Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vækst på en smuk tropeø

Vækst på en smuk tropeø

 Vækst på en smuk tropeø

FOLK der besøger Taiwan, kan ikke undgå at blive betaget af den frodige plantevækst som dækker denne tropeø. I høsttiden skifter risplanternes smukke grønne farve til gylden, og bjergsiderne er dækket af tæt skov. I modsætning til de tætbefolkede byer er markernes og bjergenes yppige vegetation yderst velgørende. Faktisk var det denne vegetation som fik den første vesterlænding der så øen, til at vælge navnet Ilha Formosa, „den smukke ø“.

Ja, Taiwan er en smuk, men også lille ø — blot 390 kilometer lang og cirka 160 kilometer på det bredeste sted. Det meste af øen er dækket af høje bjerge. Yu Shan (Jadebjerget) er højere end Fujiyama i Japan og Mount Cook i New Zealand. Omkring de centrale bjerge ligger der smalle, flade kystsletter, hvor de fleste af Taiwans over 22 millioner indbyggere bor.

En anden form for vækst

Der er dog en anden form for vækst i Taiwan som ses tydeligere og tydeligere, nemlig en åndelig vækst. Dette afspejles i den iver som både unge og gamle viser når de har lært den sande Gud, Jehova, at kende. Det er virkelig imponerende at se denne vækst i antallet af dem der nidkært hjælper andre til at lære Jehova og hans hensigter at kende.

Vækst kræver udvidelser. I december 1990 købte man en grund så der kunne opføres et større afdelingskontor. Det daværende afdelingskontor, som lå i Taipei, var blevet for lille til at forkyndervirksomheden i landet kunne tilses i tilstrækkelig grad. Dengang var der 1777 Jehovas Vidner. Efter flere års flittig indsats af både lokale og udenlandske frivillige i alle aldersgrupper var de fine nye faciliteter i Hsinwu klar til brug i august 1994. På det tidspunkt var 2515 med til at udbrede den gode nyhed fra Guds ord, Bibelen.  I dag, over ti år senere, er dette tal mere end fordoblet, idet der nu er flere end 5500 forkyndere. Hver måned deltager cirka en fjerdedel af disse i heltidstjenesten. Det er især værd at hæfte sig ved de unge mænd og kvinder, der er som forfriskende morgendug. — Salme 110:3.

Åndelig vækst blandt de unge

Mange af dem der flittigt forkynder den gode nyhed i Taiwan, er ret unge. Nogle går stadig i grundskolen. I en by i den nordlige del af Taiwan blev et ægtepar for første gang indbudt til at overvære Den Teokratiske Skole, hvor Jehovas Vidner lærer hvordan de kan undervise andre i Bibelen. Ægteparret var forbløffet over at se en lille dreng, Weijun, stå på podiet og læse bedre op fra Bibelen end mange voksne er i stand til. De begyndte også at overvære de andre møder og var imponeret over at selv små børn som endnu ikke gik i skole, kom med gode svar. Desuden syntes ægteparret at børnene i rigssalen var meget velopdragne.

Hvorfor går disse børn og unge så meget op i bibelundervisning i et land hvor indbyggerne overvejende er buddhister og taoister? Det er fordi deres kristne forældre har fulgt Bibelens principper og opbygget et lykkeligt familieliv der er centreret om et nært forhold til Jehova. Weijuns forældre bestræber sig for at gøre forkyndelsen og familiens bibelstudium til en god oplevelse, og det har været medvirkende til at Weijuns storebror og storesøster allerede har ladet sig døbe som Jehovas Vidner. Da Weijun for nylig spurgte om han måtte være med i den offentlige forkyndelse, fortalte hans mor at drengen allerede havde afsat flere blade den måned end resten af familien tilsammen. Det er tydeligt at han godt kan lide at tale om sandheden, kommentere ved møderne og fortælle andre om det han selv har lært.

