Vore dages grusomme verden

MARÍA var 64 år og boede alene. Hun blev fundet død i sit hjem, forslået og kvalt med en stålwire.

En ophidset folkemængde slog løs på tre politibetjente og anklagede dem for at have kidnappet to unge. Pøbelen hældte benzin ud over to af betjentene og satte ild til, og flammerne fortærede dem. Det lykkedes den tredje betjent at slippe væk.

Et anonymt telefonopkald førte til et chokerende fund. Man fandt resterne af fire mænd som havde været på ferie i området, begravet i en have. De var bundet på hænderne og havde bind for øjnene. Obduktionen viste at de var blevet levende begravet.

Disse uhyrligheder stammer ikke fra skrækfilm der skildrer vold og grusomheder. Der er tale om virkelige begivenheder som for nylig gav anledning til avisoverskrifter i et latinamerikansk land. Dette land er dog på ingen måde noget særtilfælde hvad den slags ugerninger angår.

Grusomheder er blevet hverdagskost. Bombesprængninger, terrorangreb, mord, overfald, skudepisoder og voldtægt udgør kun en lille del af sådanne hændelser. Igen og igen præsenterer medierne os for malende beskrivelser af ugerninger, og mange bliver ikke længere chokeret over at se og høre om den slags.

Måske spørger du dig selv: ’Hvad er der ved at ske med den verden vi lever i? Er vi helt holdt op med at tage hensyn til andres følelser? Har vi mistet respekten for menneskeliv?’ Ja, hvorfor skal vi leve i en så forfærdelig verden?

Tag nu for eksempel Harry. Han er 69 år og har haft kræft. Hans kone lider af dissemineret sklerose, men hans naboer og venner er til stor hjælp. „Jeg ved slet ikke hvad vi skulle gøre uden alle dem der hjælper os,“ siger Harry. I Canada hvor han bor, har en undersøgelse vist at 50 procent af dem der tager sig af ældre mennesker, hjælper nogle som de ikke er i familie med. Du kender uden tvivl også nogle som regelmæssigt gør godt mod andre, deriblandt deres naboer. Vi mennesker har altså det potentiale der skal til for at være medfølende og kærlige i stedet for at være grusomme mod hinanden.

Men hvad er så grunden til al ondskaben? Hvad er det der får folk til at handle så umenneskeligt? Kan de der behandler andre grusomt, forandre sig? Bliver vi nogen sinde fri for grusomhed? Og hvis det er tilfældet, hvornår og hvordan vil det så ske?

[Kildeangivelse på side 3]

Tog: CORDON PRESS