Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den hellige ånd — virksom ved skabelsen

Den hellige ånd — virksom ved skabelsen

Den hellige ånd — virksom ved skabelsen

„Himmelen blev frembragt ved Jehovas ord, og hele dens hær ved hans munds ånd.“ — SL. 33:6.

1, 2. (a) Hvordan har menneskene i tidens løb fået et større kendskab til universet og Jorden? (b) Hvilket spørgsmål kræver et svar?

DA ALBERT EINSTEIN i 1905 offentliggjorde sin specielle relativitetsteori, troede han og mange andre videnskabsmænd at universet blot bestod af én galakse — vores Mælkevej. Det var en grov undervurdering af universets størrelse. Nu mener man at det fysiske univers indeholder over 100 milliarder galakser, hvoraf nogle består af milliarder af stjerner. I takt med at der benyttes stadig kraftigere teleskoper på Jorden, eller nogle af dem sættes i kredsløb omkring den, opdager man flere og flere galakser.

2 Den videnskabelige viden man havde om universet i 1905, var sparsom, og det samme gjaldt kendskabet til Jorden. De der levede for hundrede år siden, havde sandt nok en større viden end deres forfædre. I forhold til dengang har man dog i dag en langt bedre forståelse af den skønhed og kompleksitet som kendetegner livet og de systemer på Jorden der opretholder det. Og vi vil utvivlsomt få meget større viden om Jorden og universet i de kommende år. Det er derfor i høj grad på sin plads at spørge: Hvordan blev det alt sammen til? At vi kan få svar på det spørgsmål, skyldes ene og alene at Skaberen har åbenbaret det i Bibelen.

Skabelsens mirakel

3, 4. Hvordan skabte Gud universet, og hvordan er hans skaberværk til pris for ham?

3 I Bibelens indledende ord forklares det hvordan universet blev til: „I begyndelsen skabte Gud himmelen og jorden.“ (1 Mos. 1:1) Før der fandtes stof, brugte Jehova sin hellige ånd, sin magtfulde virksomme kraft, til at skabe alt hvad der er i universet, inklusive Jorden. Et menneske bruger sine hænder og sit værktøj til at fremstille noget, men Gud sender sin ånd for at fuldføre sine storslåede gerninger.

4 Bibelen omtaler i overført betydning den hellige ånd som „Guds finger“. (Luk. 11:20; Matt. 12:28) Og „hans hænders værk“ — det Jehova har frembragt ved hjælp af sin hellige ånd — er til stor pris for ham. „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk,“ sang salmisten David. (Sl. 19:1) Det fysiske skaberværk vidner ganske rigtigt om Guds hellige ånds ærefrygtindgydende kraft. (Rom. 1:20) Hvordan det?

Guds ubegrænsede kraft

5. På hvilken måde er Jehovas hellige ånds skaberkraft kommet til udtryk?

5 Vores ufatteligt store univers er et vidnesbyrd om Jehovas ubegrænsede styrke og kraft. (Læs Esajas 40:26). Inden for den moderne videnskab er man klar over at stof kan omdannes til energi, og energi til stof. Det der foregår i Solen, som er en stjerne, er et eksempel på at stof omdannes til energi. Hvert sekund omdanner Solen cirka fire millioner tons stof til sollys og andre former for energiudstråling. Den brøkdel af energi der når frem til os, er nok til at opretholde livet på Jorden. Det har tydeligvis krævet enorme mængder kraft og energi ikke blot at skabe Solen, men også alle de andre milliarder af stjerner. Jehova er i besiddelse af den energi der var nødvendig — og langt mere end det.

6, 7. (a) Hvorfor kan vi sige at Gud har brugt sin hellige ånd på en ordenspræget måde? (b) Hvad viser at universet ikke opstod ved et tilfælde?

