Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hovedpunkter fra den tredje og fjerde bog i Salmerne

Hovedpunkter fra den tredje og fjerde bog i Salmerne

 Jehovas ord er levende

Hovedpunkter fra den tredje og fjerde bog i Salmerne

I EN bøn til Gud spørger salmisten: „Vil din loyale hengivenhed blive forkyndt i graven, din trofasthed i Ødelæggelsen?“ (Salme 88:11) Svaret er selvfølgelig nej. Hvis vi ikke var i live, kunne vi ikke lovsynge Jehova. At lovsynge Jehova giver os god grund til at blive ved med at leve, og dét at vi er i live, er en god grund til at lovsynge ham.

Den tredje og fjerde bog i Salmerne, Salme 73 til 106, giver os mange grunde til at lovprise Skaberen og velsigne hans navn. At grunde over disse salmer skulle give os større værdsættelse af „Guds ord“ og få os til at øge og forbedre vores lovprisning af ham. (Hebræerne 4:12) Lad os se nærmere på den tredje bog i Salmerne.

„FOR MIG ER DET BEDSTE AT SØGE NÆR TIL GUD“

(Salme 73:1–89:52)

De første elleve salmer i den tredje samling er skrevet af Asaf eller hans efterkommere. Den indledende salme fortæller hvad der har reddet Asaf fra at få en forkert tankegang og komme på vildspor. Han er nået til den rigtige konklusion. „For mig er det bedste at søge nær til Gud,“ synger han. (Salme 73:28) Salme 74 er en klagesang over Jerusalems ødelæggelse. I Salme 75, 76 og 77 skildres Jehova som den retfærdige Dommer, de sagtmodiges Frelser og den som hører bøn. Salme 78 giver et tilbageblik over Israels historie fra Moses’ tid frem til Davids tid. Salme 79 begræder templets ødelæggelse, og så følger en bøn om at Guds folk måtte blive genrejst. Salme 81 er en tilskyndelse til at adlyde Jehova. I de næste to salmer bønfaldes Jehova om at eksekvere dom over sine fjender og landets korrupte dommere.

„Min sjæl tragtede, ja, hentæredes endog af længsel efter Jehovas forgårde,“ lyder det i en sang af Koras sønner. (Salme 84:2) Salme 85 er en bøn om Guds velsignelse over de hjemvendte landflygtige. Denne salme understreger at åndelige velsignelser er langt mere værdifulde end de fysiske. I Salme 86 beder David Gud om at vogte og vejlede ham. Salme 87, som er en sang om Zion og dem som er født dér, efterfølges af en bøn til Jehova i Salme 88. Jehovas loyale hengivenhed i forbindelse med hans pagt med David fremhæves i Salme 89. Denne salme er skrevet af Etan, som måske var en af de fire mænd der levede på Salomons tid og havde stor visdom. — 1 Kongebog 4:31.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

73:9 — Hvad menes der med at de ugudelige ’har sat deres mund i himmelen, og deres tunge vandrer om på jorden’? Da de  ugudelige ikke har respekt for nogen som helst, hverken i himmelen eller på jorden, holder de sig ikke tilbage fra at spotte Gud med deres mund og at tale ondt om deres medmennesker med deres tunge.

74:13, 14 — Hvornår knuste Jehova ’havuhyrernes hoveder i vandene og slog Livjatans hoveder i stykker’? „Farao, Ægyptens konge“ kaldes „det store havuhyre som ligger udstrakt midt i sine Nilkanaler“. (Ezekiel 29:3) Livjatan står måske for ’Faraos stærke’. (Salme 74:14, fodnote) At deres hoveder slås i stykker, sigter sandsynligvis til det knusende nederlag Farao og hans hær led da Jehova udfriede israelitterne fra trældommen i Ægypten.

75:4, 5, 10 — Hvad ligger der i udtrykket „horn“? Et dyrs horn er et magtfuldt våben. Udtrykket „horn“ symboliserer derfor magt, eller styrke. Jehova løfter sit folks horn, det vil sige sørger for at folket bliver ophøjet, men han ’hugger de ugudeliges horn om’. Vi advares mod at ’løfte vores horn højt’, det vil sige at vi ikke må have en stolt eller arrogant indstilling. Eftersom det er Jehova der ophøjer, bør man betragte enhver ansvarsopgave i menigheden som noget der kommer fra ham. — Salme 75:7.

76:10 — Hvordan kan „menneskets forbitrelse“ blive til pris for Jehova? Når Gud tillader at mennesker lader deres vrede og forbitrelse gå ud over os fordi vi er hans tjenere, kan det udvirke noget godt. Enhver trængsel vi måtte komme ud for, kan lære os noget. Jehova tillader kun lidelser i det omfang det kan tjene til en sådan oplæring for os. (1 Peter 5:10) ’Gud binder resten af menneskers forbitrelse om sig.’ Hvad nu hvis vores lidelser ender med døden? Også det kan være til pris for Jehova, for de der ser at vi har holdt trofast ud, vil måske begynde at herliggøre Gud.

