Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

’Vælg livet så du kan blive i live’

’Vælg livet så du kan blive i live’

 ’Vælg livet så du kan blive i live’

„Jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live.“ — 5 MOSEBOG 30:19.

1, 2. I hvilken forstand blev mennesket skabt i Guds billede?

„LAD os frembringe mennesker i vort billede, så de ligner os.“ Det var Gud der udtalte disse ord som er nedskrevet i Bibelens allerførste kapitel. Der siges videre at „Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det“. (1 Mosebog 1:26, 27) Det første menneske, Adam, var således forskelligt fra alle andre skabninger på jorden. Han lignede sin Skaber — han var i stand til at drage fornuftslutninger, og han kunne genspejle Guds egenskaber kærlighed, retfærdighed, visdom og magt. Han havde en samvittighed der skulle hjælpe ham til at træffe beslutninger der ville gavne ham selv og glæde hans himmelske Fader. (Romerne 2:15) Kort sagt: Adam havde en fri vilje. Da Jehova så sit jordiske skaberværk, sagde han: „Se, det [er] virkelig godt.“ — 1 Mosebog 1:31; Salme 95:6.

2 Som efterkommere af Adam er vi også skabt i Guds billede og lighed. Men har vi virkelig mulighed for selv at vælge hvad vi vil gøre? Ja, det har vi. Skønt Jehova har evnen til på forhånd at vide hvad der vil ske, forudbestemmer han ikke det enkelte menneskes handlinger og skæbne. Han lader aldrig sine  jordiske børns liv styre af forudbestemmelse. Som en hjælp til at forstå hvor vigtigt det er at bruge sin frie vilje til at træffe de rigtige valg, vil vi først se på hvordan det gik Israels nation, og på hvad vi kan lære af det. — Romerne 15:4.

Israelitterne havde frihed til at vælge

3. Hvad var det første af De Ti Bud, og hvordan valgte trofaste israelitter at adlyde det?

3 „Jeg er Jehova din Gud, som førte dig ud af Ægyptens land, af trællehuset,“ sagde Jehova til israelitterne. (5 Mosebog 5:6) I 1513 f.v.t var Israels nation mirakuløst blevet udfriet fra trældommen i Ægypten, og israelitterne havde derfor ingen grund til at tvivle på disse ord. I det første af De Ti Bud erklærede Jehova gennem sin talsmand Moses: „Du må ikke have andre guder i trods mod mig.“ (2 Mosebog 20:1, 3) På dette tidspunkt valgte Israels nation at adlyde. Folket gik villigt ind på at vise Jehova udelt hengivenhed. — 2 Mosebog 20:5; 4 Mosebog 25:11.

4. (a) Hvilket valg forelagde Moses israelitterne? (b) Hvilket valg står vi over for i dag?

4 Omkring 40 år senere gav Moses en anden generation af israelitter en magtfuld påmindelse om det valg de måtte træffe. Han sagde: „Jeg tager i dag himmelen og jorden til vidne mod jer på at jeg har forelagt dig livet og døden, velsignelsen og forbandelsen; og du skal vælge livet for at du kan blive i live, du og dit afkom.“ (5 Mosebog 30:19) I dag kan vi også vælge. Ja, vi kan vælge at tjene Jehova trofast med udsigt til at opnå evigt liv, eller vi kan vælge at være ulydige mod ham og tage konsekvenserne. Vi vil nu betragte to eksempler på nogle der traf vidt forskellige valg.

5, 6. Hvilket valg traf Josua, og hvad blev resultatet?

5 I 1473 f.v.t. førte Josua israelitterne ind i det forjættede land. I en magtfuld tale før sin død gav Josua hele nationen følgende indtrængende opfordring: „Hvis I ikke synes om at tjene Jehova, så vælg selv i dag hvem I vil tjene: enten de guder som jeres forfædre dyrkede på den anden side af Floden, eller amoritternes guder i hvis land I nu bor.“ Men om sin egen familie sagde Josua: „Jeg og mit hus, vi vil tjene Jehova.“ — Josua 24:15.

