Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan Hanna fik fred i sindet

Hvordan Hanna fik fred i sindet

 Hvordan Hanna fik fred i sindet

EN TROFAST kvinde løfter sin røst i en bøn til Jehovas pris. Hun føler at Gud har rejst hende fra støvet og vendt hendes modløshed til jubel.

Kvindens navn er Hanna. Hvad var årsagen til denne store forandring i hendes sindstilstand? Hvorfor er hun nu så lykkelig? Hvad kan vi lære af det hun kom ud for? For at finde svar på disse spørgsmål vil vi se nærmere på beretningen om Hanna.

Spændinger i familien

Hanna er en af Elkanas to hustruer. Elkana er levit og bor i Efraims bjergland. (1 Samuel 1:1, 2a; 1 Krønikebog 6:33, 34) Polygami var ikke en del af Guds oprindelige hensigt for menneskene, men det blev tilladt under Moseloven og var omfattet af dens bestemmelser. Elkana og hans familie tilbeder Jehova, men polygami fører ofte til strid, og det fremgår tydeligt af de forhold der råder i Elkanas familie.

Hanna er ufrugtbar, mens Peninna, Elkanas anden hustru, har flere børn. Peninna er Hannas rivalinde. — 1 Samuel 1:2b.

Blandt jødiske kvinder betragtes ufrugtbarhed som en skændsel, ja, endda som et tegn på at man er uværdig i Guds øjne. Men intet tyder på at Hannas manglende evne til at få børn er forbundet med Guds mishag. Alligevel forsøger Peninna ikke at trøste Hanna, men benytter i stedet sin egen frugtbarhed som en anledning til at gøre sin rivalinde ulykkelig.

Rejser til Jehovas helligdom

Trods den anspændte stemning i Elkanas familie rejser de hvert år til Jehovas helligdom i Silo for at bringe ofre. * Turen frem og tilbage er cirka 60 kilometer og bliver sandsynligvis foretaget til fods. Disse rejser må især være vanskelige for Hanna. Elkana giver nemlig flere andele af fællesskabsofferet til Peninna og hendes børn, mens Hanna kun får én andel. Peninna bruger sådanne lejligheder til at genere Hanna, som bliver fortvivlet fordi Jehova tilsyneladende har „lukket hendes moderliv“. Hvert eneste år plager Peninna på denne måde Hanna med det resultat at Hanna græder og intet spiser. Rejserne til Silo, der burde være glædelige begivenheder, er en pine for Hanna. Alligevel rejser hun altid med til Jehovas helligdom. — 1 Samuel 1:3-7.

Kan du se hvordan Hanna er et godt eksempel at efterfølge? Hvordan reagerer du når du er nedslået? Isolerer du dig og holder dig tilbage fra at komme sammen med dine trosfæller? Det gjorde Hanna ikke. Hun havde for vane at komme sammen med dem der tilbad Jehova. Det samme må vi gøre, selv under prøvende omstændigheder. — Salme 26:12; 122:1; Ordsprogene 18:1; Hebræerne 10:24, 25.

Elkana forsøger at trøste Hanna og få hende til at  fortælle hvad der ligger hende på hjerte. „Hanna,“ siger han, „hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke, og hvorfor gør dit hjerte ondt? Er jeg ikke mere værd for dig end ti sønner?“ (1 Samuel 1:8) Det er muligt at Elkana ikke er klar over at Peninna har været så hård ved Hanna, og Hanna foretrækker måske at lide i stilhed frem for at klage. Under alle omstændigheder søger den åndeligsindede Hanna fred i sindet ved at vende sig til Jehova i bøn.

Hanna aflægger et løfte

Man spiste fællesskabsofrene ved Jehovas helligdom. Hanna forlader spiserummet og begynder at bede til Gud. (1 Samuel 1:9, 10) „Hærstyrkers Jehova,“ beder hun. „Hvis du blot ville se din trælkvindes nød og huske mig, og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“ — 1 Samuel 1:11.

Hannas bøn drejer sig om noget helt specifikt. Hun beder om at få et drengebarn og lover at han vil blive viet til at leve hele sit liv som nasiræer for Jehova. (4 Mosebog 6:1-5) Et sådant løfte må først godkendes af Hannas mand, og Elkana viser senere ved sine handlinger at han billiger sin elskede hustrus løfte. — 4 Mosebog 30:6-8.

Den måde Hanna beder på, får ypperstepræsten Eli til at tro at hun er beruset. Hendes læber bevæger sig, men Eli kan ikke høre noget, for Hanna taler i sit hjerte. Det er en meget inderlig bøn. (1 Samuel 1:12-14) Man kan forestille sig hvad Hanna føler da Eli irettesætter hende og siger at hun er beruset! Hun svarer imidlertid ypperstepræsten på en respektfuld måde. Da Eli indser at Hanna har bedt „ud af [sin] store bekymring og [sin] græmmelse,“ siger han: „Måtte Israels Gud opfylde [dit] ønske.“ (1 Samuel 1:15-17) Derpå går Hanna sin vej „og [er] ikke længere indadvendt“. — 1 Samuel 1:18.

Hvad kan vi lære af alt dette? Når vi beder til Jehova angående vores bekymringer, kan vi give udtryk for vores følelser og bede af hjertet. Hvis der ikke er mere vi selv kan gøre for at løse et problem, må vi lade det ligge i Jehovas hænder. Det vil altid være det bedste vi kan gøre. — Ordsprogene 3:5, 6.

