Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

 Spørgsmål fra læserne

Hvorfor betegnede Moseloven visse normale funktioner i forbindelse med kønsorganerne som noget der gjorde et menneske ’urent’?

Gud skabte det seksuelle samliv både til glæde for ægtefæller og for at de kunne sætte børn i verden. (1 Mosebog 1:28; Ordsprogene 5:15-18) I Tredje Mosebog, kapitel 12 og 15, finder vi imidlertid udførlige bestemmelser vedrørende urenhed der tilskrives sædudtømmelse, menstruation og barnefødsel. (3 Mosebog 12:1-6; 15:16-24) Disse og lignende love til det gamle Israel fremmede sundheden, værnede om ophøjede moralbegreber og fremhævede både blodets hellighed og behovet for at synder blev sonet.

Som nævnt fremmede Moselovens bud angående kønsorganernes funktion blandt andet israelitternes sundhed. Bogen The Bible and Modern Medicine nævner et eksempel: „Den obligatoriske afholdenhed fra kønsligt samkvem under menstruationen har vist sig at forebygge bestemte kønssygdomme . . . og forhindre at livmoderhalskræft opstår og udvikler sig.“ Love som denne beskyttede Guds folk mod sygdomme som måske har været ukendte for dem og endda umulige at opdage. God seksualhygiejne øgede frugtbarheden hos en nation som Gud havde velsignet med løftet om mange efterkommere og økonomisk fremgang. (1 Mosebog 15:5; 22:17) Desuden gavnede det Guds folks mentale og åndelige sundhed at adlyde disse love, og det lærte ægtemænd og hustruer at beherske kønsdriften.

Det mest betydningsfulde ved de former for urenhed der skyldtes kønsorganernes funktion, var dog forbundet med blodet og tabet af blod. Jehovas love indprentede israelitterne at blodet ikke alene var helligt, men også havde en særlig betydning i tilbedelsen af Jehova, nemlig i forbindelse med dyreofrene og soning af synd. — 3 Mosebog 17:11; 5 Mosebog 12:23, 24, 27.

Moselovens detaljerede krav i denne henseende var derfor nært forbundet med menneskets ufuldkommenhed. Israelitterne vidste at Adam og Eva ikke kunne sætte fuldkomne børn i verden efter at de havde syndet. Alle deres efterkommere ville komme til at lide under den nedarvede synds virkninger — ufuldkommenhed og død. (Romerne 5:12) Af den grund kunne forældre kun give ufuldkomment og syndigt liv i arv, selvom forplantningsorganernes oprindelige formål var at videregive fuldkomment liv gennem ægteskabsordningen.

Moselovens regler for renselse mindede derfor israelitterne om deres nedarvede syndighed og gjorde dem desuden opmærksomme på behovet for et genløsningsoffer der kunne dække over, eller sone, menneskers synder og føre dem tilbage til fuldkommenhed. Det kunne israelitternes dyreofre naturligvis ikke udvirke. (Hebræerne 10:3, 4) Formålet med Moseloven var at lede israelitterne til Kristus og hjælpe dem til at forstå at sand tilgivelse kun var mulig i kraft af Jesu fuldkomne offer, hvorved vejen til evigt liv var åbnet for de troende og trofaste. — Galaterne 3:24; Hebræerne 9:13, 14.