Tidligere havde Jehova opfordret Josua til at være modig og stærk og tilskyndet ham til ikke at vige fra Loven. Hvis Josua læste i lovbogen dag og nat, ville han have lykken med sig på sin vej. (Josua 1:7, 8) Og sådan gik det. Josuas valg førte til velsignelser. „Ikke ét af alle de gode løfter som Jehova havde givet Israels hus slog fejl,“ erklærede Josua. „Alt gik i opfyldelse.“ — Josua 21:45.

7. Hvilket valg traf nogle af israelitterne på Esajas’ tid, og hvad blev konsekvensen?

7 Lad os som en kontrast hertil se på den situation Israel befandt sig i omkring 700 år senere. På dette tidspunkt fulgte mange israelitter hedenske skikke. For eksempel samledes folk den sidste dag i året omkring et bord der var dækket med forskellige madvarer og sød vin. Der var ikke blot tale om en almindelig familiesammenkomst. Det var en religiøs ceremoni til ære for to hedenske guder. Profeten Esajas beskrev Guds syn på denne troløshed med ordene: „Det er jer der forlader Jehova, jer der glemmer mit hellige bjerg, jer der dækker bord for lykkeguden og jer der skænker blandet vin for skæbneguden.“ De troede at årets høst afhang af om de behagede „lykkeguden“ og „skæbneguden“, og ikke af om de havde Jehovas velsignelse. I virkeligheden blev deres skæbne beseglet af deres oprørske handlemåde og bevidste valg. „Jeg har bestemt jer til sværdet,“ lød Jehovas dom, „og I kommer alle sammen til at knæle for at blive slagtet; for jeg kaldte, men I svarede ikke; jeg talte, men I hørte ikke efter; og I blev ved med at gøre hvad der var ondt i mine øjne, og det som jeg ikke fandt behag i, det valgte I.“ (Esajas 65:11, 12) Deres ukloge valg bragte ødelæggelse over dem, og hverken skæbneguden eller lykkeguden kunne forhindre det.

 Hvordan man træffer det rette valg

8. Hvad indebærer det ifølge Femte Mosebog 30:20 at træffe det rette valg?

8 Da Moses opfordrede israelitterne til at vælge livet, pegede han på tre skridt de skulle tage. De skulle ’elske Jehova deres Gud, adlyde hans røst og holde sig til ham’. (5 Mosebog 30:20) Lad os se på hvad disse skridt indebærer, så vi kan træffe det rette valg.

9. Hvordan kan vi vise vores kærlighed til Jehova?

9 Vi må elske Jehova vor Gud. Vi vælger at tjene Jehova fordi vi elsker ham. Når vi giver agt på de advarende eksempler fra Israels tid, hjælper det os til at modstå alle fristelser til at begå umoralitet og afvise en levevis der kunne få os til at falde i materialismens snare. (1 Korinther 10:11; 1 Timoteus 6:6-10) Vi holder os nær til Jehova og overholder hans forordninger. (Josua 23:8; Salme 119:5, 8) Før israelitterne drog ind i det forjættede land, tilskyndede Moses dem: „Se, jeg har lært jer forordninger og lovbud, sådan som Jehova min Gud gav mig påbud om, for at I kan handle efter dem i det land I drager ind for at tage i besiddelse. Og I skal holde dem og følge dem, for det vil være tegn på visdom og forstand hos jer i de andre folkeslags øjne når de hører om alle disse forordninger.“ (5 Mosebog 4:5, 6) Tiden er nu inde til at vi skal vise vores kærlighed til Jehova ved at lade hans vilje komme først i vores liv. Der er ingen tvivl om at vi vil blive velsignet hvis vi vælger at gøre dette. — Mattæus 6:33.

10-12. Hvad kan vi lære af det der skete i Noas dage?

10 Vi må adlyde Guds røst. Noa var „en forkynder af retfærdighed“. (2 Peter 2:5) I tiden før Vandfloden var så godt som alle optaget af deres egne gøremål, og de „gav ikke agt“ på Noas advarsler. Hvordan gik det dem? „Vandfloden kom og rev dem alle bort.“ Jesus advarede om at forholdene i vore dage, under „Menneskesønnens nærværelse“, ville svare hertil. Det der skete i Noas dage, tjener som en kraftig advarsel til dem der i dag vælger at lade hånt om Guds budskab. — Mattæus 24:39.