Når vi som Jehovas tjenere beder inderligt til ham, kan vi også opnå en fred som den Hanna fik. I den forbindelse siger apostelen Paulus: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alt jeres anmodninger blive gjort kendt for Gud ved bøn og anråbelse sammen med taksigelse; og Guds fred, som overgår al forstand, vil ved Kristus Jesus beskytte jeres hjerter og jeres sind.“ (Filipperne 4:6, 7) Når vi har kastet vores byrde på Jehova, må vi lade ham tage sig af den. Som Hanna behøver vi derefter ikke længere at være modløse. — Salme 55:22.

En søn lånt til Jehova

Jehova vender nu sin opmærksomhed mod Hanna; hun bliver gravid og føder en søn. (1 Samuel 1:19, 20) Dette er et af de få tilfælde i den bibelske beretning hvor Gud er den direkte årsag til at en person der er bestemt til at tjene ham, bliver født. Elkana og Hannas søn Samuel vil blive Jehovas profet, og han vil spille en vigtig rolle i forbindelse med monarkiets indførelse i Israel.

Hanna lærer uden tvivl Samuel om Jehova lige fra den spæde barndom. Men glemmer hun sit løfte? Nej, slet ikke! „Så snart drengen bliver vænnet fra, vil jeg komme med ham, og han skal fremstilles for Jehovas ansigt, og han skal bo der for stedse,“ siger hun. Når Samuel er vænnet fra, måske i treårsalderen eller senere, tager Hanna ham som lovet med op for at bo i Jehovas helligdom. — 1 Samuel 1:21-24; 2 Krønikebog 31:16.

Efter at have bragt et offer til Jehova tager Hanna og Elkana Samuel med hen til Eli. Hanna holder sikkert sin lille dreng i hånden  mens hun siger til Eli: „Undskyld mig, herre. Så sandt din sjæl lever, herre, jeg er den kvinde som stillede sig her hos dig for at bede til Jehova. Det var om denne dreng jeg bad, og Jehova opfyldte mit ønske for mig, det jeg bad ham om. Og jeg har til gengæld lånt ham til Jehova; alle de dage han er til, er han et lån til Jehova.“ Således begynder Samuel sin livslange tjeneste for Gud. — 1 Samuel 1:25-28; 2:11.

Tiden går, og Hanna glemmer på ingen måde Samuel. Der siges i beretningen: „Hans moder [lavede] en lille overklædning uden ærmer til ham og bragte den op til ham når hun sammen med sin mand drog op for at bringe det årlige offer.“ (1 Samuel 2:19) Hanna beder givetvis fortsat for Samuel, og på sine årlige besøg opmuntrer hun ham uden tvivl til at forblive trofast i sin tjeneste for Gud.

Ved en sådan lejlighed velsigner Eli Samuels forældre, og siger til Elkana: „Måtte Jehova give dig afkom fra denne kvinde i stedet for det lån der er ydet Jehova.“ I overensstemmelse med disse ord bliver Hanna og Elkana velsignet med yderligere tre sønner og to døtre. — 1 Samuel 2:20, 21.

Elkana og Hanna er i sandhed gode eksempler for kristne forældre! Mange mødre og fædre har været villige til så at sige at låne deres sønner og døtre til Jehova ved at tilskynde dem til at tage del i en eller anden form for heltidstjeneste, måske langt væk fra hjemmet. Sådanne kærlige forældre fortjener ros for de ofre de bringer. Jehova vil belønne dem rigt.

Hanna giver udtryk for glæde i bøn

Hanna, som engang var ufrugtbar, er nu meget lykkelig. Ikke mange bønner som er bedt af kvinder, findes nedfældet i Bibelen, men to af Hannas bønner står nedskrevet i den. I den første bøn udtrykker hun sine følelser mens hun er nedtrykt og plaget. Hendes anden bøn er en glædesfyldt takkebøn: „Mit hjerte jubler af glæde over Jehova,“ indleder hun med at sige. Hun glæder sig over at „endog den ufrugtbare har født“, og hun priser Jehova som den der „ophøjer, [og] rejser den ringe fra støvet“. Ja, „han løfter den fattige fra askedyngen“. — 1 Samuel 2:1-10.

Den inspirerede beretning om Hanna viser hvordan man kan føle sig såret på grund af andres ufuldkommenhed eller chikanerier. Men vi må aldrig lade sådanne prøvelser berøve os glæden ved at tjene Jehova. Jehova hører bønner. Han lytter når hans trofaste tjenere udøser deres hjerte for ham. Ja, han udfrier dem fra trængsel og giver dem stor fred sammen med andre velsignelser. — Salme 22:23-26; 34:6-8; 65:2.

[Fodnote]

^ par. 9 I Bibelen kaldes dette center for den sande tilbedelse Jehovas „tempel“. I denne periode af jødernes historie befinder pagtens ark sig imidlertid stadig i et telt, eller tabernakel. Det første permanente tempel til Jehova bliver først bygget i kong Salomons regeringstid. — 1 Samuel 1:9; 2 Samuel 7:2, 6; 1 Kongebog 7:51; 8:3, 4.

[Illustration på side 17]

Hanna lånte Samuel til Jehova