Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Åndeligt byggearbejde ved „det store stenhus“

Åndeligt byggearbejde ved „det store stenhus“

 Åndeligt byggearbejde ved „det store stenhus“

Navnet på dette afrikanske land betyder „det store stenhus“. Landet er kendt for Victoria Falls og et rigt varieret dyreliv. Men det er også hjemsted for oldtidens største menneskeskabte bygninger syd for Sahara. Midt igennem landet løber et plateau af granit, og det tempererede klima på dette plateau har frembragt en frugtbar og frodig natur. Landet er Zimbabwe, som har 12 millioner indbyggere.

HVORFOR kom landet til at hedde „det store stenhus“? I 1867 stødte en jæger og opdagelsesrejsende ved navn Adam Renders på nogle store stenbygninger der lå spredt i et område på 720 hektar. Adam Renders havde rejst på de afrikanske sletter, hvor boligerne som regel var lavet af mudder, pæle og græs. Men nu var han stødt på ruinerne af en anselig by bygget af sten som i dag kaldes Great Zimbabwe.

Disse ruiner ligger lige syd for den by der i dag hedder Masvingo. Nogle af ruinbyens mure er over 9 meter høje og bygget af granitsten der er lagt oven på hinanden, uden brug af mørtel. Blandt disse ruiner ligger et usædvanligt kegleformet tårn der er omring 11 meter højt, og hvis nederste del er 6 meter i diameter. Det er endnu uvist hvad formålet med dette bygningsværk var. Ruinerne stammer fra det 8. århundrede, men  vidnesbyrd peger på at området var beboet flere hundrede år forinden.

I 1980 blev landet der dengang hed Rhodesia, uafhængigt af Storbritannien og fik navnet Zimbabwe. Mange af landets indbyggere tilhører et af to store etniske folkegrupper — shona, som tæller de fleste, og ndebele. Folk i Zimbabwe er gæstfrie, hvilket Jehovas Vidner ofte har mærket i deres forkyndelse fra hus til hus. Nogle gange bliver der sagt „kom ind og sid ned“ endnu før den besøgte ved hvem der har banket på hans dør. De fleste zimbabwere har stor respekt for Bibelen, og ofte insisterer de på at deres børn sætter sig ned og lytter når Bibelen bliver drøftet.

Et opmuntrende budskab

Når der tales om Zimbabwe i medierne, bliver ordene „aids“ og „tørke“ ofte nævnt. Udbredelsen af aids har haft en stor indvirkning på befolkningen og økonomien i afrikanske lande syd for Sahara. Mange af de patienter som indlægges på hospitalerne, har hiv-relaterede sygdomme. Aids har ødelagt familielivet for mange.

For at hjælpe indbyggerne i Zimbabwe er Jehovas Vidner travlt optaget af at fortælle at man kan opnå den bedste livsform ved at følge normerne i Guds ord, Bibelen. For eksempel siger Bibelen at det seksuelle samvær — som er en gave fra Gud — kun må finde sted inden for ægteskabet, at Gud ikke accepterer homoseksualitet, og at blodtransfusion og stofmisbrug er en overtrædelse af Jehovas lov. (Apostelgerninger 15:28, 29; Romerne 1:24-27; 1 Korinther 7:2-5; 2 Korinther 7:1) Jehovas Vidner forkynder også et håb der er velfunderet, og fremhæver at Guds rige vil fjerne al sygdom i den nærmeste fremtid. — Esajas 33:24.

Nødhjælp

I løbet af de sidste ti år har Zimbabwe lidt under tørke. Vilde dyr er faldet om af sult og tørst, og hundredtusinder stykker kvæg er omkommet. Ildebrande har ødelagt mange hektar skov. Flere børn og ældre er døde af underernæring. Selv vandmængden i den mægtige Zambeziflod nåede at falde så meget at det blev vanskeligt at få vandkraftværkerne til at fungere.