11 De der gør nar af de advarsler Gud i dag lader sine tjenere forkynde, burde indse hvad det vil føre til at ignorere advarslerne. Om sådanne spottere sagde apostelen Peter: „I overensstemmelse med deres eget ønske undgår dette nemlig deres opmærksomhed, at der fra gammel tid var himle til samt en jord der var fremstået kompakt af vand og midt i vand ved Guds ord; og ved disse vande led den daværende verden undergang da den blev oversvømmet af vand. Men ved det samme ord er de himle og den jord som er nu, gemt til ild og bevaret til de ugudelige menneskers doms og undergangs dag.“ — 2 Peter 3:3-7.

12 Dette står i skarp kontrast til det valg Noa og hans familie traf. „Ved tro byggede Noa gudfrygtigt, efter at være blevet advaret af Gud om ting som man endnu ikke så, en ark.“ At Noa gav agt på advarselen, reddede hans husstand. (Hebræerne 11:7) Lad os være hurtige til at lytte til budskabet fra Gud og lydigt give agt på det. — Jakob 1:19, 22-25.

13, 14. (a) Hvorfor er det livsvigtigt at ’holde sig til Jehova’? (b) Hvordan skal vi lade os forme af Jehova, „den som har dannet os“?

13 Vi må holde os til Jehova. For at ’vælge livet og blive i live’ er det ikke nok at elske Jehova og adlyde hans røst; vi må også ’holde os til Jehova’, det vil sige blive ved med at gøre hans vilje. „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle,“ sagde Jesus. (Lukas 21:19) Det valg vi træffer i denne henseende, viser hvad der bor i vores hjerte. „Lykkeligt er det menneske der altid nærer rædsel for at synde, men den der forhærder sit hjerte falder i ulykke,“ hedder det i Ordsprogene 28:14. Farao i oldtidens Ægypten var et eksempel på det der siges i den sidste del af ordsproget. Da de ti plager ramte Ægypten, forhærdede  Farao sit hjerte i stedet for at frygte Gud. Jehova tvang ikke Farao til at være ulydig, men lod det være op til denne stolte hersker selv at træffe et valg. Under alle omstændigheder ville Jehovas vilje blive gennemført, sådan som apostelen Paulus siger i forbindelse med Jehovas syn på Farao: „Af netop denne grund har jeg ladet dig bestå, for at jeg i forbindelse med dig kan vise min magt, og for at mit navn kan blive forkyndt på hele jorden.“ — Romerne 9:17.

14 Flere hundrede år efter at Israel var blevet udfriet af Faraos hånd, skrev profeten Esajas: „Jehova, du er vor Fader. Vi er leret, og du er den som har dannet os; ja, alle er vi et værk af din hånd.“ (Esajas 64:8) Når vi lader os forme af Jehova gennem personligt studium og ved at leve efter det vi læser i hans ord, ifører vi os lidt efter lidt den nye personlighed. Vi bliver mere ydmyge og føjelige, og det gør det nemmere for os at holde os loyalt til Jehova fordi vi oprigtigt ønsker at behage ham. — Efeserne 4:23, 24; Kolossenserne 3:8-10.

„Du skal gøre dem kendt“

15. Hvilket dobbelt ansvar mindede Moses ifølge Femte Mosebog 4:9 israelitterne om?

15 Til de forsamlede israelitter der var parate til at gå ind i det forjættede land, sagde Moses: „Kun skal du vogte dig og tage omhyggeligt vare på din sjæl, at du ikke glemmer de ting du med egne øjne har set, og at de ikke viger fra dit hjerte alle dit livs dage; og du skal gøre dem kendt for dine sønner og dine sønnesønner.“ (5 Mosebog 4:9) For at israelitterne kunne få Jehovas velsignelse, og for at det kunne gå dem godt i det land de skulle til at tage i eje, måtte de påtage sig et dobbelt ansvar over for Jehova deres Gud. De måtte ikke glemme de undere Jehova havde udført for øjnene af dem, og de skulle fortælle fremtidige generationer om dem. Som tjenere for Gud i dag må vi gøre det samme hvis vi ønsker at ’vælge livet og blive i live’. Hvad har vi med egne øjne set at Jehova har udrettet til gavn for os?

16, 17. (a) Hvad har gileaduddannede missionærer været i stand til at udrette i forkyndelsen? (b) Nævn eksempler på nogle du kender, som har bevaret deres nidkærhed.

