Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Åndelige skatte i Guinea

Åndelige skatte i Guinea

 Åndelige skatte i Guinea

I HUNDREDER af år har opdagelsesrejsende risikeret liv og lemmer i deres søgen efter skatte og rigdom. De mennesker der ikke har været bange for at tage til Guinea i Vestafrika, har fundet to meget forskellige slags rigdomme — materielle og åndelige. Landet, der er rigt på diamanter, guld, jernmalm og bauxit (hvoraf aluminium udvindes), er hjemsted for mere end ni millioner guineanere.

Skønt det ikke er kristenhedens trossamfund der er de fremherskende i landet, anses det for vigtigt at man har noget at tilbede, og mange sætter stor pris på åndelige skatte. Hvilke åndelige skatte er der tale om her? Dem der omtales i Haggaj 2:7 som „nationernes kostbare skatte“, Jehovas trofaste tjenere.

Åndelige skatte

Det kræver stor fysisk anstrengelse at grave dybt i jorden for at søge efter skjulte skatte. Sådan er det også i den kristne tjeneste. Det er nødvendigt med en ihærdig indsats for at finde åndelige rigdomme. I begyndelsen af 1950’erne kom forkyndelsen i gang i Guinea i det indre af landet, men først ti år senere nåede forkyndelsen hovedstaden, Conakry. Nu er der lige ved 900 Jehovas Vidner i 21 menigheder og grupper.

I 1987 ankom missionærer til Guinea og arbejdede sammen med den eneste menighed i Conakry. Nu er der over 20 missionærer i hovedstaden og i det indre af landet. De styrker nidkært menighederne og arbejder sammen med de lokale brødre i forkyndelsen.

 Luc, der bor i Conakry, var glad for at studere Bibelen med Albert, en ung læge. Albert havde søgt efter den sande tro i forskellige kirker, og samtidig var han involveret i spiritisme. Han bar en ring som et åndemedium havde givet ham med løfte om at den ville bringe ham held. Hans søgen efter den sande tro bragte ham dog stor skuffelse, så Albert smed sin ring væk og bad: „Gud, hvis du er til, så lad mig lære dig at kende og at tjene dig. Ellers må jeg bare leve mit liv efter mit eget hoved.“ Kort efter var Albert på besøg hos sin søster og lyttede med da et af Jehovas Vidner ledede et bibelstudium med hans niece. Der blev snart truffet aftale om at Luc skulle studere Bibelen med Albert.

Uge efter uge gik Luc gladeligt over fem kilometer hver vej for at studere med ham. Luc havde ikke nogen særlig uddannelse, men Albert, der var universitetsuddannet, var dybt imponeret over hans stærke tro på Bibelen og hans praktiske anvendelse af det stof de gennemgik. Det var en stor glæde for Albert da han forstod at Gud ikke er skyld i menneskehedens lidelser, men at han derimod har til hensigt at gøre ende på al lidelse og omdanne jorden til et paradis. (Salme 37:9-11) Bibelens sandheder samt den gode adfærd menighedens medlemmer lagde for dagen, rørte hans hjerte.

Men ligesom en rå diamant må slibes omhyggeligt af en dygtig diamantsliber for at kunne funkle, måtte Albert have ’slebet kanterne af’ og aflægge sine verdslige vaner for at bringe sit liv i overensstemmelse med Guds retfærdige normer. Han holdt op med at besøge åndemedier, ophørte med sit alkoholmisbrug og sit hasardspil. Det var langt sværere for ham at kvitte tobakken. Først da han i bøn tryglede Jehova om hjælp, lykkedes det. Efter et halvt år legaliserede han sit ægteskab. Hans kone begyndte at studere Bibelen, og nu er de begge døbt og tjener Jehova.

Martin er en anden af disse åndelige skatte. Han begyndte at studere Bibelen i Guéckédou da han var 15 år gammel. Hans  forældre, der er katolikker, var meget imod at han overværede Jehovas Vidners møder. De ødelagde Martins bibelske publikationer, slog ham og smed ham ud hjemmefra. Der skal et enormt tryk til at danne en diamant. Sådan var det også med Martins kærlighed til sandheden. Den voksede på grund af det store pres eller den modstand han blev udsat for. Med tiden blev hans forældre mildere stemt, og han kom hjem igen. Hvad var årsagen til at de havde ændret indstilling? Forældrene havde bemærket den store forskel mellem Martins og hans yngre søskendes adfærd. De var blevet meget oprørske og levede et umoralsk liv. Faderen, som var blevet overbevist om at Martins nye tro havde gavnet ham, åbnede nu sit hjem for menighedens medlemmer. Martins mor har flere gange takket brødrene for den store hjælp de har ydet hendes søn. Martin blev døbt som attenårig, og senere blev han indbudt til Skolen for Udnævnte Tjenere. På nuværende tidspunkt virker han som specialpioner.

