Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Den gode nyhed udbredes i det farverige Haiti

Den gode nyhed udbredes i det farverige Haiti

 Den gode nyhed udbredes i det farverige Haiti

HAITI og Den Dominikanske Republik deler den tropiske ø Hispaniola, som har de højeste bjerge i Caribien. Flere af bjergtoppene er langt over 2000 meter høje. I de ’kolde’ måneder kan der lægge sig et tyndt lag is på de små søer i højlandet.

Bjergene og dalene i det sydlige Haiti er dækket af frodig regnskov. Andre steder er de fleste bjerge nøgne og golde, ofte skarpt forrevne — ofre for skovrydning. Hvad enten man rejser mod nord eller mod syd, vil man finde at Haiti er meget malerisk. Fra nogle af de smalle, snoede bjergveje er der en betagende og meget varieret udsigt over land og hav, og overalt er der en stor variation af blomster og strålende farver.

De fleste af de 8,3 millioner indbyggere i det farverige Haiti er landboere med afrikanske rødder. Skønt mange af dem ikke har så meget rent materielt, er de imødekommende og gæstfri. I omkring 60 år har Jehovas Vidner haft den glæde at kunne fortælle disse mennesker den gode nyhed om Guds rige, og de er blevet godt modtaget. — Mattæus 24:14.

Forkyndelse i en by på landet

Følgende oplevelse fra en missionær der for første gang besøgte en by på landet, er typisk. Hun skriver:

„En dag i marts 2003 tog vi af sted for at forkynde i Casale, en lille by cirka 30 kilometer nord for Port-au-Prince, Haitis hovedstad. Casale ligger omkring en halv times kørsel fra Cabaret, hvor vores missionærhjem er. Jehovas Vidner havde sidst forkyndt i Casale i 1999, så vi var fulde af forventning da vi tog af sted klokken syv om morgenen. Vi var 22 — næsten hele menigheden — stuvet sammen i to varevogne. Alle var spændte og snakkede og lo begejstret mens vi kørte ad de stejle jordveje. Til sidst nåede vi frem til en dal med mange store træer. I dalen ligger byen Casale, der gennemskæres af en flod.

Casale er en stille og rolig by hvis historie går tilbage til begyndelsen af 1800-tallet da polske soldater kom til Haiti for at hjælpe tidligere slaver med at opnå uafhængighed. Soldaterne og deres haitianske hustruer slog sig ned i den frugtbare dal, og følgen blev en smuk, blandet befolkning. Det er fascinerende at se landsbyboere med hvid, gylden eller brun hud og grønne eller dybbrune øjne.

Det første sted hvor vi bankede på, var den besøgte ikke interesseret. Men da vi vendte os for at gå, kom en mand hen imod os. Han ville gerne vide om vi tror at der er forskel på Jesus og Gud. Vi foreslog at han hentede sin bibel, hvilket han gjorde. Den efterfølgende bibelske samtale overbeviste manden om at Jesus er Guds søn, og at Jehova er „den eneste sande Gud“. (Johannes 17:3) Mange indbød os til at sidde ned og tale med dem. Nogle spurgte: „Hvornår kommer I tilbage for at studere Bibelen med os?“

 Ved middagstid fandt vi et dejligt skyggefuldt sted hvor vi gjorde klar til at spise frokost. To af søstrene havde tilberedt en stor gryderet med fisk. Det smagte skønt! Mens vi sad og spiste, snakkede og hyggede os, forkyndte vi for folk der gik forbi. Bagefter tog vi over til den anden side af floden for at forkynde i den del af byen. Det var herligt at tale med de venlige mennesker der sad under træerne ved deres beskedne huse, og det var en fornøjelse at lytte til børnene der legede, kvinderne der vaskede tøj i floden, og bedstemødrene der malede kaffebønner.

Inden længe blev klokken fire, og vores glade forkyndergruppe vendte tilbage til bilerne for at køre hjem til Cabaret. Min mand og jeg nød virkelig vores første tur til Casale med de venlige og gæstfri indbyggere.“

Siden Jehovas Vidners missionærer i 1945 første gang kom til Haiti, er antallet af forkyndere i dette land vokset støt. Der er nu over 14.000 aktive forkyndere, og de leder mere end 22.000 bibelstudier. Forkyndernes flittige indsats var medvirkende til at 59.372 overværede mindehøjtiden i marts 2005, og den gode nyhed om Guds rige bliver fortsat forkyndt. Læs om hvordan Jehovas Vidners virksomhed på mange måder har haft en indvirkning på andre.

