Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hyrder som er „eksempler for hjorden“

Hyrder som er „eksempler for hjorden“

 Hyrder som er „eksempler for hjorden“

„Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt . . . villigt . . . af iver . . . ved at være eksempler for hjorden.“ — 1 PETER 5:2, 3.

1, 2. (a) Hvilket privilegium betroede Jesus apostelen Peter, og hvorfor var Jesu tillid til ham ikke uberettiget? (b) Hvilke følelser nærer Jehova for de udnævnte hyrder?

NOGEN tid før Pinsedagen år 33 sad Peter og seks andre disciple og spiste et morgenmåltid som Jesus havde tilberedt ved bredden af Galilæas Sø. Det var ikke første gang Peter havde set den opstandne Jesus, og han var uden tvivl lykkelig for at vide at Jesus var i live. Men Peter har måske også været ængstelig. Det var trods alt kun nogle dage siden at han offentligt havde benægtet overhovedet at kende Jesus. (Lukas 22:55-60; 24:34; Johannes 18:25-27; 21:1-14) Irettesatte Jesus den angrende Peter for hans mangel på tro? Nej. I stedet betroede han Peter det privilegium at give hans „små får“ føde og være hyrde for dem. (Johannes 21:15-17) Som den bibelske beretning om den første kristne menighed viser, var Jesu tillid til Peter ikke uberettiget. Sammen med de andre apostle og ældste i Jerusalem var Peter hyrde for den kristne menighed i en periode med svære prøvelser og hurtig vækst. — Apostelgerninger 1:15-26; 2:14; 15:6-9.

2 I dag har Jehova gennem Jesus Kristus udnævnt kvalificerede mænd til at tjene som åndelige hyrder der skal lede Hans får gennem de mest kritiske tider i menneskehedens historie. (Efeserne 4:11, 12; 2 Timoteus 3:1) Har en sådan tillid været berettiget? Ja, det er det fredelige kristne brodersamfund som findes overalt på jorden, et vidnesbyrd om. Det er sandt at disse hyrder er ufuldkomne mennesker, ligesom Peter var. (Galaterne 2:11-14; Jakob 3:2) Alligevel betror Jehova dem at drage omsorg for de får som „han købte med blodet af sin egen søn“. (Apostelgerninger 20:28) Jehova holder meget af sådanne mænd og regner dem for at være „værdige til dobbelt ære“. — 1 Timoteus 5:17.

3. Hvordan kan åndelige hyrder tjene med iver og bevare en villig indstilling?

3 Hvordan kan åndelige hyrder tjene med iver og bevare en villig indstilling så de bliver eksempler for hjorden? Ligesom Peter og de andre hyrder i det første århundrede sætter de deres lid til Guds hellige ånd som giver dem den styrke de behøver for at kunne bære deres ansvarsbyrde. (2 Korinther 4:7) Den hellige ånd frembringer også åndens frugt i dem — kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse. (Galaterne 5:22, 23) Lad os se på hvordan hyrder kan være gode eksempler i forbindelse med at lægge åndens frugt for dagen når de tager sig af Guds hjord.

Må elske hele hjorden og det enkelte får

4, 5. (a) Hvordan viser Jehova og Jesus kærlighed til hjorden? (b) Nævn nogle af de måder hvorpå åndelige hyrder viser hjorden kærlighed.

4 Den vigtigste egenskab Guds ånd frembringer, er kærlighed. Jehova viser sin kærlighed til hjorden som et hele når han forsyner  den med en overflod af åndelig føde. (Esajas 65:13, 14; Mattæus 24:45-47) Men han gør mere end blot at sørge for føde til hjorden. Han føler sig personligt knyttet til hvert enkelt får. (1 Peter 5:6, 7) Også Jesus elsker hjorden. Han satte sin sjæl til for den, og han kender det enkelte får personligt, „ved navn“. — Johannes 10:3, 14-16.

