Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Jehova fortæller ’fra begyndelsen om enden’

Jehova fortæller ’fra begyndelsen om enden’

 Jehova fortæller ’fra begyndelsen om enden’

„Ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort.“ — ESAJAS 46:9, 10.

1, 2. Hvad er bemærkelsesværdigt i forbindelse med Babylons fald, og hvad viser dette om Jehova?

I NATTENS mulm og mørke sniger fjendens soldater sig gennem Eufratflodens leje mod deres mål, den mægtige by Babylon. Da de nærmer sig byens indgang, bliver de mødt af et forbløffende syn. De kolossale tofløjede døre i Babylons bymur er blevet efterladt åbne! Soldaterne klatrer op fra flodlejet, begiver sig ind i byen og indtager den på et øjeblik. Deres fører, Kyros, tager straks kommandoen over det erobrede land, og senere udsteder han et dekret om at de tilfangetagne israelitter skal gives fri. Tusinder af landflygtige vender hjem til Jerusalem for at genoprette tilbedelsen af Jehova. — 2 Krønikebog 36:22, 23; Ezra 1:1-4.

2 Disse begivenheder som fandt sted i 539-537 f.v.t., bekræftes af mange historikere i dag. Det bemærkelsesværdige er at begivenhedernes forløb var kendt omkring 200 år tidligere. Så mange år i forvejen havde Jehova nemlig inspireret sin profet Esajas til at beskrive Babylons fald. (Esajas 44:24–45:7) Gud åbenbarede ikke kun hvordan Babylon ville falde, men også navnet på den hærfører der ville besejre byen. * Henvendt til israelitterne, der dengang var hans vidner, sagde Jehova: „Husk de første ting fra fjerne tider, at jeg er Guddommen og at der ingen anden Gud er, og at ingen er som jeg, der fra begyndelsen fortæller om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort.“ (Esajas 46:9, 10a) Jehova er i sandhed en Gud der er i stand til på forhånd at vide hvad der vil ske.

3. Hvilke spørgsmål vil vi nu se nærmere på?

3 Hvor meget af fremtiden kender Jehova? Ved han på forhånd hvad hver enkelt af os vil gøre? Er vores fremtid mon forudbestemt? I denne og den næste artikel vil vi se hvad Bibelens svar er på disse og lignende spørgsmål.

 Jehova — en Gud der udtaler profetier

4. Hvem er kilden til de profetier der er nedskrevet i Bibelen?

4 Eftersom Jehova er i stand til at forudse fremtiden, inspirerede han sine tjenere på Bibelens tid til at nedskrive mange profetier, og det giver os mulighed for på forhånd at vide hvad han har til hensigt at gøre. „De første ting — se de er indtruffet, og nu forkynder jeg nye ting,“ erklærer Jehova. „Før de spirer frem, lader jeg jer høre om dem.“ (Esajas 42:9) Tænk hvor privilegeret Guds folk er!

5. Hvilket ansvar medfører det når man på forhånd ved hvad Jehova vil gøre?

5 Profeten Amos forsikrer os: „Den suveræne Herre Jehova gør . . . intet uden at han har åbenbaret sin fortrolige sag for sine tjenere profeterne.“ Denne forhåndsviden pålagde profeterne et ansvar. Læg mærke til den magtfulde illustration Amos herefter bruger: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke?“ Ligesom det fremkalder en øjeblikkelig reaktion hos både mennesker og dyr når en løve brøler, sådan fremkaldte Jehovas erklæringer en øjeblikkelig reaktion hos profeter som Amos. „Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ — Amos 3:7, 8.

Jehovas ord ’vil gennemføre hvad det er sendt til’

6. Hvordan blev Jehovas „beslutning“ gennemført i forbindelse med Babylons fald?

6 Gennem sin profet Esajas sagde Jehova: „Min beslutning står fast, og alt hvad jeg har lyst til gør jeg.“ (Esajas 46:10b) Guds „beslutning“, det vil sige hans vilje eller hensigt angående Babylon, indebar at han hidkaldte Kyros fra Persien for at lade ham indtage Babylon og forårsage dens fald. Længe i forvejen bekendtgjorde Jehova at dette var hans hensigt. Som allerede nævnt blev profetien opfyldt til punkt og prikke i år 539 f.v.t.