Den gode nyhed som farverig kunst

De fleste haitianere elsker farver. Det ses på deres klædedragt, deres kulørte huse, den store variation af blomster i haverne og deres kunst. Billeder malet i den farverige haitianske stil kendt som L’Art Haitien er i dag udbredt i hele Port-au-Prince, og der kommer købere fra mange forskellige lande.

De livlige farver ses imidlertid ikke kun på malerier. I Port-au-Prince vrimler det med køretøjer til persontransport kaldt camionetter eller taptaps, som har smukt malede motiver. Ofte er idéen til billederne taget fra Bibelen.

Mens man går på gaden, kan man pludselig få øje på en kendt scene, for eksempel Adam og Eva i Edens Have, malet i bagruden af en camionette som kører forbi. Tit kan man også se skriftsteder eller sætninger der indeholder  navnet Jehova, malet på disse køretøjer eller som en del af navnet på et forretningsforetagende.

Den gode nyhed bliver forkyndt i skolerne

Unge Jehovas Vidner i Haiti har gode muligheder for at hjælpe deres klassekammerater til at lære om Bibelen. Det er følgende rapport fra en 17-årig pige som er et af Jehovas Vidner, et eksempel på. Hun fortæller:

„En af mine klassekammerater kom en dag hen og spurgte mig hvad ’utugt’ betød. Jeg troede at han flirtede med mig, så jeg ignorerede ham. Men da han derefter stillede en af drengene i klassen det samme spørgsmål, blev hele klassen interesseret. Den følgende uge undersøgte jeg derfor emnet og fremholdt det jeg havde fundet, for klassen. Jeg forklarede dem hvorfor Jehovas Vidner stræber efter at være åndeligt, moralsk og fysisk rene.

Eleverne stillede mange spørgsmål, og de accepterede de svar jeg gav dem ud fra Bibelen. Selv skoleinspektøren, som i begyndelsen var tilbageholdende, stillede mange spørgsmål og arrangerede det sådan at jeg også kom til at tale til andre skoleklasser. Jeg viste eleverne bogen Unge spørger — Svar der duer, * og mange viste interesse for den. Næste dag afsatte jeg 45 bøger til mine skolekammerater. Flere af dem læste hurtigt bogen, og nogle studerer nu Bibelen med Jehovas Vidner hjemme hvor de bor. En elev i mit nabolag overværer nu alle de kristne møder.“

Kreol-haitiansk

Både Haitis natur og dens befolkning er farverig og interessant, og det samme er kreol-haitiansk, et kreolsprog som er en kombination af franske ord og vestafrikansk grammatik. Det er haitianernes modersmål og står deres hjerte nær. Det er fortrinsvis det sprog Jehovas Vidner i Haiti forkynder på, og der er planer om at udgive flere publikationer på kreol-haitiansk.

I 1987 blev brochuren Evigt liv på jorden udgivet på kreol-haitiansk, og kort efter udkom bogen Kundskab der fører til evigt liv, efterfulgt af brochuren Hvad kræver Gud af os? Disse publikationer har været en stor hjælp i arbejdet med at undervise folk i grundlærdommene fra Guds ord. Fra og med 1. september 2002 er Vagttårnet også udkommet på kreol-haitiansk. Fransksprogede publikationer benyttes stadig, men mange foretrækker at læse publikationerne på deres eget sprog.

Den gode nyhed forkyndes i fængslerne

Jehovas Vidner er for nylig begyndt at forkynde for mænd og kvinder i Haitis statsfængsler. De Jehovas Vidner der deltager i denne form for forkyndelse, finder stor glæde ved at bringe det trøstende budskab ud til folk der befinder sig i en sådan sørgelig situation. En forkynder skriver:

„På vores første besøg i et af fængslerne blev fangerne ført ind i et stort lokale for at hilse på os. Vi spekulerede på hvad deres reaktion ville være. Da vi forklarede at vi gerne ville hjælpe dem til at forstå Bibelen, reagerede alle 50 fanger positivt. Vi viste dem brochurerne Apply Yourself to Reading and Writing (Læg vægt på at læse og skrive) og Evigt liv på jorden på kreol-haitiansk, og der blev påbegyndt bibelstudier med 26 af de indsatte. Ti af dem kunne ikke læse og skrive, men da vi viste dem hvordan illustrationerne i brochurerne kunne hjælpe dem til at forstå ordene, blev de interesseret.“

