Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Lad os sammen ophøje Jehovas navn

Lad os sammen ophøje Jehovas navn

 Lad os sammen ophøje Jehovas navn

„Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ — SALME 34:3.

1. Hvordan var Jesus et godt eksempel under sin jordiske tjeneste?

OM AFTENEN den 14. nisan år 33 sang Jesus lovsange til Jehova sammen med sine apostle i et værelse i Jerusalem. (Mattæus 26:30) Det var sidste gang de sang sammen, og det var meget passende at Jesus sluttede samværet på den måde. Fra begyndelsen til slutningen af sin jordiske tjeneste priste Jesus sin Fader og gjorde nidkært Hans navn kendt. (Mattæus 4:10; 6:9; 22:37, 38; Johannes 12:28; 17:6) Han gentog så at sige salmistens inderlige opfordring: „Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Salme 34:3) Det er et godt eksempel for os!

2, 3. (a) Hvorfra ved vi at Salme 34 har profetisk betydning? (b) Hvad vil vi se nærmere på i denne og den følgende artikel?

2 Apostelen Johannes, der havde sunget lovsange sammen med Jesus, blev nogle timer senere øjenvidne til at hans herre og to forbrydere blev henrettet på marterpæle. De romerske soldater brækkede de to forbryderes ben for at fremskynde deres død. Men Johannes skrev siden at soldaterne ikke brækkede benene på Jesus, for da de kom til ham, var han allerede død. Johannes nævnte i sin evangelieberetning at denne detalje opfyldte et andet vers i Salme 34: „Ingen knogle på ham skal sønderbrydes.“ — Johannes 19:32-36; Salme 34:20, Septuaginta.

Salme 34 indeholder mange andre udtalelser af interesse for kristne. Derfor vil vi i denne og den følgende artikel se på de omstændigheder der prægede Davids liv da han skrev salmen. Derefter vil vi gå i dybden med dens opmuntrende indhold.

David flygter fra Saul

4. (a) Hvorfor blev David salvet til at være Israels næste konge? (b) Hvad førte til at Saul ’kom til at elske David meget’?

4 I Davids ungdom var Saul konge over Israel. Men Saul blev ulydig og mistede Jehovas gunst. Derfor sagde profeten Samuel til ham: „Jehova [har] revet kongedømmet over Israel fra dig, og han vil give det til din næste, en som er bedre end du.“ (1 Samuel 15:28) Senere pålagde Jehova Samuel at salve David, Isajs yngste søn, til at være Israels næste konge. Imens blev kong Saul, der havde mistet Guds ånd, mere og mere melankolsk. Derfor blev David, som var en dygtig musiker, hentet til Gibea for at tjene kongen. Davids spil virkede lindrende på Saul, der „kom til at elske ham meget“. — 1 Samuel 16:11, 13, 21, 23.

5. Hvorfor ændrede Saul indstilling til David, og hvad blev David tvunget til?

5 Med tiden blev det tydeligt at Jehova var med David. Det var af den grund at David besejrede filisterkæmpen Goliat og viste sig som en dygtig soldat der blev hyldet i Israel. Men Jehovas velsignelse over David gjorde Saul skinsyg, og til sidst hadede han David. To gange mens David spillede på harpe for Saul, slyngede kongen sit spyd mod ham, men begge gange lykkedes det  David at undvige. Da Saul tredje gang forsøgte at myrde ham, indså Israels fremtidige konge at han måtte flygte for sit liv. På grund af Sauls vedvarende forsøg på at fange og dræbe ham besluttede David sig for at søge tilflugt udenlands. — 1 Samuel 18:11; 19:9, 10.

6. Hvorfor befalede Saul at Nobs indbyggere skulle slås ihjel?

6 På vej mod grænsen gjorde David ophold i byen Nob, hvor Jehovas teltbolig stod. Åbenbart flygtede nogle unge mænd sammen med David, og han ledte efter proviant til dem og sig selv. Saul fandt ud af at ypperstepræsten havde givet David og hans mænd mad og desuden udleveret det sværd som David havde taget fra den døde Goliat. Rasende lod Saul alle byens indbyggere, deriblandt 85 præster, slå ihjel. — 1 Samuel 21:1, 2; 22:12, 13, 18, 19; Mattæus 12:3, 4.

