Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Christophe Plantin — en banebryder blandt bibeltrykkere

Christophe Plantin — en banebryder blandt bibeltrykkere

 Christophe Plantin — en banebryder blandt bibeltrykkere

JOHANN GUTENBERG (cirka 1397-1468) er berømt som den første der trykte en bibel ved hjælp af løse typer. Christophe Plantin er derimod forholdsvis ukendt. Han var foregangsmand inden for trykkekunsten og havde en stor del af æren for at bibler og andre bøger blev mere tilgængelige i flere lande i 1500-tallet.

Christophe Plantin blev født cirka 1520 i Saint-Avertin i Frankrig. Men han foretrak at bo et sted hvor der fandtes større religiøs tolerance og mere lovende økonomiske udsigter end i Frankrig. Da han var sidst i tyverne, flyttede han derfor til Antwerpen i Nederlandene *.

Plantin slog sig ned som bogbinder og forarbejdede også lædervarer. Velhavere efterspurgte hans sirligt dekorerede lædergenstande. Men en hændelse i 1555 tvang Plantin til at skifte erhverv. På vej hen for at aflevere et læderskrin der var bestilt til Nederlandenes hersker, kong Filip II af Spanien, blev han overfaldet på gaden i Antwerpen af nogle berusede mænd der jog et sværd gennem hans skulder. Såret blev lægt, men Plantin kunne ikke længere udføre manuelt arbejde og måtte forlade branchen. Med økonomisk støtte fra Hendrik Niclaes, der var overhoved for en gruppe anabaptister, tog Plantin fat på at trykke.

„Ved flid og udholdenhed“

Plantin navngav sit trykkeri „De Gulden Passer“ („Den Gyldne Passer“), og hans bogtrykkermærke var da også en gylden passer omkranset af et bånd med mottoet „Labore et Constantia“, der betyder „Ved flid og udholdenhed“. Mottoet syntes passende for den ihærdige trykker.

Tiden var præget af vidtgående religiøse og politiske omvæltninger i Europa, og Plantin prøvede at holde sig uden for kontroverserne. For ham betød trykningen mere end noget andet. Han sympatiserede med den protestantiske reformation, men „indtog en tvetydig holdning i spørgsmålet om religion,“ siger forfatteren Maurits Sabbe. Derfor kom det rygte i omløb at han trykte kætterske bøger, og i 1562 måtte han flygte til Paris, hvor han opholdt sig i over et år.

Da Plantin vendte hjem til Antwerpen i 1563, blev han kompagnon med nogle rige købmænd hvoraf flere var kendt som calvinister. I løbet af fem års kompagniskab blev der på Plantins trykpresser fremstillet 260 forskellige værker, blandt andet hebraiske, græske og latinske bibeludgaver samt smukt farvelagte udgaver af den nederlandske katolske Louvain-bibel.

„Den mest betydningsfulde typografiske præstation“

I 1567 sendte kong Filip II hertugen af Alba til Nederlandene som ny statholder. På det tidspunkt mødte det spanske styre voksende  modstand, især fra protestanter, og hertugen søgte at nedkæmpe oprøret. Det fik Plantin til at påbegynde et gigantisk projekt i håb om at rense sig for al mistanke om kætteri. Hans store ønske var at trykke en videnskabelig udgave af Bibelen på grundsprogene. Det lykkedes ham at sikre sig kong Filips opbakning. Kongen lovede ham økonomisk bistand og sendte den berømte humanist Arias Montano for at han skulle føre tilsyn med udarbejdelsen.

Den sprogbegavede Montano arbejdede daglig 11 timer med assistance af spanske, belgiske og franske sprogkyndige. Hensigten var at fremstille en ny udgave af den ansete Complutenserpolyglot. * Foruden den latinske Vulgata, den græske Septuaginta og den hebraiske grundtekst indeholdt Plantins nye polyglotbibel en aramaisk targum og den syriske Pesjitta, sammen med de respektive ordrette oversættelser til latin.

Trykningen begyndte i 1568. Den monumentale opgave var fuldført i 1573, hvilket var hurtigt efter den tids målestok. I et brev til kong Filip skrev Montano: „Der bliver udrettet mere her på én måned end der bliver i Rom på et år.“ Plantin trykte 1213 sæt af den nye polyglotbibel, og hvert sæt bestod af otte store bind. Titelbladet var prydet med en illustration til Esajas 65:25 der forestillede en løve, en okse, en ulv og et lam der fredeligt æder af det samme trug. Prisen for et uindbundet sæt var 70 gylden, et anseligt beløb i betragtning af at en almindelig families årsindkomst var cirka 50 gylden. Det komplette værk blev kendt som Antwerpenpolyglotten, også kaldet Biblia Regia  (Kongebibelen) til ære for kong Filip, der støttede projektet.

