Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan tro og gudsfrygt giver os mod

Hvordan tro og gudsfrygt giver os mod

 Hvordan tro og gudsfrygt giver os mod

„Vær modig og stærk . . . Jehova din Gud er med dig.“ — JOSUA 1:9.

1, 2. (a) Hvordan var israelitternes chance for at sejre over kana’anæerne set fra et menneskeligt synspunkt? (b) Hvilken forsikring fik Josua?

I 1473 f.v.t. stod israelitterne på tærskelen til det forjættede land. Om de udfordringer der ventede dem, sagde Moses: „Du går i dag over Jordan for at gå ind og drive nationer der er større og mægtigere end du, bort, og indtage byer der er store og befæstede til himmelen, et stort folk, og høje er de, anakitternes sønner, som du selv kender og om hvem du har hørt sige: ’Hvem kan holde stand over for Anaks sønner?’“ (5 Mosebog 9:1, 2) Ja, disse krigere af kæmpestørrelse var legendariske! Desuden havde nogle af kana’anæerne veludstyrede hære, med hestevogne hvis hjul var forsynet med jernleer. — Dommerne 4:13.

2 Israel havde derimod været en nation af trælle, og de sidste 40 år havde folket tilbragt i ørkenen. Set fra et menneskeligt synspunkt var israelitternes chance for at sejre over kana’anæerne derfor lig nul. Men Moses troede fuldt og fast på Jehova og kunne ’se’ at han var med dem. (Hebræerne 11:27) „Jehova din Gud går over foran dig,“ sagde Moses til folket. „Han vil tilintetgøre dem, og han vil underkue dem foran dig.“ (5 Mosebog 9:3; Salme 33:16, 17) Efter at Moses var død, forsikrede Jehova Josua om at han også ville være med ham. Jehova sagde: „Bryd nu op; gå over Jordan dér, du og hele dette folk, ind i det land som jeg giver dem, Israels sønner. Ingen vil kunne holde stand over for dig alle dit livs dage. Som jeg var med Moses, vil jeg være med dig.“ — Josua 1:2, 5.

3. Hvad bidrog til Josuas tro og mod?

3 For at få Jehovas hjælp og ledelse måtte Josua læse og grunde over Guds lov og leve efter den. „Da vil du have lykken med dig på din vej og da vil du handle med indsigt,“ sagde Jehova. „Har jeg ikke overdraget dig hvervet? Vær modig og stærk. Bliv ikke opskræmt og vær ikke skrækslagen, for Jehova din Gud er med dig overalt hvor du færdes.“ (Josua 1:8, 9) Fordi Josua lyttede til Gud, blev han modig og stærk og havde lykken med sig på sin vej. De fleste andre i hans generation hørte ikke efter Guds røst. De havde derfor ikke lykken med sig, men døde i ørkenen.

Et folk der hverken havde tro eller mod

4, 5. (a) Hvordan var de ti spioners holdning sammenlignet med Josuas og Kalebs indstilling? (b) Hvordan reagerede Jehova på folkets mangel på tro?

4 Da Israels folk fyrre år tidligere første gang nærmede sig Kana’an, sendte Moses 12 mænd af sted for at udspionere landet. De ti af dem var skrækslagne da de vendte tilbage. „Hele det folk som vi så [i landet] var mænd af en usædvanlig højde,“ jamrede de. „Vi så nefilim dér, Anaks sønner, som er af nefilimslægten; så vi var som græshopper.“ Havde de ret i at ’hele folket’ — og ikke kun anakitterne — var kæmper? Nej. Og var anakitterne efterkommere af nefilim, der levede før Vandfloden? Selvfølgelig ikke! Disse overdrivelser fik imidlertid en bølge af frygt til at skylle gennem lejren. Folket ønskede endda at vende tilbage til Ægypten, det land hvor de havde været trælle! — 4 Mosebog 13:31–14:4.

 5 To af spionerne, Josua og Kaleb, var dog ivrige efter at gå ind i det forjættede land. Kana’anæerne „er som brød for os“, sagde de. „Deres værn er veget fra dem, og Jehova er med os. Frygt ikke for dem.“ (4 Mosebog 14:9) Var det tåbeligt af Josua og Kaleb at være så optimistiske? Nej, slet ikke! Sammen med resten af nationen havde de set Jehova ydmyge Ægypten og landets guder ved hjælp af de ti plager. Derefter havde de set hvordan Jehova lod Farao og hans styrker drukne i Det Røde Hav. (Salme 136:15) De ti spioner og de der lod sig påvirke af dem, havde altså ingen grund til at være bange; de var uden undskyldning. „Hvor længe vil dette folk handle respektløst over for mig, og hvor længe vil de undlade at tro på mig trods alle de tegn jeg har gjort iblandt dem?“ sagde Jehova fuld af bedrøvelse. — 4 Mosebog 14:11.