 Da forkynderne ved en senere lejlighed vendte tilbage, sagde en mand: „Jeg har læst brochuren igen og igen. Jeg tænker hele tiden over det der står i den, og jeg har set frem til jeres besøg.“ En mand der var fængslet for væbnet røveri, sagde at han gerne ville forbedre sig. Han spurgte også om man kunne sørge for at der kom en og studerede med hans kone. En far til to som var i fængsel, bad også om at hans kone blev hjulpet til at forstå forskellen mellem sande og falske læresætninger. En protestantisk præst som var fundet skyldig i at have bedraget sine kirkemedlemmer for en stor sum penge, sagde at han nu havde fundet sandheden, og at han efter sin løsladelse ville hjælpe medlemmerne af sin kirke til at blive Jehovas Vidner.

En anden fange, der ikke selv havde et eksemplar af ’Krævebrochuren’ på kreol-haitiansk, lavede en kopi af sin medfanges brochure og lærte teksten udenad. En kvindelig fange fortalte ni medfanger om det hun lærte, og begyndte endda at studere med dem. En mandlig fange studerede først hele brochuren og fortsatte derefter med at studere ’Kundskabsbogen’. Denne fange begyndte også at forkynde for sine medfanger, og inden længe studerede han med fire af dem.

Mercony * havde før studeret Bibelen, og nogle af hans slægtninge er Jehovas Vidner. Han opfordrede de andre fanger til at læse de bibelske publikationer som hans familie havde med til ham. Han siger: „Når jeg tilbyder de andre fanger læsestof, kalder de mig et vidne for Jehova. Jeg fortæller dem imidlertid at det er jeg ikke, for jeg ved hvad det indbefatter at være et af Jehovas Vidner. Nu vil jeg gerne tage mit studium af Bibelen mere alvorligt og blive døbt. Hvis jeg, da jeg var yngre, havde fulgt den livsvej som mine storebrødre har valgt, ville jeg ikke have siddet i fængsel nu.“

En af de fanger der fik noget læsestof af Mercony, sagde til en forkynder som besøgte ham: „Inden du kom sidste mandag, var jeg deprimeret og ville begå selvmord. Men efter at have læst bladene bad jeg Gud om at tilgive mig for alle de onde ting jeg har gjort, og om at sende en som kunne vise mig den rette vej. Jeg blev så glad da du dagen efter kom og tilbød at studere Bibelen med os fanger! Jeg kunne godt tænke mig at lære hvordan jeg kan tjene Jehova.“

Vågn op! bringer den gode nyhed ud til mange

Vågn op! for 8. november 2000 bragte en række artikler om sygepleje. En kvinde skaffede 2000 eksemplarer som hun gav til nogle sygeplejere der overværede et kursus i Port-au-Prince. Vågn op! for 8. juli 2002 indeholdt nogle artikler om politiet og deres arbejde, og bladet blev delt ud til mange politifolk i Port-au-Prince. Det blev værdsat, og selv i dag sker det at Jehovas Vidner bliver standset på gaden af nogle der gerne vil have flere eksemplarer af dette nummer.

For nylig arrangerede en kvinde der arbejder for Verdenssundhedsorganisationen, en oplysningskampagne om aids. Hun blev indbudt til Jehovas Vidners afdelingskontor, hvor man viste hende nogle af de oplysninger der havde været i Vågn op! om emnet. Kvinden var imponeret over hvordan bladet ud fra Bibelen viste hvordan man bedst kan undgå aids, og hvordan folk der har denne sygdom, kan blive hjulpet til at klare sig bedre. Hun bemærkede at Vågn op! er på forkant med den slags oplysninger.

Ja, Jehovas Vidner udbreder den gode nyhed om Riget på mange forskellige måder i det farverige Haiti, nøjagtig som de gør det i 234 andre lande. Mange tager imod budskabet, som giver dem håb og hjælper dem til at se videre end til dagligdagens problemer. De ser nu frem til en ny verden, hvor alle tilbedere af den sande Gud, Jehova, vil glæde sig over evigt liv i fuldkommenhed. — Åbenbaringen 21:4.

[Fodnoter]

^ par. 20 De publikationer der er henvist til i denne artikel, er udgivet af Jehovas Vidner.

^ par. 29 Navnet er ændret.

[Kildeangivelse på side 9]

Baggrund: ©Adalberto Rios Szalay/​photodisc/​age fotostock