78:24, 25 — Hvorfor kaldes mannaen „himmelkorn“ og „mægtiges brød“ („engles brød“, da. aut.)? Ingen af disse udtryk betyder at manna var noget engle spiste. Mannaen var „himmelkorn“ i den forstand at den kom fra himmelen. (Salme 105:40) Eftersom de ’mægtige’, eller englene, bor i himmelen, kan udtrykket „mægtiges brød“ ganske enkelt betyde at det blev tilvejebragt af Gud, som bor i himmelen. (Salme 11:4) Jehova kan også have gjort brug af engle da han sørgede for manna til israelitterne.

82:1, 6 — Hvem er „guderne“ og „sønner af den Højeste“? Begge udtryk sigter til jordiske dommere i Israel. Det er nogle passende betegnelser eftersom disse dommere skulle repræsentere Jehova og tale på hans vegne. — Johannes 10:33-36.

83:2 — Hvad ligger der i udtrykket ’at løfte hovedet’? Det betegner at man er parat til at udøve magt eller skride til handling, som regel for at modstå, bekæmpe eller undertrykke nogen.

Hvad vi kan lære:

73:2-5, 18-20, 25, 28Vi skal ikke være misundelige på de gudløses velstand og efterligne deres onde gerninger. De gudløse befinder sig „hvor der er glat“ og vil helt  sikkert „synke i ruiner“. Og eftersom det ikke er muligt at fjerne ondskaben under ufuldkomne menneskers styre, ville alle vores bestræbelser i den retning være forgæves. Ligesom Asaf kan vi holde ud trods ondskab ved at „søge nær til Gud“ og glæde os over det nære forhold vi derved får til ham.

73:3, 6, 8, 27Vi må passe på at vi ikke praler, spotter, er hovmodige eller udbytter andre — også selv om der kan synes at være fordele ved det.

73:15-17Hvis der er noget vi er foruroligede over eller ikke forstår, bør vi ikke tale til højre og venstre om det. At ’udtale sig således’ ville blot tage modet fra andre. Det er bedre at grunde over tingene og løse problemet gennem samvær med vores trosfæller. — Ordsprogene 18:1.

73:21-24. Hvis man bliver ’forbitret i hjertet’ fordi det tilsyneladende går de ugudelige godt, er man som et dumt, eller fornuftløst, dyr. En sådan reaktion er impulsiv, baseret kun på følelser. I stedet bør vi følge Jehovas råd, i fuld tillid til at han vil ’gribe fat i vores højre hånd’ og støtte os. Jehova vil ’hente os til herlighed’, det vil sige hjælpe os til at opnå et nært forhold til ham.

77:6For at have et hjerte der „grubler“ over åndelige sandheder, og en ånd der „gransker“, må man tage sig tid til studium og eftertanke. Det er vigtigt at sørge for at have stunder hvor man er alene med sine tanker.

79:9Jehova lytter til vores bønner, især når de har at gøre med helliggørelsen af hans navn.

81:13, 16Det fører til rige velsignelser at lytte til Jehova og vandre på hans veje. — Ordsprogene 10:22.

82:2, 5Uretfærdighed får „jordens grundvolde“ til at vakle. Uretfærdige gerninger gør samfundet ustabilt.

84:1-4, 10-12Salmisterne satte stor pris på Jehovas tilbedelsessted og var tilfredse med deres tjenesteprivilegier. På den måde er de et godt eksempel for os.

86:5Hvor kan vi være taknemmelige for at Jehova er „rede til at tilgive“! Han spejder efter ethvert tegn på at et menneske angrer sine synder og derved giver ham grundlag for at vise barmhjertighed.

87:5, 6Vil de der får lov til at leve i det jordiske paradis, nogen sinde få navnene at vide på dem der er blevet oprejst til himmelsk liv? Disse vers kunne godt tyde på det.

88:13, 14Hvis svaret på vores bønner i forbindelse med et specifikt problem lader vente på sig, kan det skyldes at Jehova ønsker at vi viser at vi har ægte hengivenhed for ham.

TAK HAM; VELSIGN HANS NAVN

(Salme 90:1–106:48)

Læg mærke til de forskellige grunde til at prise Jehova der nævnes i den fjerde samling af salmer. I Salme 90 sammenligner Moses Guds evige eksistens med menneskets flygtige liv. (1 Timoteus 1:17) I Salme 91:2 omtaler Moses Jehova som sin „tilflugt“ og „borg“ — den han finder tryghed hos. De næste salmer taler om Guds smukke egenskaber, hans ophøjede tanker og hans vidunderlige gerninger. Tre af salmerne begynder med udtrykket „Jehova er blevet konge“. (Salme 93:1; 97:1; 99:1) Salmisten siger at Jehova er den der har frembragt os, og opfordrer os til at ’takke ham og velsigne hans navn’. — Salme 100:4.