7. Hvorfor kan vi have tillid til at Jehovas „ord“ altid vil gennemføre hvad det er sendt til?

7 Næsten fire hundrede år før Kyros indtog Babylon, stod kong Josafat af Juda over for Ammons og Moabs forenede hære. Han bad tillidsfuldt: „Jehova, vore forfædres Gud, er du ikke Gud i himmelen, og hersker du ikke over alle nationernes riger, og er der ikke kraft og styrke i din hånd, så ingen kan holde stand mod dig?“ (2 Krønikebog 20:6) Esajas gav udtryk for en lignende tillid med ordene: „Har Hærstyrkers Jehova truffet en beslutning, hvem kan så forpurre den? Og er hans hånd rakt ud, hvem kan så føre den tilbage?“ (Esajas 14:27) Da kong Nebukadnezar af Babylon senere fik sine sansers fulde brug tilbage efter at have været sindssyg i en periode, erkendte han ydmygt: „Der er ingen som kan holde hans hånd tilbage og sige til ham: ’Hvad gør du?’“ (Daniel 4:35) Jehova selv giver sit folk denne garanti: „Mit ord . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ (Esajas 55:11) Vi kan have fuldstændig tillid til at Jehovas „ord“ altid går i opfyldelse. Jehovas hensigt vil altid blive gennemført.

 Guds „evige forsæt“

8. Hvad er Guds „evige forsæt“?

8 I sit brev til de kristne i Efesus skrev apostelen Paulus at Gud har et ’evigt forsæt’. (Efeserne 3:11) Her er der ikke blot tale om en handlingsplan, som om Gud var nødt til at udarbejde en plan for hvordan han ville gennemføre noget. Nej, det har derimod at gøre med Jehovas beslutning om at gennemføre det han oprindelig havde i tanke for menneskeheden og jorden. (1 Mosebog 1:28) Som en hjælp til at forstå hvor sikkert det er at Jehovas forsæt, eller hensigt, vil blive gennemført, vil vi nu se nærmere på den første profeti der er nedskrevet i Bibelen.

9. Hvilken forbindelse har Første Mosebog 3:15 med Guds hensigt?

9 Af løftet i Første Mosebog 3:15 fremgår det at Jehova øjeblikkelig efter at Adam og Eva havde syndet, besluttede at hans symbolske kvinde skulle frembringe et afkom, eller en søn. Jehova forudså desuden hvad fjendskabet mellem hans kvinde og Satan og mellem deres respektive afkom ville ende med. Skønt Guds kvindes afkom ville få hælen knust, ville dette afkom knuse hovedet på slangen, Satan Djævelen, når Guds fastsatte tid var inde. I mellemtiden ville Jehovas hensigt skridt for skridt og med usvigelig sikkerhed blive gennemført ved hjælp af den udvalgte slægtslinje indtil Jesus stod frem som den lovede Messias. — Lukas 3:15, 23-38; Galaterne 4:4.

Eksempler på Jehovas forudbestemmelse

10. Havde Jehova fra begyndelsen forudbestemt at Adam og Eva skulle synde? Forklar.

10 Om den plads Jesus indtager i forbindelse med Guds hensigt, skrev apostelen Peter: „Han [Jesus] var ganske vist forud kendt før verdens grundlæggelse, men ved tidernes ende blev han gjort kendt for jeres skyld.“ (1 Peter 1:20; fodnote) Vil det sige at Jehova fra begyndelsen havde forudbestemt at Adam og Eva skulle synde, og at der ville blive behov for at Jesus Kristus ofrede sit liv som en genløsningsbetaling? Nej. Ordet „grundlæggelse“ er oversat fra et græsk udtryk der ordret betyder „nedkastning (nedlæggelse) af sæd“. Havde der været en „nedkastning af sæd“, eller var et jordisk afkom blevet undfanget, før Adam og Eva syndede? Nej. Det var først efter Adam og Evas ulydige handling at de satte børn i verden. (1 Mosebog 4:1) Altså var det efter at Adam og Eva havde gjort oprør, men før Eva blev gravid, at Jehova forudbestemte at ’afkommet’ skulle fremstå. Gennem Jesu død og opstandelse tilvejebragte Jehova i sin kærlighed genløsningsbetalingen, hvorved den nedarvede synd og alle Satans bestræbelser vil blive gjort til intet. — Mattæus 20:28; Hebræerne 2:14; 1 Johannes 3:8.

