Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Du kan leve evigt

Du kan leve evigt

 Du kan leve evigt

STØRSTEDELEN af alle religiøse mennesker i verden tror på at de kommer til at leve evigt i en eller anden forstand. Detaljerne kan variere fra religion til religion, men det de håber på, er basalt set det samme — at komme til at leve i lykke under ideelle forhold uden truslen om døden. Måske er det også det du ønsker? Hvordan kan det være at troen på et evigt liv er så udbredt? Og vil det nogen sinde blive muligt at leve evigt?

Bibelen viser at Skaberen nedlagde et stærkt ønske om evigt liv i menneskets bevidsthed lige fra begyndelsen, fra han skabte de første to mennesker. „Tidens uendelighed har [Gud] givet en plads i deres hjerte,“ siger Bibelen. — Prædikeren 3:11.

Hvis de to første menneskers ønske om at leve evigt skulle opfyldes, måtte de imidlertid acceptere Guds myndighed og hans ret til at bestemme hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvis de havde gjort det, ville Jehova have erklæret dem værdige til at „leve uendeligt“ i Edens Have, det hjem han havde gjort rede til dem. — 1 Mosebog 2:8; 3:22.

Hvordan det evige liv gik tabt

Ifølge den bibelske beretning plantede Gud „træet til kundskab om godt og ondt“ i Edens Have og forbød Adam og Eva at spise frugten på det. Hvis de gjorde det, ville de dø. (1 Mosebog 2:9, 17) Hvis Adam og Eva afholdt sig fra at spise dets frugt, ville det være et udtryk for at de anerkendte Guds myndighed. Spiste de derimod af træet, viste de at de forkastede hans myndighed. Adam og Eva fulgte ikke Guds anvisning, men stillede sig på samme side som Satan, en åndeskabning som havde gjort oprør mod Gud. Som følge heraf afgjorde Gud at Adam og Eva ikke var værdige til at leve evigt. — 1 Mosebog 3:1-6.

Den valgmulighed Gud havde givet dem, var livet eller døden, at blive ved med at eksistere eller ophøre med at eksistere. Følgen af ulydighed var døden, ikkeeksistens. Adam og Eva og deres efterkommere havde ingen magisk trylledrik eller udødelig sjæl der gjorde det muligt for dem at blive ved med at leve. *

Alle Adams efterkommere kom til at lide under hans oprør. Konsekvenserne fremgår af apostelen Paulus’ ord: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte således] igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ — Romerne 5:12.

Hvordan evigt liv igen bliver muligt

Apostelen Paulus illustrerede den tilstand Adams efterkommere befinder sig i, ved at sammenligne  deres situation med en træls i det første århundrede. På grund af den nedarvede synd er Adam og Evas børn født som „syndens trælle“, bestemt til at dø. (Romerne 5:12; 6:16, 17) Eller rettere, det ville de være hvis ikke Jehova havde sørget for et juridisk gyldigt middel der kunne købe disse trælle fri. Paulus forklarede: „Ligesom følgen for mennesker af alle slags, ved én overtrædelse [Adams], blev at de fordømtes, således er også følgen for mennesker af alle slags, ved én retfærdiggørelseshandling, blevet at de erklæres retfærdige til liv.“ Denne „retfærdiggørelseshandling“ indebar at Jesus ofrede sit eget fuldkomne menneskeliv som „en tilsvarende løsesum for alle“. Jehova anerkendte at løsesummen i juridisk forstand kunne genløse menneskeheden fra ’dommen der var blevet en fordømmelse’. — Romerne 5:16, 18, 19; 1 Timoteus 2:5, 6.

Det er grunden til at videnskaben aldrig vil finde nøglen til evigt liv i menneskets genetiske kode; den skal findes et andet sted. Ifølge Bibelen er det ikke af biologiske årsager, men af moralske og juridiske årsager at menneskene dør. Med hensyn til at tilbagekøbe evigt liv er Jesu genløsningsoffer ligeledes juridisk gyldigt. Genløsningen er også et udtryk for Guds retfærdighed og loyale hengivenhed. Hvem vil få gavn af genløsningen og få evigt liv?

Udødelighed — en gave

Jehova Gud er „fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid“. Han er udødelig. (Salme 90:2) Den første som Jehova gav udødelighedens gave, var Jesus Kristus. Paulus forklarer: „Vi ved at Kristus, nu da han er blevet oprejst fra de døde, ikke mere dør; døden er ikke mere herre over ham.“ (Romerne 6:9) Paulus fremhævede at den opstandne Jesus adskiller sig fra jordiske herskere ved at være „den eneste der har udødelighed“. Jesus vil forblive „i live for evigt“. Han har et ’uopløseligt liv’. — Hebræerne 7:15-17, 23-25; 1 Timoteus 6:15, 16.

Der er flere foruden Jesus der vil modtage en sådan gave. Åndssalvede kristne der er blevet udvalgt til at herske som konger i  himmelsk herlighed, får en opstandelse som den Jesus fik. (Romerne 6:5) Apostelen Johannes viser at denne gave er blevet lovet 144.000 enkeltpersoner. (Åbenbaringen 14:1) De vil også modtage udødelighed. Angående deres opstandelse skriver Paulus: „Kød og blod kan ikke arve Guds rige . . . Trompeten skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi skal forvandles. For dette forgængelige må iføre sig uforgængelighed, og dette dødelige må iføre sig udødelighed.“ Døden har ikke noget tag i dem der modtager en sådan opstandelse. — 1 Korinther 15:50-53; Åbenbaringen 20:6.