David redder atter livet

7. Hvorfor var Gat ikke et trygt skjulested for David?

7 Fra Nob flygtede David cirka 40 kilometer vestpå til filistrenes land og søgte tilflugt i Goliats hjemby, Gat. Måske ræsonnerede David at Gat ville være det sidste sted Saul ville lede efter ham. Men det varede ikke længe før Gats konges tjenere genkendte David. Da det kom David for øre at hans identitet var røbet, „blev [han] meget bange for Akisj, kongen i Gat“. — 1 Samuel 21:10-12.

8. (a) Hvad beretter Salme 56 om det der hændte David i Gat? (b) Hvordan undslap David med nød og næppe døden?

8 Filistrene pågreb David. Måske var det på det tidspunkt at David skrev den inderlige salme hvori han bønfaldt Jehova: „Kom mine tårer i din læderflaske.“ (Salme 56:8 og overskriften) Det var et udtryk for hans tillid til at Jehova ikke ville glemme hans sorger, men kærligt ville tage sig af ham og beskytte ham. David fandt også på at narre filisterkongen ved at opføre sig som om han var forrykt. Det fik kong Akisj til at bebrejde sine tjenere at de havde bragt en  „vanvittig“ mand til ham. Det var tydeligt at Jehova velsignede Davids list. David undslap igen med nød og næppe døden idet han blev drevet bort fra byen. — 1 Samuel 21:13-15.

9, 10. Hvad fik David til at skrive Salme 34, og hvem kan han have tænkt på da han skrev salmen?

9 Bibelen oplyser ikke om Davids tilhængere var flygtet med ham ind i Gat eller havde holdt vagt i nærliggende israelitiske landsbyer. Under alle omstændigheder må gensynsglæden have været stor da David berettede om hvordan Jehova igen havde udfriet ham. Episoden gav stof til Salme 34, sådan som det fremgår af dens overskrift. I de syv første vers priser David Gud for sin udfrielse, og han opfordrer sine tilhængere til sammen med ham at ophøje Jehova som den store Udfrier for sit folk. — Salme 34:3, 4, 7.

10 David og hans mænd fandt et sikkert tilflugtssted i Adullams hule i en bjergegn i Israel, cirka 15 kilometer øst for Gat. Her sluttede nogle israelitter sig til dem fordi de var misfornøjede med forholdene under kong Sauls herredømme. (1 Samuel 22:1, 2) Da David skrev ordene i Salme 34:8-22, kan han have tænkt på nogle der befandt sig i den situation. Formaningerne i disse vers er også vigtige for os der lever i dag, og det vil være meget udbytterigt for os at gennemgå denne smukke salme i enkeltheder.

Det vigtigste for David — også det vigtigste for dig?

11, 12. Af hvilke grunde kan vi lovsynge Jehova til stadighed?

11 „Jeg vil velsigne Jehova til alle tider; til stadighed skal hans lovsang være i min mund.“ (Salme 34:1) Mens David levede som fredløs, havde han helt sikkert mange bekymringer for dagen og vejen, men som disse ord viser, lod han ikke bekymringerne svække sin beslutning om at lovsynge Jehova. Det er et godt eksempel for os når vi kommer ud for trængsler. Både når vi er i skole, på arbejde, sammen med kristne trosfæller eller i forkyndelsen, bør det være vores stærkeste ønske at lovsynge Jehova. Tænk blot på de utallige grunde vi har til det. For eksempel er der ingen ende på hvad vi kan opdage og glæde os over i Jehovas underfulde skaberværk. Og tænk på hvad han har udrettet ved hjælp af den jordiske del af sin organisation. Jehova har brugt ufuldkomne, men trofaste mennesker på en magtfuld måde i vor tid. Kan nogen af de mennesker som verden forguder, udrette noget der kan måle sig med Guds gerninger? Er du ikke enig med David i følgende ord? „Der er ingen som du blandt guderne, Jehova, og ingen gerninger er som dine.“ — Salme 86:8.