11. Hvad forudbestemte Jehova i forbindelse med gennemførelsen af sin hensigt?

 11 Der var også noget andet Gud forudbestemte i forbindelse med gennemførelsen af sin hensigt. Det fremgår af Paulus’ ord til de kristne i Efesus. Paulus skrev at Gud vil „sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden“. Med hensyn til „det i himlene“, det vil sige dem der er udvalgt til at være arvinger sammen med Kristus, forklarede Paulus derefter: „Vi var forudbestemt efter hans forsæt, han som udvirker alt i overensstemmelse med hvad hans vilje tilråder.“ (Efeserne 1:10, 11) Ja, Jehova besluttede på forhånd at et begrænset antal mennesker skulle udgøre en sekundær del af Guds kvindes afkom og sammen med Kristus være med til at formidle de goder der følger med genløsningen. (Romerne 8:28-30) Apostelen Peter omtalte disse som „en hellig nation“. (1 Peter 2:9) Apostelen Johannes fik det privilegium at han i et syn hørte tallet på dem der skulle være Kristi medarvinger — 144.000. (Åbenbaringen 7:4-8; 14:1, 3) Forenede med kongen Kristus tjener de „til pris for [Guds] herlighed“. — Efeserne 1:12-14.

12. Hvordan ved vi at de 144.000 ikke er forudbestemt som enkeltpersoner?

12 Forudbestemmelsen af de 144.000 betyder ikke at visse enkeltpersoner er blevet forudbestemt til trofast at tjene Gud på denne måde. Formaningerne i De Kristne Græske Skrifter blev jo primært skrevet for at vejlede og styrke de salvede kristne til at bevare deres integritet og vise sig værdige til deres himmelske kaldelse. (Filipperne 2:12; 2 Thessaloniker 1:5, 11; 2 Peter 1:10, 11) Jehova ved på forhånd at der vil være 144.000 enkeltpersoner som vil kvalificere sig til at tjene hans hensigt. Men hvem de viser sig at være, afhænger af hvordan de der bliver indbudt, personligt vælger at leve deres liv, en beslutning som de hver især selv må træffe. — Mattæus 24:13.

Eksempler på Jehovas forudviden

13, 14. Hvad er Jehovas måde at bruge sin forudviden på i overensstemmelse med, og hvorfor?

13 Eftersom Jehova er en Gud der udtaler profetier og har en hensigt, hvordan bruger han så sin forudviden? Vi forsikres først og fremmest om at alle Guds veje er sande, retfærdige og kærlige. Da Paulus skrev til de kristne hebræere i det første århundrede, bekræftede han at Guds ed og Guds løfte er „to uforanderlige ting i hvilke det er umuligt for Gud at lyve“. (Hebræerne 6:17, 18) I sit brev til disciplen Titus gav Paulus også udtryk for denne tanke da han skrev at Gud „ikke kan lyve“. — Titus 1:2.

14 Dertil kommer at Jehova, skønt han ejer uindskrænket magt, aldrig handler uretfærdigt. Moses beskrev Jehova som „en trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han“. (5 Mosebog 32:4) Uanset hvad Jehova gør, er det i overensstemmelse med hans uforlignelige personlighed. Hans gerninger vidner om den fuldkomne balance der er mellem hans hovedegenskaber — kærlighed, visdom, retfærdighed og magt.

15, 16. Hvilke muligheder gav Jehova Adam i Edens Have?