6. Hvordan er mod knyttet til tro, og hvordan ses det i vor tid?

6 Jehova gik lige til sagens kerne — folkets feje og frygtsomme indstilling røbede at de manglede tro. Ja, tro og mod er nært forbundet, så nært at apostelen Johannes kunne skrive følgende om den kristne menighed og dens åndelige krigsførelse: „Dette er den sejr som har sejret over verden, vor tro.“ (1 Johannes 5:4) Den gode nyhed om Riget bliver i dag forkyndt på hele jorden fordi over seks millioner Jehovas Vidner — unge og gamle, stærke og skrøbelige — har en tro som Josuas og Kalebs. Ingen fjende har formået at bringe denne store, modige hær til tavshed. — Romerne 8:31.

’Hør ikke til dem som unddrager sig’

7. Hvad ligger der i det ’at unddrage sig’?

7 Jehovas tjenere i dag forkynder modigt den gode nyhed fordi de har samme indstilling som apostelen Paulus, der skrev: „Nu hører vi ikke til dem som unddrager sig, så de går til grunde, men til dem som har tro, så sjælen bevares i live.“ (Hebræerne 10:39) At ’unddrage sig’, som Paulus sagde, betyder ikke kun at man midlertidigt rammes af frygt, for det er noget mange af Guds trofaste tjenere har prøvet. (1 Samuel 21:12; 1 Kongebog 19:1-4) Det betyder derimod at „vige tilbage“ eller at „give slip på sandheden“, forklarer en bibelordbog. Den tilføjer at det græske udtryk for ’at unddrage sig’ kan være en metafor der betyder at „sænke sit sejl og dermed sætte farten ned“ i tjenesten for Gud. De der har en stærk tro, vil naturligvis ikke overveje at „sætte farten ned“ når der opstår problemer — uanset om det er forfølgelse, dårligt helbred eller andre prøvelser. De vil  tværtimod fortsætte med at tjene Jehova med frisk mod i bevidstheden om at han nærer dyb omsorg for dem og kender deres begrænsninger. (Salme 55:22; 103:14) Har du en sådan tro?

8, 9. (a) Hvordan styrkede Jehova de første kristnes tro? (b) Hvad kan vi gøre for at styrke vores tro?

8 På et tidspunkt følte apostlene at de manglede tro, og sagde derfor til Jesus: „Giv os mere tro.“ (Lukas 17:5) Deres oprigtige anmodning blev besvaret, især på pinsedagen i år 33 da den lovede hellige ånd blev udgydt over disciplene og gav dem en større indsigt i Guds ord og hensigt. (Johannes 14:26; Apostelgerninger 2:1-4) Efter at disciplenes tro var blevet styrket, tog de fat på en forkyndelseskampagne der på trods af modstand bragte den gode nyhed ud til „al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23; Apostelgerninger 1:8; 28:22.

9 For at få en stærk tro og kunne fortsætte i tjenesten må også vi studere Skrifterne, tænke over det vi læser, og bede om den hellige ånd. Ligesom Josua, Kaleb og de første kristne disciple må vi indprente os sandheden fra Gud i vores sind og hjerte. Så vil vi have en tro der giver os det fornødne mod til at holde ud i vores åndelige krig og vinde sejr. — Romerne 10:17.

Tro på Guds eksistens er ikke nok

10. Hvad indebærer sand tro?

10 Som det fremgår af eksemplerne med fortidens trofaste tjenere for Gud, omfatter en tro der giver mod og udholdenhed, mere end blot troen på at Gud er til. (Jakob 2:19) Man må lære Jehova at kende som person og have fuldstændig tillid til ham. (Salme 78:5-8; Ordsprogene 3:5, 6) Desuden må man af hele sit hjerte tro at det er til bedste for os at følge Guds love og principper. (Esajas 48:17, 18) Sand tro indebærer også at man er fuldt og fast overbevist om at Jehova vil opfylde alle sine løfter og ’belønne dem som ivrigt søger ham’. — Hebræerne 11:1, 6; Esajas 55:11.