’Importerede’ åndelige rigdomme

Mens Guinea eksporterer mange af de rigdomme der findes i naturen, er nogle af de åndelige rigdomme blevet ’importeret’. En del mennesker er kommet fra andre afrikanske lande, som regel af økonomiske grunde. Andre er flygtet dertil for at undgå lange og voldsomme krige.

Ernestine fra Cameroun kom til Guinea for 12 år siden. Hun studerede Bibelen med Jehovas Vidner og kom til deres møder år efter år, men blev ikke døbt. Da hun i 2003 overværede dåben ved et af Jehovas Vidners kredsstævner, fyldtes hendes øjne med tårer. Brødebetynget sagde hun i en bøn til Jehova: „Jeg er 51 år og har indtil nu ikke gjort noget for dig. Jeg vil så gerne tjene dig.“ Derefter handlede Ernestine i overensstemmelse med  sin ydmyge bøn. Hun sagde til sin samlever at de kun kunne blive sammen hvis de giftede sig på legal vis. Det gik han med til, og da hun blev døbt i november 2004, var det denne gang glædestårer der fyldte hendes øjne.

Siden begyndelsen af 1990’erne har Guinea taget imod tusinder af flygtninge fra Liberia og Sierra Leone, deriblandt hundreder af Jehovas tjenere. Lige så snart brødrene ankommer til en flygtningelejr, sørger de for at møderne bliver afholdt regelmæssigt, organiserer forkyndelsesarbejdet og bygger en rigssal. I disse lejre er nogle blevet Jehovas Vidner. En af dem er Isaac. Efter hans dåb viste der sig en mulighed for at han kunne få sin stilling tilbage i et stort liberiansk firma. I stedet valgte han at blive i flygtningelejren i Lainé som pioner. Han forklarer: „Nu behøver jeg ikke at bede en chef om tilladelse til at overvære møder eller stævner. Jeg er fri til at tjene Jehova.“ I december 2003 blev der afholdt et områdestævne i denne afsidesliggende lejr for de 150 Jehovas Vidner som lever blandt 30.000 flygtninge. Det var en stor glæde at se 591 overvære stævnet, deriblandt 9 døve som fulgte programmet på tegnsprog. Tolv blev døbt. Brødrene var dybt taknemmelige for den store indsats der blev gjort for at give dem et åndeligt festmåltid.

„Kostbare skatte“ gør nødvendige forandringer

Ingen forhindringer synes at være for store for dem der søger efter guld og diamanter. Det er imidlertid hjertevarmende at se den indsats nye gør for at overvinde alle de hindringer der står i vejen for at de kan tjene Jehova. Det er Zainab et godt eksempel på.

Da Zainab var 13, blev hun gjort til børneslave. Fra sit hjem i et andet vestafrikansk land blev hun ført til Guinea. Som 20-årig hørte hun Bibelens budskab og var meget opsat på at efterleve det hun lærte.

Det var vanskeligt for Zainab at overvære de kristne møder. Men hun værdsatte dem højt og var besluttet på ikke at gå glip af nogen af dem. (Hebræerne 10:24, 25) Hun skjulte for eksempel sine bøger udenfor så hun ubemærket kunne få fat i dem på vej til møde. Flere gange blev hun brutalt slået af sine ’ejere’ fordi hun overværede disse åndelige sammenkomster.

Senere ændrede forholdene sig, og Zainab fik sin frihed. Øjeblikkelig begyndte hun at overvære alle møderne, og det hjalp hende til hurtigt at gøre åndelige fremskridt. Hun afslog et ellers vellønnet job fordi det ville hindre hende i at komme til møderne, hvor hun modtog åndelig oplæring. Hun tilmeldte sig Den Teokratiske Skole og begyndte som udøbt forkynder, og senere indviede hun sig til Jehova og blev døbt. Kort efter dåben meldte hun sig som hjælpepioner. Et halvt år senere ansøgte hun om at blive almindelig pioner.

Efter at have overværet nogle få møder sagde en interesseret: „Når jeg er sammen med jer, føler jeg mig ikke fattig.“ Mange mennesker er kun interesseret i Guineas materielle rigdomme, men de der elsker Jehova, søger ivrigt efter åndelige rigdomme. Ja, „nationernes kostbare skatte“ vender sig i dag til Jehovas rene tilbedelse.

[Ramme på side 8]

GUINEA - 2005

Højeste antal forkyndere: 883

Bibelstudier: 1710

Til stede ved mindehøjtiden: 3255

[Kort på side 8]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

GUINEA

Conakry

SIERRA LEONE

LIBERIA

[Illustration på side 9]

Albert og Luc

[Illustration på side 9]

Rigssal i Conakry

[Illustrationer på side 10]

Ernestine

[Illustrationer på side 10]

Martin

[Illustrationer på side 10]

Zainab

[Kildeangivelse på side 8]

USAID