16 Det gør et stort indtryk på os at se hvordan Jehova har velsignet arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Siden Vagttårnets Bibelskole Gilead blev oprettet i 1943, har missionærer ført an i arbejdet med at gøre disciple i mange lande. Nogle af de første der gennemgik denne skole, er stadig nidkære forkyndere af Riget, skønt de nu er højt oppe i årene og for manges vedkommende må kæmpe med fysiske begrænsninger. Et godt eksempel er Mary Olson, der udgik fra Gileadskolen i 1944. Hun tjente til at begynde med som missionær i Uruguay, senere i Columbia og virker nu i Puerto Rico. Selvom søster Olson er noget hæmmet af de fysiske problemer der følger med en høj alder, går  hun stadig op i forkyndelsen med liv og sjæl. Hver eneste uge bruger hun sit spanske når hun går fra hus til hus sammen med de lokale forkyndere.

17 Nancy Porter, der udgik fra Gileadskolen i 1947, er nu enke, men tjener stadig i Bahamas. Hun er endnu et eksempel på en missionær der bliver ved med at være travlt optaget af forkyndelsesarbejdet. „At undervise andre i Bibelens sandheder har været en særlig glæde for mig,“ fortæller søster Porter i sin livsberetning. * „Den åndelige rutine har givet mig stabilitet i tilværelsen.“ Når søster Porter og andre trofaste tjenere for Jehova ser tilbage på deres liv, glemmer de ikke hvad Jehova har udrettet. Hvad med os? Er vi taknemmelige for den måde Jehova har velsignet Rigets arbejde på i vores område? — Salme 68:11.

18. Hvad kan vi lære af livsberetninger fortalt af missionærer?

18 Vi glæder os over den tjeneste som disse trofaste ældre har udrettet og stadig udretter. Det er meget opmuntrende at læse deres livsberetninger, for når vi ser hvad Jehova har gjort for dem, styrker det vores beslutning om at tjene ham. Læser du regelmæssigt sådanne gribende beretninger i Vagttårnet og grunder over dem?

19. Hvordan kan kristne forældre gøre god brug af livsberetningerne i Vagttårnet?

19 Moses mindede israelitterne om at de ikke måtte glemme de ting Jehova havde gjort for dem, og sagde at de ikke måtte vige fra deres hjerte alle deres livs dage. Derefter tilføjede han: „Du skal gøre dem kendt for dine sønner og dine sønnesønner.“ (5 Mosebog 4:9) Beretninger fra det virkelige liv virker meget appellerende. Unge har brug for gode eksempler at se hen til når de vokser op. Ugifte søstre kan lære noget af trofaste ældre søstres eksempel, hvis livsberetninger er fortalt i Vagttårnet. Både brødre og søstre kan blive motiveret til at virke i et fremmedsproget distrikt i deres hjemland og derved gøre mere i forkyndelsen af den gode nyhed. Og I kristne forældre kan med fordel bruge trofaste gileadmissionærers og andres erfaringer til at animere jeres børn til at vælge heltidstjenesten som deres livsvej.

20. Hvad må vi gøre for at „vælge livet“?

20 Hvordan kan vi så hver især „vælge livet“? Det kan vi ved at bruge den frie viljes vidunderlige gave til at vise Jehova at vi elsker ham, og ved fortsat at gøre vores bedste i tjenesten for ham så længe han lader os have dette privilegium. „For,“ som Moses erklærede, Jehova „er dit liv og rækken af dine dage.“ — 5 Mosebog 30:19, 20.

[Fodnote]

^ par. 17 Se artiklen „Glad og taknemmelig trods et smerteligt tab“, bragt i Vagttårnet for 1. juni 2001, side 23-27.

Husker du?

• Hvad har du lært af de nævnte eksempler på nogle der traf vidt forskellige valg?

• Hvilke skridt må vi tage for at „vælge livet“?

• Hvilket dobbelt ansvar tilskyndes vi til at påtage os?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 26]

„Jeg har forelagt dig livet og døden“

[Illustration på side 29]

Noa og hans familie reddede livet ved at adlyde Guds røst

[Illustration på side 30]

Mary Olson

[Illustration på side 30]

Nancy Porter