Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Handicappet — men ivrig efter at hjælpe til

Handicappet — men ivrig efter at hjælpe til

 Handicappet — men ivrig efter at hjælpe til

FØRSTE gang man møder Leonardo, forbinder man ham nok ikke med en byggearbejder. Han har nemlig mistet begge sine hænder i en arbejdsulykke. Trods sit handicap var Leonardo med ved et byggeri i Acajutla i El Salvador, hvor han, som vist på billedet, udførte hårdt arbejde.

For at kunne være med i dette byggeprojekt havde Leonardo designet sine egne arbejdsredskaber. Han stikker sin højre underarm ind i en metalløkke der er fastgjort til den ene ende af en skovl, hvorefter han skovler jord op i en trillebør. Han havde fået sat nogle ringe for enden af håndtagene på trillebøren så han selv kunne skubbe den. Hvad fik ham til at deltage i dette byggeprojekt?

Leonardo ville gerne være med til at bygge en rigssal, et tilbedelsessted, til den lokale menighed af Jehovas Vidner. Han havde ellers mange grunde til ikke at være med i byggeriet. Han var handicappet, havde fuldtidsarbejde og var menighedstjener i den menighed han kom fra. Alligevel var han opsat på at gøre sit yderste for at hjælpe til ved byggeriet for også på den måde at tjene Gud.

Har du en lignende nidkærhed? Leonardo meldte ikke fra på grund af sit handicap, men brugte i stedet sine kreative evner og designede sine egne redskaber. På den måde kunne han være med i et arbejde der ellers ville have været umuligt for ham. Han tjente Gud ’af hele sit sind’. (Mattæus 22:37) Enhver der er med i opførelsen af Jehovas Vidners rigssale jorden over, og det uanset om vedkommende er handicappet eller ej, viser en selvopofrende indstilling. Jehovas Vidners møder er åbne for alle, og du er også velkommen.