12 Ligesom David føler vi os motiveret til at lovsynge Jehova til stadighed for hans uforlignelige gerninger. Desuden fryder det os at vide at herredømmet i Guds rige nu er overdraget til Davids evige arving, Jesus Kristus. (Åbenbaringen 11:15) Det betyder at afslutningen på denne tingenes ordning er nær. Over seks milliarder menneskers evige fremtid står på spil. Aldrig før har det været så bydende nødvendigt at fortælle andre om Guds rige og hvad det snart vil udrette for menneskene, og at hjælpe dem til at lovsynge Jehova sammen med os. Det vigtigste i vores tilværelse bør afgjort være at benytte enhver lejlighed til at anspore andre til at tage imod „denne gode nyhed om riget“ før det er for sent. — Mattæus 24:14.

13. (a) Hvem roste David sig af, og hvilken slags mennesker lod sig påvirke af det? (b) Hvordan bliver de sagtmodige draget til den kristne menighed i dag?

13 „Af Jehova skal min sjæl rose sig; de sagtmodige vil høre det og fryde sig.“ (Salme 34:2) David roste sig ikke af noget han selv  havde præsteret. For eksempel pralede han ikke af at han havde narret kongen af Gat. Han erkendte at det var Jehova der havde beskyttet ham da han opholdt sig i Gat, og at det var ved hans hjælp at han var sluppet bort. (Ordsprogene 21:1) Derfor roste David sig ikke af sig selv, men af Jehova. Dette drog de sagtmodige til Jehova. Også Jesus lovpriste Jehovas navn, og det virkede dragende på ydmyge og lærvillige mennesker. I dag bliver de sagtmodige fra alle nationer draget til den internationale menighed af salvede kristne, der har Jesus som hoved. (Kolossenserne 1:18) De sagtmodige føler sig tiltrukket når de hører Guds ydmyge tjenere herliggøre hans navn, og når de lytter til Bibelens budskab, som Guds hellige ånd sætter dem i stand til at forstå. — Johannes 6:44; Apostelgerninger 16:14.

Møderne styrker vores tro

14. (a) Nøjedes David med at lovsynge Jehova privat? (b) På hvilken måde var Jesus et eksempel med hensyn til at overvære møder?

14 „Lovpris Jehova med mig, ja, lad os sammen ophøje hans navn.“ (Salme 34:3) David nøjedes ikke med at lovsynge Jehova privat. Han opfordrede varmt sine venner til at ophøje Guds navn sammen med ham. På samme måde var det en glæde for den større David, Jesus Kristus, at prise Jehova offentligt — i den lokale synagoge, ved højtider i Guds tempel i Jerusalem og når han var sammen med sine disciple. (Lukas 2:49; 4:16-19; 10:21; Johannes 18:20) Vi har den glædebringende forret at følge Jesu eksempel og prise Jehova sammen med vores trosfæller ved enhver lejlighed, især nu da vi „ser dagen nærme sig“. — Hebræerne 10:24, 25.

15. (a) Hvordan virkede Davids erfaring på hans mænd? (b) Hvilken gavn har vi af at overvære vores møder?

15 „Jeg rådspurgte Jehova, og han svarede mig, og fra alt det jeg gruede for, udfriede han mig.“ (Salme 34:4) Denne erfaring betød meget for David. Han fortsatte derfor: „Denne nødstedte kaldte, og Jehova hørte ham. Og fra alle hans kvaler frelste han ham.“ (Salme 34:6) Når vi er sammen med vores trosfæller, har vi mange muligheder for at udveksle opmuntrende erfaringer der viser hvordan Jehova har hjulpet os til at  holde ud under vanskelige omstændigheder. Det styrker troen hos vores trosfæller, ligesom Davids udtalelser styrkede troen hos dem der støttede ham. Davids venner så „hen til [Jehova] og strålede, og deres ansigter kunne ikke beskæmmes“. (Salme 34:5) Skønt de var på flugt for kong Saul, følte de sig ikke beskæmmede. De var sikre på at Gud stod bag David, og deres ansigter strålede. Tilsvarende ser både de nyinteresserede og de der har været sande kristne i lang tid, hen til Jehova efter støtte. De har personligt erfaret hans hjælp, og derfor røber deres strålende ansigtsudtryk at de er besluttede på at forblive trofaste.