Hvordan bør en hersker som frygter Jehova, forvalte sine statsanliggender? Det giver Salme 101, som er skrevet af kong David, svar på. Den næste salme fortæller os at Jehova „vender sig mod de nøgnes bøn og ringeagter ikke deres bøn“. (Salme 102:17) Salme 103 henleder opmærksomheden på  Jehovas loyale hengivenhed og barmhjertighed. Om de mange ting Gud har frembragt på jorden, siger salmisten: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom.“ (Salme 104:24) De to sidste salmer i den fjerde bog lovpriser Jehova for hans undere. — Salme 105:2, 5; 106:7, 22.

Svar på spørgsmål til bibelteksten:

91:1, 2 — Hvad er „den Højestes skjul“, og hvordan kan vi ’bo’ der? Det er et symbolsk sted med åndelig sikkerhed og tryghed, en tilstand hvor man er beskyttet mod at lide åndelig skade. Det er et skjul i den forstand at det er ukendt for dem der ikke stoler på Gud. Vi gør Jehova til vores bolig ved at se hen til ham som vores tilflugt og borg, ved at lovprise ham som universets suveræne Hersker og ved at forkynde den gode nyhed om Riget. Vi føler at vi er i åndelig sikkerhed fordi vi ved at Jehova altid er parat til at hjælpe os. — Salme 90:1.

92:12 — På hvilken måde ’skyder den retfærdige op som palmetræet’? Palmetræet er kendt for dets frugtbarhed. En retfærdig person er som et palmetræ i den forstand at han er retlinet i Jehovas øjne og bliver ved med at bære „gode frugter“, som indbefatter gode gerninger. — Mattæus 7:17-20.

Hvad vi kan lære:

90:7, 8, 13, 14Når vi gør noget forkert, skader det altid vores forhold til den sande Gud. Og skjulte synder kan ikke holdes hemmelige for ham. Men hvis vi oprigtigt ændrer sind og ophører med vores forkerte adfærd, vil Jehova vise os sin gunst, ’mætte os med sin loyale hengivenhed’.

90:10, 12Da livet er kort, må vi „tælle vore dage“. Hvordan? Ved at ’få visdom i hjertet’, altså handle víst så vi ikke spilder de dage vi har tilbage af vores liv, men bruger dem på en måde der glæder Jehova. Det kræver at vi sætter det åndelige først i livet og bruger tiden klogt. — Efeserne 5:15, 16; Filipperne 1:10.

90:17Det er på sin plads at bede Jehova ’fremme vore hænders gerning’ og velsigne det vi gør i forkyndelsen.

92:14, 15Når ældre brødre og søstre studerer Guds ord flittigt og kommer sammen med Jehovas folk, kan de forblive „saftfulde og friske“, det vil sige åndeligt stærke, og være et værdifuldt aktiv for menigheden.

94:19Uanset hvad årsagen er til vores „foruroligende tanker“, kan dét at læse i Bibelen og grunde over den trøst vi finder dér, være til stor opmuntring for os.

95:7, 8Når vi hører efter bibelsk vejledning og villigt retter os efter den, vil vores hjerte ikke blive forhærdet. — Hebræerne 3:7, 8.

106:36, 37I disse vers forbindes dyrkelsen af „gudebilleder“ med dét at ofre til dæmoner. Det viser at brugen af afgudsbilleder kan føre til at man kommer under dæmonernes indflydelse. Bibelen advarer: „Vogt jer for afguderne.“ — 1 Johannes 5:21.

„I skal lovsynge Jah!“

De sidste tre sange i den fjerde bog i Salmerne slutter med følgende tilskyndelse: „I skal lovsynge Jah!“ Den sidste salme indledes også med disse ord. — Salme 104:35; 105:45; 106:1, 48.

Vi har afgjort grund til at lovsynge Jehova. Salme 73 til 106 har givet os meget at tænke over og fylder os med taknemmelighed mod vores himmelske Fader. Når vi tænker på alt det han allerede har gjort for os og vil gøre i fremtiden, føler vi da ikke stor lyst til at „lovsynge Jah“?

[Illustration på side 10]

Ligesom Asaf kan vi holde ud trods ondskab ved at „søge nær til Gud“

[Illustration på side 11]

Farao lider nederlag ved Det Røde Hav

[Illustration på side 11]

Ved du hvorfor manna kaldes „mægtiges brød“?

[Illustration på side 13]

Hvad kan hjælpe os hvis vi er plaget af „foruroligende tanker“?