6 Vi er omgivet af mange vidnesbyrd der viser at Gud har gjort brug af sin hellige ånd på en meget ordenspræget måde. Lad os belyse det med et eksempel: Forestil dig at du har en kasse med bolde i forskellige farver. Du ryster kassen så boldene bliver grundigt blandet. Bagefter kaster du dem alle sammen ud på jorden. Ville du forvente at boldene landede i grupper, alt efter deres farve — de blå bolde for sig, de gule for sig, og så videre? Naturligvis ikke. Ukontrollerede handlinger vil altid have tendens til at resultere i mindre orden, ikke i mere. Denne kendsgerning anerkendes som en fundamental naturlov. *

7 Hvad er det imidlertid vi ser når vi retter blikket eller vores teleskoper mod himmelen? Et enormt og utrolig velordnet system der består af galakser, stjerner og planeter, som alle bevæger sig med stor præcision. Det kan ikke være et resultat af tilfældigheder eller ukontrollerede kosmiske begivenheder. Vi må derfor spørge: Hvilken kraft har været i virksomhed for at frembringe vores ordensprægede univers? Vi mennesker har begrænsede evner til, udelukkende gennem videnskabelige undersøgelser og eksperimenter, at finde frem til den kraft der var tale om. Men Bibelen fortæller at det var Guds hellige ånd, den stærkeste kraft i universet. Salmisten sang: „Himmelen blev frembragt ved Jehovas ord, og hele dens hær ved hans munds ånd.“ (Sl. 33:6) Og det vi kan se når vi betragter nattehimmelen, er kun en lille del af denne „hær“ af stjerner!

Den hellige ånd og Jorden

8. Hvor meget ved vi i virkeligheden om Jehovas skaberværk?

8 Det vi i dag ved om naturen, er uendelig lidt i sammenligning med det der er at lære om den. Hvad angår omfanget af vores kendskab til Guds skaberværk, er det rigtigt hvad den trofaste Job konstaterede: „Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!“ (Job 26:14) Århundreder senere erklærede kong Salomon, der var en skarpsindig iagttager af Jehovas skaberværk: „Alt har han frembragt smukt til rette tid. Også tidens uendelighed har han givet en plads i deres hjerte; dog således at menneskene ikke kan finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden.“ — Præd. 3:11; 8:17.

9, 10. Hvilken virksom kraft gjorde Gud brug af da han skabte Jorden, og hvilke processer fandt sted i løbet af de tre første skabelsesdage?

9 Jehova har imidlertid åbenbaret nogle vigtige detaljer om sit skaberværk. For eksempel oplyser Bibelen os om at Guds ånd var i virksomhed på Jorden for umådelige tidsaldre siden. (Læs Første Mosebog 1:2). På det tidspunkt var der intet tørt land, intet lys, og øjensynlig heller ingen iltholdig luft ved Jordens overflade.

10 Bibelen beskriver videre hvad Gud udrettede i løbet af en række skabelsesdage. Der var ikke tale om dage af 24 timers varighed, men epoker. På den første skabelsesdag lod Jehova gradvis lyset komme til syne ved Jordens overflade. Denne proces var først fuldført da Solen og Månen senere blev helt synlige fra Jorden. (1 Mos. 1:3, 14) På den anden skabelsesdag begyndte atmosfæren at blive dannet. (1 Mos. 1:6) Nu var Jorden omgivet af vand, lys og luft, men der fandtes stadig intet tørt land. Tidligt på den tredje skabelsesdag brugte Jehova sin hellige ånd til at danne det tørre land, måske ved at udnytte stærke geologiske kræfter til at skubbe kontinenter op af det verdensomspændende hav. (1 Mos. 1:9) Der ville finde andre forbløffende processer sted i løbet af denne tredje dag og i senere skabelsesperioder.

Den hellige ånd og levende skabninger

11. Hvad viser den kompleksitet, symmetri og skønhed der kendetegner alt levende?

11 Guds ånd frembragte også yderst komplicerede livsformer inden for den biologiske verden. I løbet af den tredje og til og med den sjette skabelsesdag dannede Gud ved hjælp af sin hellige ånd en utrolig variation af planter og dyr. (1 Mos. 1:11, 20-25) Blandt alt levende er der derfor utallige eksempler på kompleksitet, symmetri og skønhed der vidner om design på højeste plan.

