført. Jehova vil fortsat vise os hver især hvordan „han belønner dem som ivrigt søger ham“. — Hebr. 11:6.

„Dit folk møder villigt frem“

8. Hvad lærer Esajas’ oplevelse os om at tjene Gud?

8 For at opnå Guds godkendelse må man blandt andet bruge sin frie vilje på den rigtige måde. Jehova tvinger jo ikke nogen til at tjene ham. På Esajas’ tid spurgte Han: „Hvem kan jeg sende, og hvem vil gå for os?“ Jehova viste sin profet respekt ved at anerkende hans ret til selv at træffe en beslutning. Vi kan levende forestille os hvor glad Esajas var for at kunne svare: „Her er jeg! Send mig.“ — Es. 6:8.

9, 10. (a) Med hvilken indstilling bør vi tjene Gud? (b) Hvorfor er det rigtigt at tjene Jehova helhjertet?

9 Det står menneskene frit for om de vil tjene Gud eller ej. Jehova ønsker at vi skal tjene ham villigt. (Læs Josua 24:15). De der modstræbende tjener Gud, kan ikke behage ham; han tager heller ikke imod tilbedelse fra nogen hvis egentlige motiv kun er at behage andre mennesker. (Kol. 3:22) Hvis det var „tøvende“ vi ydede hellig tjeneste, idet vi lod verdslige interesser gribe forstyrrende ind i vores tilbedelse, kunne vi ikke opnå Guds godkendelse. (2 Mos. 22:29) Jehova er klar over at det er til vores eget bedste at tjene ham helhjertet. Moses tilskyndede israelitterne til at vælge livet ’ved at elske Jehova deres Gud, ved at adlyde hans røst og ved at holde sig til ham’. — 5 Mos. 30:19, 20.

 10 Kong David af Israel udbrød i sang til Jehova: „Dit folk møder villigt frem den dag du mønstrer din kampstyrke. I hellig pragt, fra daggryets moderskød, har du som dug dit unge mandskab.“ (Sl. 110:3) Mange sætter økonomisk tryghed og fornøjelser først i livet. Men for dem der elsker Jehova, kommer deres hellige tjeneste før alt andet. Den iver hvormed de forkynder den gode nyhed, viser hvad de prioriterer højest. De har fuld tillid til at Jehova kan dække deres daglige behov. — Matt. 6:33, 34.

Ofre der har Guds godkendelse

11. Hvad håbede israelitterne at opnå ved at bringe Jehova ofre?

11 Under Lovpagten bragte Guds folk antagelige ofre for at opnå hans godkendelse. „I det tilfælde at I ofrer et fællesskabsoffer til Jehova, skal I ofre det så I opnår Guds godkendelse,“ står der i Tredje Mosebog 19:5. I samme bibelbog læser vi: „I det tilfælde at I ofrer et takoffer til Jehova, skal I ofre det så I kan blive godkendt.“ (3 Mos. 22:29) Da israelitterne ofrede antagelige dyreofre på Jehovas alter, var den røg der steg op, som „en formildende duft“ for den sande Gud. (3 Mos. 1:9, 13) Han tog med glæde imod disse udtryk for hans folks kærlighed. (1 Mos. 8:21.) I disse lovbestemmelser finder vi et princip der stadig gælder. De der bringer Jehova antagelige ofre, bliver godkendt af ham. Hvilken slags ofre tager han imod? Lad os se på to områder af livet: vores adfærd og vores tale.

12. Hvad ville gøre vores ofre i forbindelse med vores adfærd anstødelige i Guds øjne?

12 I sit brev til romerne opfordrede apostelen Paulus dem til at ’fremstille deres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: deres fornuftmæssige hellige tjeneste’. (Rom. 12:1) For at få Guds godkendelse må man sørge for at ens legeme er i en tilstand der har Guds behag. Hvis man besmittede sig ved at bruge tobak, betelnød eller ulovlige stoffer, eller havde et alkoholmisbrug, ville ens offer være værdiløst. (2 Kor. 7:1) Dertil kommer at enhver umoralsk adfærd ville gøre ens offer anstødeligt i Jehovas øjne, idet „den der øver utugt synder imod sit eget legeme“. (1 Kor. 6:18) For at behage Gud må man ’være hellig i hele sin adfærd’. — 1 Pet. 1:14-16.

13. Hvorfor er det på sin plads at vi priser Jehova?

13 Et andet offer som Jehova glæder sig over, har at gøre med vores evne til at tale. De der elsker Jehova, har altid talt godt om ham, både offentligt og privat. (Læs Salme 34:1-3). Læs Salme 148-150, og læg mærke til hvor ofte vi i disse tre salmer bliver opfordret til at prise Jehova. Ja, „lovsang  sømmer sig for retskafne“. (Sl. 33:1) Og vores forbillede, Jesus Kristus, understregede hvor vigtigt det er at prise Gud ved at forkynde den gode nyhed. — Luk. 4:18, 43, 44.

14, 15. Hvilke ofre tilskyndede Hoseas israelitterne til at bringe, og hvordan reagerede Jehova?

14 Når vi forkynder med nidkærhed, er det et vidnesbyrd om at vi elsker Jehova og ønsker at blive godkendt af ham. Tænk for eksempel på den tilskyndelse profeten Hoseas gav de israelitter der tilbad falske guder og havde mistet Guds gunst. (Hos. 13:1-3) Hoseas sagde at de skulle bønfalde Jehova: „Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.“ — Hos. 14:1, 2.