På grund af alle disse ulykkelige forhold oprettede Jehovas Vidner otte nødhjælpskomitéer i forskellige dele af landet. Rejsende tilsynsmænd besøgte menighederne for at finde ud af hvad de havde behov for, og oplysningerne blev videregivet til de relevante nødhjælpskomitéer. En rejsende tilsynsmand rapporterer: „I løbet af de sidste fem år har vi distribueret mere end et tusind tons majs, ti tons tørret fisk og en tilsvarende mængde limabønner. Vores kristne brødre har fremstillet to tons mufushwa [tørrede grøntsager]. Vi har også uddelt store mængder tøj og ydet økonomisk hjælp.“ En anden rejsende tilsynsmand siger: „Når jeg tænker på hvor vanskeligt det har været at få de nødvendige tilladelser fra Zimbabwe og Sydafrika til at indføre disse forsyninger og på den store mangel på brændstof til selve transporten af den hårdt tiltrængte nødhjælp, må jeg konkludere at den eneste grund til at tingene er lykkedes, er, som Jesus sagde, at Jehova ved at vi behøver alt dette.“ — Mattæus 6:32.

 Hvordan klarer rejsende tilsynsmænd sig når de skal betjene brødrene i tørkeramte områder? Nogle tager mad med både til sig selv og de familier de bor hos. En tilsynsmand fortæller at nogle søstre drøftede om de skulle afslutte deres forkyndelse den dag så de kunne stå i kø for at modtage den nødhjælp man forventede ville komme fra regeringen. Søstrene besluttede sig for at stole på Jehova ved at koncentrere sig om forkyndelsen og derefter se hvordan tingene udviklede sig. Der kom ingen nødhjælp fra regeringen den dag.

Næste dag var der planlagt et menighedsmøde, og søstrene måtte igen træffe en beslutning. Ville de overvære mødet, eller ville de tage ud og vente på nødhjælpsforsyninger? Søstrene prioriterede igen rigtigt og tog til møde i rigssalen. (Mattæus 6:33) Mens de sang den sidste sang ved mødet, hørte de lyden af en lastbil. Det var brødre fra nødhjælpskomitéen som bragte nødforsyninger lige til døren! De trofaste brødre og søstre som havde været til møde, strømmede over af glæde og taknemmelighed.

Kærlighed opbygger

Ved at vise omsorg for mennesker der ikke er en del af den kristne menighed, har brødrene kunnet aflægge et godt vidnesbyrd. En rejsende tilsynsmand i Masvingo-området var i forkyndelsen med nogle fra den lokale menighed da han lagde mærke til en pige der lå i vejkanten. Forkynderne kunne se at pigen var meget syg, for hun havde svært ved at tale, og hendes stemme dirrede. Pigens navn var Hamunyari, som på shona betyder „skammer du dig ikke?“ Forkynderne fandt ud af at nogle medlemmer fra pigens kirke var taget op i bjergene for at deltage i en gudstjeneste og havde efterladt hende på vejen. Brødrene drog omsorg for pigen og bragte hende til en landsby i nærheden.

Nogle i landsbyen vidste hvem Hamunyari var, så de bad pigens slægtninge om at komme og hente hende. Om forkynderne sagde landsbyboerne: „I har den sande religion. Det er den slags kærlighed kristne bør vise.“ (Johannes 13:35) Inden brødrene tog videre, gav de Hamunyari traktaten Kunne du tænke dig at vide mere om Bibelen? *

Den følgende uge besøgte den rejsende tilsynsmand brødene i det område hvor Hamunyari boede. Tilsynsmanden ville gerne forvisse sig om at pigen var nået sikkert hjem, så han besøgte hendes familie, som var meget glad for at hilse på ham og de andre forkyndere. Pigens forældre sagde: „I praktiserer virkelig sand religion. Vores datter blev efterladt på vejen for at dø, men I reddede hende.“ Til medlemmerne af Hamunyaris kirke havde forældrene sagt: „Med tanke på navnet Hamunyari, skammer I jer da ikke over at I forlod hende da hun var ved at dø?“ Forkynderne begyndte at drøfte Bibelen sammen med pigens familie og gav dem noget bibelsk læsestof. Familien inviterede forkynderne til at komme igen så de kunne studere Bibelen sammen med dem. Nogle i Hamunyaris familie som indtil da ikke havde brudt sig om Jehovas Vidner, ændrede indstilling. En af dem, Hamunyaris svoger, som var leder af en kirke i området, studerer nu Bibelen sammen med Jehovas Vidner.