12. (a) Hvilken funktion har dna? (b) Hvad kan vi udlede af at dna konstant har fungeret så hensigtsmæssigt?

12 Tag som et eksempel dna (deoxyribonukleinsyre), der indgår i processen med at videreføre organismernes karaktertræk fra generation til generation. Alle livsformer på Jorden — det være sig mikrober, græs, elefanter, blåhvaler eller mennesker — formerer sig ved at videregive dna. Der er stor forskel på Jordens livsformer, og den kode der kontrollerer mange af deres nedarvede karaktertræk, er meget stabil og har tjent til at adskillelsen mellem de grundlæggende livsformer er blevet opretholdt gennem tiden. Jordens organismer fortsætter derfor, ifølge Jehova Guds hensigt, med at udføre deres funktioner i livets komplekse samspil. (Sl. 139:16) Dette meget effektive, ordensprægede system er et yderligere vidnesbyrd om at „Guds finger“, hans hellige ånd, stod bag skabelsen.

Kronen på det jordiske skaberværk

13. Hvordan skabte Gud mennesket?

13 Efter umådelige tidsaldre og efter at Gud havde frembragt mange former for livløst stof og utallige levende organismer, var Jorden ikke længere „formløs og øde“. Jehova var dog ikke færdig med at bruge sin ånd i forbindelse med skabelsen. Han havde endnu ikke frembragt den ypperste af Jordens skabninger. Ved slutningen af den sjette skabelsesdag dannede Gud mennesket. Hvordan? Ved at gøre brug af sin hellige ånd og jordens grundstoffer. — 1 Mos. 2:7.

14. På hvilken vigtig måde adskiller menneskene sig fra dyrene?

14 I Første Mosebog 1:27 læser vi: „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det; som mand og kvinde skabte han dem.“ At vi blev dannet i Guds billede, betyder at Jehova skabte os med evnen til at vise kærlighed, til at gøre brug af vores frie vilje og endda knytte os nært til ham. Det er derfor at menneskenes hjerne er så forskellig fra dyrenes. Særlig bemærkelsesværdigt er det at Jehova dannede menneskehjernen på en sådan måde at vi for evigt kunne lære om ham og hans gerninger og finde glæde ved det.

15. Hvad fik Adam og Eva stillet i udsigt?

15 Gud overdrog Jorden til de første mennesker, Adam og Eva, så de med glæde kunne udforske den og alle dens undere. (1 Mos. 1:28) Jehova sørgede for rigeligt med føde til dem og gav dem et paradisisk hjem. De havde mulighed for at leve evigt og få milliarder af fuldkomne efterkommere som ville elske dem. Men sådan gik det desværre ikke.

Vi må anerkende den hellige ånds plads i Guds hensigt

16. Hvilket håb har vi til trods for at de første mennesker gjorde oprør?

16 I stedet for at vise deres taknemmelighed ved at adlyde Skaberen gjorde Adam og Eva i selviskhed oprør. Alle ufuldkomne mennesker nedstammer fra dem og har derfor måttet lide. Men Bibelen forklarer hvordan Gud vil råde bod på den skade der er sket som følge af det første menneskepars forkerte kurs. Det fremgår også af Bibelen hvordan Jehova vil gennemføre sin oprindelige hensigt. Jorden vil blive et paradis fyldt med lykkelige, sunde mennesker der ejer evigt liv. (1 Mos. 3:15) For at kunne bevare troen på disse skønne fremtidsudsigter har vi brug for Guds hellige ånds hjælp.

17. Hvilke forkerte opfattelser må vi tage afstand fra?

17 Vi bør bede Jehova om at give os af hans hellige ånd. (Luk. 11:13) Det vil styrke vores overbevisning om at alt det skabte er „hans hænders værk“. I dag er der en voksende bølge af ateistisk og evolutionistisk propaganda som er baseret på fejlagtige og grundløse ræsonnementer. Vi bør ikke lade denne strøm af forkerte opfattelser forvirre eller skræmme os. Alle kristne må forberede sig på at modstå dette voldsomme angreb og det gruppepres der følger med. — Læs Kolossenserbrevet 2:8.