11. Hvordan blev Josua og Kaleb velsignet for deres tro og mod?

11 En sådan tro står ikke stille. Den vokser i takt med at vi lever sandheden, ’smager’ velsignelserne og ’ser’ vores bønner blive besvaret, med andre ord, mærker Jehovas ledelse i vores liv. (Salme 34:8; 1 Johannes 5:14, 15) Vi kan være sikre på at Josuas og Kalebs tro blev stærkere efterhånden som de smagte Guds godhed. (Josua 23:14) Tænk over hvordan det gik Josua og Kaleb. De overlevede 40 års vandring i ørkenen, som Gud havde lovet at de ville. (4 Mosebog 14:27-30; 32:11, 12) De fik  en aktiv andel i den seks år lange erobring af Kana’ans land. Og endelig blev de velsignet med et langt liv og et godt helbred og fik endda deres egne arvelodder. Ja, det er tydeligt at Jehova belønner dem der trofast og modigt tjener ham! — Josua 14:6, 9-14; 19:49, 50; 24:29.

12. Hvordan skal Salme 138:2 forstås?

12 Guds loyale hengivenhed mod Josua og Kaleb minder os om salmistens ord: „Du har ladet opfyldelsen af dit ord overgå alt hvad dit navn står for.“ (Salme 138:2) Når Jehova knytter sit navn til et løfte, vil opfyldelsen af dette løfte „overgå“ alle forventninger. (Efeserne 3:20) De der ’lader Jehova være deres største glæde’, bliver aldrig skuffede. — Salme 37:3, 4.

En mand der „havde Guds velbehag“

13, 14. Hvorfor havde Enok brug for tro og mod?

13 Vi kan lære meget om tro og mod ved at se nærmere på det eksempel som et andet førkristent vidne for Jehova, nemlig Enok, viste. Selv før Enok begyndte at profetere, vidste han sandsynligvis at hans tro og mod ville blive sat på prøve. Hvordan kunne han vide det? Fordi Jehova i Edens Have havde sagt at der ville være fjendskab, eller had, mellem dem der tjener Gud, og dem der tjener Satan Djævelen. (1 Mosebog 3:15) Enok vidste også at dette had var brudt ud i lys lue tidligt i menneskehedens historie da Kain myrdede sin bror Abel. Deres far, Adam, levede jo i næsten 310 år efter at Enok var blevet født. — 1 Mosebog 5:3-18.

14 Til trods for disse kendsgerninger fortsatte Enok modigt med at ’vandre med den sande Gud’ og fordømte „de chokerende ord“ som folk udtalte imod Jehova. (1 Mosebog 5:22; Judas 14, 15) Dette frygtløse standpunkt for den sande tilbedelse skaffede åbenbart Enok mange fjender og bragte hans liv i fare. I dette tilfælde skånede Jehova sin profet for dødens veer. Efter at have forsikret Enok om at „han havde Guds velbehag“, tog Gud ham bort, måske under en profetisk trance, så han ikke så døden. — Hebræerne 11:5, 13; 1 Mosebog 5:24.

15. Hvordan er Enok et godt eksempel for Jehovas tjenere i dag?

15 Lige efter at Paulus havde nævnt at Enok blev taget bort, understregede han igen vigtigheden af tro: „Uden tro er det umuligt at have [Guds] velbehag.“ (Hebræerne 11:6) At Enok havde tro, hjalp ham til at vandre med Gud og forkynde hans domsbudskab for en gudløs verden. Derved var Enok et godt eksempel for os. Vi skal udføre et arbejde der ligner hans, i en verden der modstår den sande tilbedelse og er fyldt med fordærv af enhver slags. — Salme 92:7; Mattæus 24:14; Åbenbaringen 12:17.

Mod som følge af gudsfrygt

16, 17. Hvem var Obadja, og hvilken situation befandt han sig i?

16 Det er ikke kun tro der kan styrke modet hos os; det kan ærefrygt for Gud også. Lad os nu se på et enestående eksempel på en gudfrygtig mand der levede i profeten Elias’ dage, hvor kong Akab regerede over nordriget Israel. I kong Akabs regeringstid besmittede ba’alsdyrkelsen Nordriget i et hidtil uset  omfang. Faktisk var der 450 ba’alsprofeter og 400 profeter for den hellige pæl (et fallossymbol) som spiste ved dronning Jesabels bord. — 1 Kongebog 16:30-33; 18:19.