5 De åndelige hyrder efterligner Jehova og Jesus. De viser kærlighed til Guds hjord som et hele ved at „tage [sig] af undervisning“ i menigheden. Hyrdernes bibelske foredrag er med til at beskytte hjorden og give den åndelig næring, og deres slidsomme arbejde i denne forbindelse er noget alle kan se. (1 Timoteus 4:13, 16) Mindre synlig er den indsats de gør for at føre menighedens optegnelser, tage sig af korrespondance, udarbejde mødeprogrammer og sørge for talrige andre ting som skal sikre at menighedens møder og andre aktiviteter sker „sømmeligt og med orden“. (1 Korinther 14:40) Meget af dette arbejde gøres uden at andre i menigheden lægger mærke til det. Det er virkelig et arbejde der gøres af kærlighed. — Galaterne 5:13.

6, 7. (a) Hvad er en af måderne hvorpå hyrder kan blive bedre kendt med fårene? (b) Hvorfor er det undertiden godt at fortælle en ældste hvordan man har det?

6 Kærlige kristne hyrder bestræber sig for at vise hvert enkelt får i menigheden personlig interesse. (Filipperne 2:4) En af de måder hvorpå hyrder bliver bedre kendt med de enkelte får, er ved at arbejde nært sammen med dem i den offentlige forkyndelse. Jesus havde ofte sine disciple med sig når han forkyndte, og brugte sådanne lejligheder til at opmuntre dem. (Lukas 8:1) En erfaren kristen hyrde siger: „Jeg synes at en af de bedste måder at opmuntre en broder eller søster på, er ved at følges med vedkommende i forkyndelsen, og på den måde lærer man også hinanden godt at kende.“ Hvis du ikke for nylig har haft lejlighed til at arbejde sammen med en af de ældste  i forkyndelsen, hvorfor så ikke få en aftale med en af dem?

7 Kærlighed fik Jesus til at tage del i sine disciples sorger og glæder. For eksempel blev han „usigelig glad“ da 70 af hans disciple vendte begejstrede tilbage fra forkyndelsen. (Lukas 10:17-21) Derimod „gav [han] tårerne frit løb“ da han så hvilken virkning Lazarus’ død havde på Maria og hendes familie og venner. (Johannes 11:33-35) Omsorgsfulde hyrder i dag holder heller ikke en følelsesmæssig distance til fårene. Nej, kærlighed får dem til at ’glæde sig med dem der glæder sig’, og ’græde med dem der græder’. (Romerne 12:15) Hvis du oplever enten glæder eller sorger i dit liv, kan du føle dig fri til at fortælle de kristne hyrder hvordan du har det. At høre om din glæde vil opmuntre dem. (Romerne 1:11, 12) Og at få kendskab til de prøvelser du må udholde, vil hjælpe dem til at styrke og trøste dig. — 1 Thessaloniker 1:6; 3:1-3.

8, 9. (a) Hvordan viste en ældste sin kone kærlighed? (b) Hvor vigtigt er det at en hyrde viser sin familie kærlighed?

8 Den kærlighed en hyrde har til hjorden, kommer i særlig grad til udtryk ved den måde han behandler sin egen familie på. (1 Timoteus 3:1, 4) Hvis han er gift, vil den kærlighed og ære han viser sin kone, være et eksempel som andre ægtemænd kan efterligne. (Efeserne 5:25; 1 Peter 3:7) Læg mærke til hvad en kristen enke ved navn Linda fortæller. Hendes mand tjente som tilsynsmand i over 20 år. „Min mand brugte meget tid på at tage sig af menigheden, men han fik mig til at føle at jeg var en del af et team. Han gav ofte udtryk for sin taknemmelighed over at jeg støttede ham, og han brugte al den tid han kunne, sammen med mig. Det gjorde at jeg følte mig elsket og ikke var jaloux over at han brugte tid på menigheden.“

9 Hvis en kristen hyrde er far, vil hans kærlige vejledning og rosende ord til sine børn være et mønster som andre forældre kan følge. (Efeserne 6:4) Den kærlighed han viser sin familie, vil i virkeligheden være et stadigt vidnesbyrd om at han lever op til den tillid der blev vist ham da han af den hellige ånd blev udnævnt som hyrde. — 1 Timoteus 3:4, 5.