18. Hvorfor ville det være kortsynet at udelukke en intelligent Skaber når man overvejer spørgsmålet om universets og menneskets oprindelse?

18 Vores tro på Bibelen og på Gud selv vil afgjort blive styrket når vi ærligt undersøger de vidnesbyrd der taler for at der har fundet en skabelse sted. Når folk gør sig tanker om universets og menneskets oprindelse, er der mange som gerne vil udelukke at der findes en kraft uden for den fysiske verden som skulle have stået bag universets tilblivelse. Hvis man kun behandlede spørgsmålet ud fra dette synspunkt, ville man ikke upartisk tage alle vidnesbyrd i betragtning. Man ville desuden se bort fra den indlysende orden og hensigt der præger de utallige livsformer på Jorden. (Job 9:10; Sl. 104:25) Som kristne er vi overbeviste om at den virksomme kraft der var medvirkende ved skabelsen, var den hellige ånd under Jehova Guds bevidste ledelse.

Den hellige ånd og vores tro på Gud

19. Hvad er for den enkelte et vidnesbyrd om Guds eksistens og hans ånds virke?

19 Vi behøver ikke at vide alt om skabelsen for at kunne tro på Gud og have kærlighed til og dyb respekt for ham. Venskaber mellem mennesker bygger ikke blot på kolde kendsgerninger, og det gør troen på Jehova heller ikke. Ligesom et venskab mellem mennesker vokser når de lærer hinanden bedre at kende, sådan vokser vores tro på Jehova når vi lærer ham bedre at kende. Når han besvarer vores bønner, og vi lægger mærke til de gode virkninger af at følge hans principper i livet, bliver vi endnu mere bevidste om hans eksistens. Vi kommer stadig nærmere til Jehova når vi ser de voksende vidnesbyrd om at han leder vores skridt, beskytter os, velsigner vores bestræbelser i hans tjeneste og giver os det vi har behov for. Alt dette bekræfter på en magtfuld måde at Gud er til, og at hans hellige ånd er i virksomhed.

20. (a) Hvorfor skabte Gud universet og mennesket? (b) Hvad vil det føre til hvis vi fortsat følger Guds hellige ånds ledelse?

20 Bibelen er et enestående eksempel på at Jehova bruger sin virksomme kraft, for dens skribenter „udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd“. (2 Pet. 1:21) Et omhyggeligt studium af Bibelen kan styrke vores tro på Gud som den der har skabt alt. (Åb. 4:11) Skabelsen var et udtryk for Jehovas kærlighed. (1 Joh. 4:8) Lad os derfor gøre vores yderste for at hjælpe andre til at lære vor kærlige himmelske Fader og Ven at kende. For vores vedkommende vil vi, hvis vi bliver ved med at lade os lede af Guds ånd, få den store ære at lære om ham til evig tid. (Gal. 5:16, 25) Måtte hver enkelt af os fortsat lære om Jehova og hans store gerninger og genspejle den grænseløse kærlighed han viste da han ved den hellige ånd skabte himmelen, Jorden og mennesket.

[Fodnote]

Kan du forklare?

• Hvad lærer himmelen og Jorden os om den hellige ånd?

• Hvilke muligheder indebærer det for os at vi er skabt i Guds billede?

• Hvorfor er det nødvendigt at undersøge vidnesbyrdene om en skabelse?

• På hvilke måder kan vi styrke vores forhold til Jehova?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 7]

Hvad kan vi lære af den orden der ses i universet?

[Kildeangivelse]

Stjerner: Anglo-Australian Observatory/​David Malin Images

[Illustrationer på side 8]

Hvad har alle disse livsformer tilfælles?

[Illustration på side 10]

Er du parat til at forsvare din tro?