 Der bygges tilbedelsessteder

Under inspiration skrev en salmedigter for længe siden: „Gud, . . . min sjæl har tørstet efter dig . . . i et tørt og udtæret land, hvor der ikke er vand.“ (Salme 63:1) Sådan har det været for mange i Zimbabwe! Ud over at de rent bogstaveligt har udholdt tørke, har de også åndeligt set tørstet efter Gud og hans godhed. Det kan ses på resultaterne af Jehovas Vidners forkyndelse. Da Zimbabwe blev uafhængigt i 1980, var der omkring 10.000 forkyndere fordelt på 476 menigheder. Nu, 27 år senere, er der tre gange så mange forkyndere og næsten dobbelt så mange menigheder.

Før havde kun få menigheder deres eget tilbedelsessted. I januar 2001 havde kun 98 af Zimbabwes over 800 menigheder deres egen rigssal. Mange af menighederne holdt deres møder i skyggen af nogle træer eller i beskedne hytter fremstillet af pæle, mudder og græs.

Gavmilde bidrag og frivillig arbejdskraft fra brødre i det verdensomspændende kristne brodersamfund har gjort det muligt for Jehovas Vidner i Zimbabwe at indføre et program for bygning af flere beskedne, men præsentable rigssale. Mange Jehovas Vidner fra andre lande som har færdigheder inden for byggeri, stillede sig til rådighed og rejste til Zimbabwe for at arbejde sammen med lokale frivillige. Et lokalt Jehovas vidne skriver: „En stor tak til alle de brødre og søstre der er kommet fra mange forskellige lande for at hjælpe os med at bygge pæne rigssale. Og tak til alle jer der har givet bidrag til Den Internationale Rigssalskonto og dermed gjort det muligt at bygge.“

I den østlige del af Zimbabwe holdt man i over 50 år møder under et stort baobabtræ. Da de ældste i området fik at vide at der ville blive bygget en rigtig rigssal, kunne en af dem ikke holde tårerne tilbage. Og en 91-årig ældste fra en af menighederne i nærheden sagde: „Jeg har igennem lang tid inderligt bedt Jehova om at noget sådant måtte ske!“

Mange er kommet med bemærkninger om hvor hurtigt disse nydelige rigssale bliver bygget. En iagttager sagde: „I bygger om dagen, men det må være Gud der bygger om natten!“ Man har også lagt mærke til byggearbejdernes indbyrdes glæde og enhed. Indtil nu er der blevet bygget over 350 nye rigssale i Zimbabwe. Det betyder at 534 menigheder nu kan mødes i solidt byggede rigssale af mursten.

Der foregår stadig et livsvigtigt åndeligt byggearbejde i Zimbabwe. Takket være Jehova, kilden til alle sådanne velsignelser, er meget blevet udrettet. Ja, „hvis ikke Jehova bygger huset, er det forgæves at de der bygger det har haft møje med det“. — Salme 127:1.

[Fodnote]

^ par. 16 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Kort på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ZIMBABWE

HARARE

Masvingo

Great Zimbabwe

[Illustration på side 9]

Kegleformet tårn

[Illustration på side 12]

Ny rigssal, Concession-menigheden

[Illustration på side 12]

Medlemmer af Lyndale-menigheden uden for deres nye rigssal

[Kildeangivelser på side 9]

Ruiner med trin: ©Chris van der Merwe/AAI Fotostock/age fotostock; indsat billede af tårn: ©Ingrid van den Berg/AAI Fotostock/age fotostock