Når de bliver lidt ældre

Hvordan går det så når børnene bliver lidt ældre? De fleste fortsætter med at have dyb kærlighed til Jehova og til forkyndelsen. Tag for eksempel Huiping, som er studerende. En dag nævnte hendes lærer at der var et bestemt trossamfund som ikke ville have blodtransfusion, men at han ikke vidste hvem det var. Da timen var forbi, fortalte denne unge kristne pige læreren at det trossamfund han havde omtalt, var Jehovas Vidner, og hun forklarede hvorfor de havde det standpunkt.

En anden lærer viste en videofilm om seksuelt overførte sygdomme. Videoen nævnte Første Korintherbrev 6:9, men læreren påstod at Bibelen ikke fordømmer homoseksualitet. Det gav Huiping lejlighed til endnu en gang at fortælle om Guds syn på tingene.

Da Huipings klassekammerat Shuxia skulle lave en opgave om familievold, gav Huiping hende et eksemplar af Vågn op! for 8. november 2001 med forsidetitlen „Hjælp til voldsramte kvinder“ og forklarede at det indeholdt mange bibelske oplysninger om emnet. Med tiden blev Shuxia udøbt forkynder. Hun og Huiping taler nu med andre om den gode nyhed.

For mange unge kristne der går i skole, kan det være svært at være kendt som nogle der lever efter Bibelens principper. Det gælder især i de små byer på landet. Zhihao havde problemer med gruppepres på grund af sin tro og forkyndelse. Han siger: „Det var så slemt at jeg var bange for at møde mine klassekammerater når jeg var ude at forkynde. Somme tider var der en flok på ti der hånede mig!“ En dag gav læreren Zhihao til opgave at holde et indlæg for klassen om sin tro. „Jeg havde tænkt mig at begynde mit indlæg med Første Mosebog, kapitel 1, og dernæst bringe spørgsmål på bane som:  Hvem har skabt jorden og alt det der er på den? Og hvordan blev mennesket til? Så snart jeg begyndte at læse op fra Bibelen, var der nogle der grinede ad mig og sagde at jeg var overtroisk. Men jeg fortsatte bare og gjorde min præsentation færdig. Bagefter snakkede jeg med nogle af mine klassekammerater på tomandshånd om vores arbejde og vores tro. Nu gør de ikke længere nar ad mig når de ser mig i forkyndelsen!“

Zhihao fortsætter: „Mine forældre er Jehovas Vidner, og vi drøfter dagens tekst hver morgen. Vi studerer også Bibelen og overværer alle møderne. Det hjælper mig til ikke at være bange hvis nogen skulle finde på at håne mig når jeg prøver at fortælle andre om de opmuntrende sandheder ud fra Bibelen.“

Tingmei går på en teknisk skole for piger. Engang inviterede nogle af hendes klassekammerater hende med på en skovtur sammen med nogle drenge fra en drengeskole. Hun syntes at der kunne være en moralsk fare ved at tage med, så hun sagde nej tak til invitationen. Hun blev inviteret adskillige gange til trods for at hun havde talt med sine kammerater om nogle af oplysningerne fra bogen Unge spørger — Svar der duer. * Pigerne gjorde nar af hende og sagde at hun var gammeldags. Men visdommen i at følge Bibelens principper blev tydeligt bekræftet da en af pigerne blev gravid og fik en abort. Tingmei siger: „Ved at følge Jehovas vejledning har jeg bevaret en ren samvittighed. Det giver mig indre glæde og dyb tilfredshed.“

Overvinder hindringer for vækst

En af Tingmeis veninder hedder Ruiwen. Da Ruiwen var yngre, syntes hun at det var kedeligt at tage til møde og gå ud i forkyndelsen. Men da hun opdagede kontrasten mellem den ægte kærlighed der rådede i hendes menighed, og de overfladiske venskaber der var blandt hendes klassekammerater, indså hun nødvendigheden af at foretage nogle forandringer i sit liv. Ruiwen begyndte at forkynde for sine klassekammerater og vidste nu helt klart hvad hun burde gøre. Hun blev hjælpepioner og brugte over 50 timer om måneden i forkyndelsen. Med tiden blev hun almindelig pioner og øgede sin tjeneste til over 70 timer  om måneden. Ruiwen siger: „Jeg kan ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er over for Jehova. Han opgav mig aldrig. Selvom jeg gjorde ting der skuffede ham, elskede han mig stadig. Min mor og andre i menigheden behandlede mig også kærligt. Nu hvor jeg leder fem bibelstudier, føler jeg at jeg beskæftiger mig med det mest tilfredsstillende arbejde der findes.“