17 Akabs hustru, Jesabel, var en grusom og hensynsløs fjende af Jehova, og hun prøvede at udrydde den sande tilbedelse af landet. Hun myrdede nogle af Jehovas profeter og prøvede endda at dræbe Elias, som undslap ved at følge Guds anvisninger og flygte over på den anden side af Jordan. (1 Kongebog 17:1-3; 18:13) Kan du forestille dig hvor vanskeligt det må have været at værne om den sande tilbedelse i Nordriget dengang? Og endnu værre, hvad nu hvis man arbejdede i selve kongeboligen? Det var netop den situation som den gudfrygtige Obadja, Akabs hushovmester, befandt sig i. — 1 Kongebog 18:3.

18. Hvordan var Obadja en eksemplarisk tilbeder af Jehova?

18 Obadja var uden tvivl både forsigtig og diskret i sin måde at tilbede Jehova på, men han gik ikke på kompromis. Der siges om ham i Første Kongebog 18:3: „Obadja havde . . . vist sig at nære stor frygt for Jehova.“ Ja, Obadjas gudsfrygt var eksemplarisk! Denne sunde frygt gav ham så til gengæld et usædvanligt mod, som kom til udtryk straks efter at Jesabel havde myrdet Jehovas profeter.

19. Hvad gjorde Obadja som vidnede om hans mod?

19 Vi læser: „Således havde Obadja, dengang Jesabel udryddede Jehovas profeter, taget hundrede profeter og skjult dem, halvtreds ad gangen, i en hule, og sørget for brød og vand til dem.“ (1 Kongebog 18:4) Som man kan forestille sig, var det yderst farligt i hemmelighed at bespise hundrede mand. Ikke alene måtte Obadja undgå at blive pågrebet af Akab og Jesabel, han måtte også undgå at blive opdaget af de 850 falske profeter der færdedes i paladset. Dertil kom at mange andre afgudsdyrkere i landet, fra bønder til fyrster, utvivlsomt ville gribe enhver lejlighed til at afsløre Obadja for at indynde sig hos kongen og dronningen. Alligevel sørgede Obadja modigt for Jehovas profeter, lige bag alle disse afgudsdyrkeres ryg. Et godt eksempel på hvad gudsfrygt kan sætte en i stand til!

20. Hvordan hjalp Obadjas gudsfrygt ham, og hvordan er hans eksempel til opmuntring for dig?

20 Fordi Obadja viste gudsfrygt og mod, skærmede Jehova ham åbenbart mod hans fjender. Ordsprogene 29:25 siger: „At skælve for mennesker leder i snare, men den der stoler på Jehova beskyttes.“ Obadja var ikke noget overmenneske; han var bange for at blive fanget og dræbt, nøjagtig som vi ville være. (1 Kongebog 18:7-9, 12) Alligevel gav gudsfrygt ham mod til at overvinde den menneskefrygt han må have haft. Obadja er et godt eksempel for os alle og ikke mindst for dem der tjener Jehova med fare for at miste deres frihed eller endda deres liv. (Mattæus 24:9) Ja, måtte vi alle bestræbe os for at tjene Jehova „med gudsfrygt og ærefrygt“. — Hebræerne 12:28.

21. Hvad vil den næste artikel komme ind på?

21 Det er ikke kun tro og gudsfrygt der styrker modet; kærligheden kan være en endnu større drivkraft. „Gud har ikke givet os fejheds ånd, men krafts og kærligheds og et sundt sinds ånd,“ skrev Paulus. (2 Timoteus 1:7) I den næste artikel vil vi se på hvordan kærlighed kan hjælpe os til tappert og modigt at tjene Jehova i disse kritiske sidste dage. — 2 Timoteus 3:1.

Kan du svare?

• Hvad bidrog til Josuas og Kalebs mod?

• Hvad indebærer sand tro?

• Hvorfor forkyndte Enok frygtløst Guds domsbudskab?

• Hvordan er gudsfrygt med til at gøre os modige?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 16, 17]

Jehovas befaling til Josua lød: „Vær modig og stærk“

[Illustration på side 18]

Obadja drog omsorg for Guds profeter og beskyttede dem

[Illustration på side 19]

Enok talte Guds ord med frimodighed