Pave Gregor XIII godkendte værket, men Arias Montano måtte stå model til hård kritik af resultatet. En af grundene var at han havde givet den hebraiske grundtekst forrang for den latinske Vulgata. Hans værste modstander var León de Castro, en spansk teolog der anså den latinske Vulgata for at være den absolutte autoritet. De Castro beskyldte Montano for at forvanske bibelteksten med filosofiske tanker der var i modstrid med dogmet om treenigheden. For eksempel hæftede de Castro sig især ved at den syriske Pesjitta udelod den uægte tilføjelse i Første Johannesbrev 5:7, „i himmelen, Faderen, Ordet og den hellige ånd, og disse tre er én“. Men den spanske inkvisition frikendte Montano for enhver mistanke om kætteri. Antwerpenpolyglotten regnes af nogle for „den mest betydningsfulde typografiske præstation af en enkelt bogtrykker i det 16. århundrede“.

Et bidrag af varig værdi

De fleste af datidens bogtrykkere rådede kun over to eller tre trykpresser. Men da Plantins produktivitet var på sit højeste, havde han sandsynligvis ikke færre end 22 trykpresser og 160 ansatte. I hele den spansktalende del af verden fik han ry for at være en førende bogtrykker.

I mellemtiden forstærkedes modstanden mod det spanske overherredømme i Nederlandene, og Antwerpen blev inddraget i konflikten. I 1576 gjorde spanske lejesoldater som havde sold til gode, mytteri og plyndrede byen. Over 600 huse blev stukket i brand, og tusinder af indbyggere blev myrdet. Købmænd flygtede fra byen, og det påførte Plantin store økonomiske tab. Desuden blev han tvunget til at udrede en urimelig stor tribut til mytteristerne.

I 1583 flyttede Plantin til byen Leiden cirka 100 kilometer nord for Antwerpen. Her etablerede han et trykkeri og blev bogtrykker for byens universitet, der var grundlagt af calvinistiske protestanter. Men de gamle anklager for troløshed mod den katolske kirke meldte sig på ny, og derfor vendte Plantin tilbage til Antwerpen sidst i 1585, kort efter at spanierne havde generobret magten over byen. Han var nu i tresserne, og „Den Gyldne Passer“ var svundet ind til en virksomhed med kun fire ansatte og én trykpresse. Plantin gik i gang med at bringe trykkeriet på fode igen. Men det genvandt aldrig helt sin gamle position, og Plantin døde den 1. juli 1589.

I løbet af 34 år trykte Christophe Plantin 1863 forskellige bogudgaver — i gennemsnit næsten 55 om året. Selv i dag ville det være beundringsværdigt for et selvstændigt trykkeri. Plantin indtog ganske vist ikke selv et fast standpunkt i trosspørgsmål, men hans virke betød fremskridt for trykningen og typografien og fremmede desuden studiet af de inspirerede Skrifter. (2 Timoteus 3:16) Ja, Plantin og andre af datidens trykkere bidrog i høj grad til at Bibelen efterhånden blev tilgængelig for den jævne mand.

[Fodnoter]

^ par. 3 Betegnelsen „Nederlandene“ sigter i denne artikel til området mellem Tyskland og Frankrig, altså nutidens Belgien, Holland og Luxembourg.

^ par. 11 Denne bibel med tekst på flere sprog blev udgivet i 1517 og indeholdt bibelteksten på hebraisk, græsk og latin foruden nogle afsnit på aramaisk. Se artiklen „Complutenserpolyglotten — et historisk redskab for bibeloversættere“ i Vagttårnet for 15. april 2004, side 28-31.

[Ramme/illustration på side 15]

MUSEUM PLANTIN-MORETUS

Den bygning i Antwerpen hvor Plantin og hans efterkommere havde boet og arbejdet, blev åbnet som offentligt museum i 1877. Ingen andre trykkerier fra den tid er bevaret intakte. Der er udstillet fem trykpresser fra 1600- og 1700-tallet. To andre kan føres næsten helt tilbage til Plantins tid og er de ældste kendte. Museet huser cirka 15.000 matricer til støbning af bogstavtyper, 15.000 blokke til træsnit og 3000 indgraverede kobberplader. Museets bibliotek rummer 638 håndskrifter fra det 9. til det 16. århundrede foruden 154 bøger trykt før 1501. Blandt andet findes her en original Gutenbergbibel der dateres til før 1461, og et eksemplar af Plantins berømte Antwerpenpolyglot.

[Illustration på side 15]

Arias Montano

[Illustration på side 16]

Antwerpenpolyglotten indeholder den hebraiske grundtekst, den latinske „Vulgata“ og den græske „Septuaginta“ foruden den syriske „Pesjitta“ og en aramaisk targum sammen med latinske oversættelser af teksterne

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen

[Kildeangivelse på side 15]

Begge billeder: Med tilladelse af Museum Plantin-Moretus/Stedelijk Prentenkabinet Antwerpen