15 En tyr var det mest kostbare dyr en israelit kunne ofre til Jehova. Udtrykket „vore læbers tyre“ sigtede derfor til at man med velmente og velovervejede ord priste den sande Gud. Hvordan reagerede Jehova over for dem der bragte ham sådanne ofre? Han sagde: „Jeg vil elske dem af egen fri vilje.“ (Hos. 14:4) De der bragte Jehova sådanne ofre, opnåede hans tilgivelse, godkendelse og venskab.

16, 17. Hvordan reagerer Jehova når nogen i tro forkynder den gode nyhed?

16 At lovprise Gud offentligt har altid været en vigtig del af den sande tilbedelse. For salmisten havde det så stor betydning at herliggøre den sande Gud at han bønfaldt ham: „Godkend dog min munds frivillige gaver, Jehova.“ (Sl. 119:108) Hvordan forholder det sig i dag? Esajas profeterede følgende om en stor folkemængde i vor tid: „Jehovas pris forkynder de . . . med min [Guds] godkendelse bestiger de [det vil sige: deres gaver] mit [Guds] alter.“ (Es. 60:6, 7) Som en opfyldelse af disse ord er der millioner af mennesker som bringer Gud et „lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn“. — Hebr. 13:15.

17 Hvad med dig? Bringer du Gud antagelige ofre? Hvis ikke, er du så indstillet på at foretage de nødvendige forandringer og begynde at prise Jehova offentligt? Når din tro får dig til at forkynde den gode nyhed, vil din offergave være „bedre for Jehova end en okse“. (Læs Salme 69:30, 31). Du kan være sikker på at den „formildende duft“ fra dit lovprisningsoffer vil nå Jehova, og at du vil få hans godkendelse. (Ez. 20:41) Det vil fylde dig med en uforlignelig glæde.

’Jehova vil velsigne den retfærdige’

18, 19. (a) Hvordan ser mange i dag på det at tjene Gud? (b) Hvad fører det til at miste Guds gunst?

18 I dag drager mange den samme konklusion som nogle gjorde på Malakias’ tid: „Det er nytteløst at tjene Gud, og hvad har vi haft ud af at overholde hans befalinger?“ (Mal. 3:14, An American Translation) Ledet som de er af materialistiske ønsker, anser de Guds hensigt for at være utopi og hans love for at være ubrugelige. I deres øjne er forkyndelsen af den gode nyhed spild af tid og en grund til irritation og vrede.

19 Den indstilling der ligger til grund for sådanne tanker, går helt tilbage til Edens Have. Det var Satan der fik Eva til at tro  at det liv Jehova havde givet hende, ikke havde nogen virkelig værdi, og til at lade hånt om Hans godkendelse. I dag forsøger Satan stadig at få folk til at tro at man intet kan opnå ved at gøre Guds vilje. Men Eva og hendes mand opdagede at de ved at miste Guds gunst også mistede livet. De der nu følger deres dårlige eksempel, vil snart gøre den samme bitre erfaring. — 1 Mos. 3:1-7, 17-19.

20, 21. (a) Hvad gjorde enken fra Zarepta, og hvordan gik det hende? (b) Hvordan bør vi efterligne enken fra Zarepta, og hvorfor?

20 Som kontrast til Adam og Evas tragiske endeligt kan vi se hvad der skete efter Elias’ samtale med enken fra Zarepta, som er omtalt tidligere. Da kvinden havde hørt Elias’ opmuntrende ord, gik hun i gang med at bage og gav så først profeten noget brød. Derpå opfyldte Jehova det løfte han havde givet gennem Elias. Beretningen lyder: „Hun havde fortsat noget at spise, hun og han og hendes husstand, i mange dage. Melet i krukken slap ikke op, og der manglede ikke olie i dunken, i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt ved Elias.“ — 1 Kong. 17:15, 16.

21 Det enken fra Zarepta gjorde, er noget som kun få af de milliarder der lever i dag, er villige til at gøre. Hun satte hele sin lid til frelsens Gud, og han lod hende ikke i stikken. Denne og andre beretninger i Bibelen bekræfter at Jehova fortjener at vi viser ham tillid. (Læs Josua 21:43-45; 23:14). De erfaringer som Jehovas Vidner i nyere tid har gjort sig, er et yderligere vidnesbyrd om at Jehova aldrig vil svigte dem der har hans godkendelse. — Sl. 34:6, 7, 17-19. *

22. Hvorfor må vi uden tøven søge at opnå Guds godkendelse?

22 Guds domsdag, der vil „komme over alle dem der bor på hele jordens flade“, er meget nær. (Luk. 21:34, 35) Der er ingen mulighed for at undslippe den. Ingen form for velstand eller materielle bekvemmeligheder vil kunne måle sig med det at høre Guds udnævnte dommer sige: „Kom, min Faders velsignede, arv det rige som har været jer beredt.“ (Matt. 25:34) Ja, ’Jehova vil velsigne den retfærdige; han vil værne om ham med sin godkendelse, som med et stort skjold’. (Sl. 5:12) Bør vi da ikke søge at opnå Guds godkendelse?

[Fodnote]

Husker du?

• Hvorfor fortjener Jehova at vi tilbeder ham af hele vort hjerte?

• Hvilke ofre tager Jehova imod i dag?

• Hvad sigter udtrykket „vore læbers tyre“ til, og hvorfor bør vi ofre dem til Jehova?

• Hvorfor bør vi søge Guds godkendelse?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 13]

Hvad skulle en fattig mor tage stilling til?

[Illustration på side 15]

Hvilken gavn får vi af at bringe Jehova lovprisningsofre?

[Illustration på side 17]

Vores faste tillid til Jehova vil aldrig føre til skuffelse