 15 Tænk på hvordan Jehovas hovedegenskaber kom til udtryk i forbindelse med begivenhederne i Edens Have. Som en kærlig Fader sørgede Jehova for alt hvad menneskene havde behov for. Han udrustede Adam med evnen til at tænke, ræsonnere og drage slutninger. I modsætning til dyrene, der i det store og hele styres af instinkter, havde Adam evnen til at træffe valg. Da Adam var blevet skabt, så Gud ned fra sin himmelske trone og betragtede „alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt“. — 1 Mosebog 1:26-31; 2 Peter 2:12.

16 Da Jehova valgte at give Adam et påbud om ikke at spise af „træet til kundskab om godt og ondt“, sørgede han samtidig for at give Adam tilstrækkelig vejledning så han kunne beslutte hvad han ville gøre. Jehova gav Adam lov til at spise af „alle træer i haven“ undtagen ét og advarede om hvilke fatale følger det ville få hvis han spiste af frugten på det forbudte træ. (1 Mosebog 2:16, 17) Han forelagde Adam konsekvenserne af hans handlinger. Hvad ville Adam vælge at gøre?

17. Hvorfor kan vi sige at Jehova gør selektiv brug af sin forudviden?

17 Jehova valgte tydeligvis ikke at forudse hvad Adam — og Eva — ville gøre, selvom han har evnen til at vide alting på forhånd. Spørgsmålet er derfor ikke om Jehova kan forudse fremtiden, men om han vælger at gøre det. Desuden kan vi slutte at Jehova som den kærlige Gud han er, ikke forsætligt og grusomt ville forudbestemme at dette oprør — med alle dets sørgelige følger — skulle finde sted. (Mattæus 7:11; 1 Johannes 4:8) Jehova gør altså selektiv brug af sin forudviden.

18. Hvorfor er Jehovas selektive brug af sin forudviden ikke et udtryk for ufuldkommenhed hos ham?

18 Betyder Jehovas selektive brug af sin forudviden at der på en eller anden måde er en brist, en mangel hos Jehova, at han ikke er fuldkommen? Nej. Moses beskrev Jehova som „Klippen“ og tilføjede: „Fuldkomment er hans værk.“ Gud kunne ikke klandres for konsekvenserne af menneskers synd. De katastrofale virkninger vi alle mærker i dag, skyldes Adams ulydige handling. Apostelen Paulus’ klare ræsonnement var at „synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. — 5 Mosebog 32:4, 5; Romerne 5:12; Jeremias 10:23.

19. Hvilke spørgsmål vil vi se nærmere på i den næste artikel?

19 På grundlag af det vi her har gennemgået, forstår vi at der ikke findes nogen uretfærdighed hos Jehova. (Salme 33:5) Tværtimod er Jehovas egenskaber og normer altid i overensstemmelse med hans hensigt. (Romerne 8:28) Som den Gud der udtaler profetier, fortæller Jehova „fra begyndelsen . . . om enden, og fra gammel tid om de ting der ikke er gjort“. (Esajas 46:9, 10) Vi har også set at Jehova gør selektiv brug af sin forudviden. Men hvordan berører det os? Hvordan kan vi sikre os at vores beslutninger stemmer overens med Guds kærlige hensigt? Og hvilke velsignelser vil det føre med sig? De spørgsmål vil vi se nærmere på i den næste artikel.

[Fodnote]

^ par. 2 Se brochuren En bog for alle mennesker, side 28. Udgivet af Jehovas Vidner.

Repetition

• Hvilke eksempler fra fortiden bekræfter at Guds ord altid ’gennemfører hvad det er sendt til’?

• Hvad har Jehova forudbestemt i forbindelse med sit „evige forsæt“?

• På hvilken måde bruger Jehova sin forudviden?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 22]

Josafat havde en stærk tillid til Jehova

[Illustration på side 23]

Gud havde forudsagt Jesu død og opstandelse

[Illustration på side 24]

Havde Jehova forudbestemt hvad Adam og Eva ville gøre?