På en landsbyskole blev to unge Jehovas Vidner bedt om at repræsentere skolen i en konkurrence i folkedans. Da de fandt ud af hvad det ville indebære, følte de at det ville gå imod deres kristne samvittighed at deltage i konkurrencen. De prøvede at forklare deres standpunkt og bad om at blive fritaget, men deres anmodning blev afslået. Lærerne sagde at det var en opgave de var blevet pålagt, og som de derfor måtte udføre. De to unge Jehovas Vidner, som ikke ville gå på kompromis, gik ind på undervisningsministeriets hjemmeside og sendte en mail hvori de fortalte om deres problem. De to unge modtog ikke selv svar, men skolen fik snart den besked at man ikke måtte tvinge nogen til at deltage i en sådan konkurrence. Hvor var de to unge glade for at den bibelske oplæring de havde fået, ikke alene havde formet deres samvittighed, men også givet dem styrke til at stå op for det der er ret!

Selv nogle som har fysiske begrænsninger, glæder sig meget over at dele deres bibelske håb med andre. Minyu har været lam siden fødselen. Da hun ikke kan bruge sine hænder, blader hun i Bibelen med tungen for at finde de skriftsteder hun gerne vil læse. Når hun fremfører sine elevopgaver på Den Teokratiske Skole i rigssalen, ligger hun på en lav sofa mens hendes assistent sidder på en skammel og holder mikrofonen. Det er meget hjertevarmende at se hvor store anstrengelser Minyu gør sig for at holde disse indlæg!

Da Minyu udtrykte ønske om at blive forkynder, satte nogle søstre i menigheden sig ind i hvordan man udfører telefonforkyndelse, så de kunne hjælpe hende. Minyu trykker på tasterne med tungen mens søstrene fører notater over opkaldene. Hun er så glad for denne form for forkyndelse at hun er blevet hjælpepioner. Hver måned bruger hun 50 til 60 timer på at tale med andre i telefonen om Guds rige. Hun har fundet nogle som gerne vil have bibelsk litteratur, og som hun må ringe til igen. Minyu leder nu tre bibelstudier med personer som hun har kontaktet på denne måde.

Ja, de unge mænd og kvinder i Taiwans 78 menigheder af Jehovas Vidner er som forfriskende dugdråber. Med stor villighed og iver bringer de den livgivende gode nyhed ud til de mange millioner mennesker som bor på denne tætbefolkede ø. Det er kun en lille del af den verdensomspændende opfyldelse af følgende bibelske profeti: „Dit folk møder villigt frem den dag du mønstrer din kampstyrke. I hellig pragt, fra daggryets moderskød, har du som dug dit unge mandskab.“ (Salme 110:3) Disse børn og unge er til stor opmuntring for de ældre blandt deres trosfæller, og, vigtigere endnu, de er til stor glæde for deres himmelske Fader, Jehova Gud! — Ordsprogene 27:11.

[Fodnote]

^ par. 16 Udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustration på side 10]

BEHOV FOR FLERE RIGSSALE

På grund af væksten i Taiwan er der brug for flere rigssale, men det er meget svært at imødekomme dette behov. Hvorfor? Fordi der, undtagen i visse landområder, praktisk taget ikke findes egnede grunde til at opføre rigssale på. Dertil kommer at grundpriserne er skyhøje, og at der er strenge byggelove. Det eneste alternativ man har i de større byer, er at købe kontorlokaler og omdanne dem til rigssale. Men på grund af lave lofter, store udgifter til vedligeholdelse, begrænsede adgangsmuligheder og andre faktorer er de allerfleste kontorlokaler uegnede til rigssalsbrug.

I de senere år er det dog lykkedes Jehovas Vidner i Taiwan at erhverve sig nye rigssale. De leder stadig efter nye grunde og er parate til at påtage sig de nødvendige økonomiske forpligtelser samt forbedre deres håndværksmæssige færdigheder.