Det Gud åbenbarer her, er ganske bemærkelsesværdigt. End ikke englene blev skabt udødelige, trods deres åndelige natur. Det fremgår af at de åndeskabninger der sluttede sig til Satan i hans oprør, vil blive tilintetgjort. (Mattæus 25:41) Jesu medregenter vil derimod modtage udødelighedens gave, hvilket er et vidnesbyrd om Jehovas urokkelige tillid til deres trofasthed.

Vil det sige at de eneste som vil få evigt liv, er 144.000 enkeltpersoner, et forholdsvis lille antal sammenlignet med de milliarder af mennesker som har eksisteret? Nej. Lad os se hvorfor.

Evigt liv på en paradisisk jord

Åbenbaringens Bog skildrer et smukt syn af en talløs skare mennesker som får skænket evigt liv på en paradisisk jord. Sammen med dem ses de der har været døde, men som er blevet oprejst og har genvundet deres ungdoms helbred og kræfter. (Åbenbaringen 7:9; 20:12, 13; 21:3, 4) De ledes til ’en flod med livets vand, klar som krystal, som flyder ud fra Guds trone’. På begge sider af floden står „livets træer . . . Og bladene på træerne [er] til lægedom for nationerne.“ Jehova Guds venlige indbydelse lyder: „Lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åbenbaringen 22:1, 2, 17.

Hverken træerne eller vandet er den ungdommens kilde eller den livseliksir som opdagelsesrejsende og alkymister søgte efter for århundreder siden. De repræsenterer derimod Guds foranstaltninger gennem Jesus Kristus der gør det muligt at føre menneskene frem til det fuldkomne stade som de første mennesker befandt sig på.

Guds hensigt, nemlig at give lydige mennesker evigt liv på jorden, har ikke ændret sig. Den hensigt vil blive opfyldt, for Jehova er loyal. I Salme 37:29 siges der: „De retfærdige tager jorden i besiddelse, og de skal bo for evigt på den.“ Dette løfte bevæger os og den del af menneskeheden som får udødelighed i himmelen, til at erklære: „Store og vidunderlige er dine gerninger, Jehova Gud, du Almægtige. Retfærdige og sande er dine veje, du evighedens Konge. Hvem skulle dog ikke frygte dig, Jehova, og herliggøre dit navn, for du alene er loyal?“ — Åbenbaringen 15:3, 4.

Hvis du gerne vil have det evige livs gave, må du være loyal og lydig over for „evighedens Konge“. Du må lære om Jehova og den gennem hvem et sådant liv er blevet muligt, Jesus Kristus. For alle der villigt accepterer Guds normer for ret og uret, vil det betyde „evigt liv“. — Johannes 17:3.

[Fodnote]

^ par. 7 En udførlig behandling af læren om en udødelig sjæl findes i brochuren Hvad sker der med os når vi dør? Udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustration på side 5]

En gammel drøm

Det mesopotamiske Gilgamesh-epos, som antagelig stammer fra det andet årtusind før vor tidsregning, beskriver en helts søgen efter evig ungdom. De gamle ægyptere balsamerede de døde fordi de troede at sjælene var udødelige og ville vende tilbage til kroppen. Derfor blev nogle af de ægyptiske grave fyldt med alt hvad de døde kunne få brug for i det hinsidige.

De kinesiske alkymisters tro på fysisk udødelighed kan i hvert fald føres så langt tilbage som til det ottende århundrede før vor tidsregning, og deres tro på muligheden for at opnå det ved hjælp af en magisk drik, til det fjerde århundrede før vor tidsregning. Middelalderens europæiske og arabiske alkymister ledte efter og forsøgte at brygge deres egen livseliksir. Nogle af deres miksturer indeholdt salte af arsenik, kviksølv og svovl. Hvem ved hvor mange der blev forgivet ved at indtage disse præparater!

Til den tid hører også legenden om den såkaldte ungdommens kilde, som efter sigende ville give alle der drak af den, ungdommen tilbage.

 [Ramme/illustrationer på side 7]

Vil det være kedeligt at leve evigt?

Nogle indvender at evigt liv vil være kedeligt. De forestiller sig at man i al evighed skal gå og drysse tiden bort med meningsløst tidsfordriv gentaget i det uendelige, og at evigheden er en endeløs forlængelse af den livsform og de forhold vi er underlagt nu — noget som mange mennesker forestiller sig må blive kedeligt og meningsløst. Men Gud har lovet at man i det paradis han vil genoprette, kan „glæde sig over megen fred“. (Salme 37:11) Et sådant liv vil give mennesker mulighed for at tilegne sig viden om Jehovas skaberværk og at få tid til at erhverve sig alle de færdigheder de kunne tænke sig, samt at studere og beskæftige sig med lige hvad de drømmer om.

Dr. Aubrey de Grey, der er arvelighedsforsker ved Cambridge University og forsker i metoder til forlængelse af livet, bemærker: „Folk der har en god uddannelse og tiden til at bruge den, keder sig aldrig i dag og kan ikke forestille sig at de nogen sinde vil løbe tør for idéer til nye projekter at kaste sig over.“ Alligevel vil menneskene ifølge Guds inspirerede ord „ikke . . . finde ud af hele det værk som den sande Gud har frembragt fra begyndelsen til enden“. — Prædikeren 3:11.