Vær taknemmelig for englenes hjælp

16. Hvordan har Jehova ’reddet’ os ved hjælp af sine engle?

16 „Jehovas engel lejrer sig rundt om dem der frygter ham, og han redder dem.“ (Salme 34:7) David mente ikke at det kun var ham, Jehovas salvede, Israels fremtidige konge, der kunne regne med at blive reddet af Jehova. Han vidste at Jehova ved hjælp af sine engle våger over alle sine trofaste tilbedere, uanset om de er fremtrædende eller mindre iøjnefaldende. Også i vor tid har de sande tilbedere mærket Jehovas beskyttelse. I Nazityskland, Angola, Malawi, Mocambique og mange andre lande har myndighederne søgt at udrydde Jehovas Vidner, men forgæves. I stedet har Jehovas tjenere i disse lande fortsat haft fremgang idet de sammen ophøjer Guds navn. Hvorfor? Fordi Jehova ved hjælp af sine hellige engle beskytter og leder sit folk. — Hebræerne 1:14.

17. Hvordan hjælper Guds engle os?

17 Jehovas engle kan desuden styre begivenhederne sådan at enhver der bringer andre til at snuble, bliver fjernet fra Jehovas folk. (Mattæus 13:41; 18:6, 10) Og uden at vi umiddelbart er klar over det, kan englene fjerne hindringer i vores tjeneste for Gud. Desuden beskytter de os mod det der kunne bringe vort forhold til Jehova i fare. Som det vigtigste leder de os i arbejdet med at forkynde „en evigvarende god nyhed“ for hele menneskeheden, blandt andet de steder hvor det er forbundet med fare at forkynde. (Åbenbaringen 14:6) Jehovas Vidners publikationer har ofte gengivet beretninger der viser at englene har været med forkynderne. * Det er sket så mange gange at det ikke kan affejes som sammentræf.

18. (a) Hvad er betingelsen for at vi kan få englenes hjælp? (b) Hvilke spørgsmål vil den følgende artikel tage op?

18 Hvis vi fortsat skal have gavn af englenes ledelse og beskyttelse, må vi blive ved med at ophøje Jehovas navn selv når vi møder modstand. Husk at Guds engel kun „lejrer sig rundt om dem der frygter“ Jehova. Hvad indebærer det? Hvad er gudsfrygt, og hvordan kan vi opdyrke den? Hvorfor ønsker en kærlig Gud at vi frygter ham? Disse spørgsmål vil blive taget op i den følgende artikel.

[Fodnote]

^ par. 17 Se Jehovas Vidner — forkyndere af Guds rige, side 550; Jehovas Vidners Årbog 2005, side 54; Vagttårnet for 1. marts 2000, side 5-6; 1. januar 1991, side 27; og 15. februar 1991, side 26-27.

Hvad vil du svare?

• Hvilke trængsler udholdt David som ung?

• Hvad betragter vi som det vigtigste, ligesom David gjorde?

• Hvilken indstilling har vi til de kristne møder?

• På hvilke måder bruger Jehova sine engle til at hjælpe os?

[Studiespørgsmål]

[Kort på side 21]

Rama

Gat

Ziklag

Gibea

Nob

Jerusalem

Betlehem

Adullam

Ke’ila

Hebron

Zif

Horesj

Karmel

Maon

En-Gedi

Salthavet

[Kildeangivelse]

Kort baseret på kortmateriale som Pictorial Archive (Near Eastern History) Est. og Survey of Israel har ophavsret til

[Illustration på side 21]

Selv som flygtning ophøjede David Jehovas navn

[Illustration på side 23]

Det styrker vores tro når vi hører opbyggende erfaringer ved vores kristne sammenkomster