Må fremme glæde og fred ved at kommunikere

10. (a) Hvad kan have en negativ virkning på menighedens glæde og fred? (b) Hvilket spørgsmål truede med at ødelægge freden i menigheden i det første århundrede, og hvordan blev det behandlet?

10 Den hellige ånd kan give den enkelte kristne glæde og fred i hjertet, og den kan fremelske disse egenskaber i et ældsteråd og i menigheden som et hele. Men hvis kommunikationen er dårlig, kan det have en negativ virkning på denne glæde og fred. Kong Salomon sagde: „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd.“ (Ordsprogene 15:22) På den anden side fremmer en respektfuld og åben kommunikation glæden og freden. Da spørgsmålet om omskærelse for eksempel truede med at ødelægge freden i den første kristne menighed, søgte det styrende råd i Jerusalem den hellige ånds ledelse. De ældste der udgjorde rådet, gav også udtryk for deres forskellige meninger om emnet, og efter en livlig diskussion nåede de frem til en afgørelse. Da de meddelte menighederne deres enstemmige afgørelse, „glædede [brødrene] sig over opmuntringen“. (Apostelgerninger 15:6-23, 25, 31; 16:4, 5) Glæden og freden var blevet fremmet.

11. Hvordan kan ældste fremme glæden og freden i menigheden?

11 Det samme gør sig gældende i dag. Hyrder bidrager til glæden og freden i menigheden når de er gode til at kommunikere. Hvis problemer truer menighedens fred, mødes de og giver åbent udtryk for deres synspunkter. De lytter med respekt til de andre hyrders kommentarer. (Ordsprogene 13:10; 18:13) Efter at have bedt om den hellige ånds ledelse træffer de en afgørelse der er baseret på Bibelens principper og de retningslinjer der er givet af „den trofaste og kloge træl“. (Mattæus 24:45-47;  1 Korinther 4:6) Når først ældsterådet har truffet en bibelsk begrundet afgørelse, bøjer hver enkelt ældste sig for den hellige ånds ledelse ved at støtte afgørelsen — og det gælder også selvom hans personlige mening ikke vandt flertallets støtte. En sådan beskeden indstilling fremmer glæden og freden og er et godt eksempel for fårene med hensyn til hvordan man skal vandre med Gud. (Mika 6:8) Retter du dig beskedent efter de bibelske afgørelser menighedens hyrder træffer?

Må være langmodige og venlige

12. Hvorfor havde Jesus brug for at være langmodig og venlig over for apostlene?

12 Jesus var langmodig med apostlene og venlig over for dem skønt de gentagne gange begik de samme fejl. For eksempel forsøgte han igen og igen at indprente dem behovet for at være ydmyge. (Mattæus 18:1-4; 20:25-27) Til trods for dette opstod der den sidste aften i Jesu jordiske liv „en heftig diskussion iblandt dem om hvem af dem der syntes at være den største“, lige efter at Jesus havde givet dem en lektion i ydmyghed ved at vaske deres fødder. (Lukas 22:24; Johannes 13:1-5) Skældte han apostlene ud? Nej, han ræsonnerede venligt med dem og sagde: „Hvem er størst: den der ligger til bords, eller den der virker som tjener? Er det ikke den der ligger til bords? Men i jeres midte er jeg som den der virker som tjener.“ (Lukas 22:27) Jesu langmodighed og venlighed — foruden hans eget gode eksempel — gjorde langt om længe indtryk på apostlene.

13, 14. Hvornår må hyrder især vise venlighed?

13 En åndelig hyrde bliver måske også nødt til gentagne gange at vejlede en i menigheden angående en bestemt svaghed. Hyrden kunne godt blive irriteret på vedkommende. Men hvis han husker på sine egne svagheder når han ’formaner den som fører et uordentligt liv’, vil han kunne være langmodig og venlig over for sin broder. På den måde efterligner han Jesus og Jehova, der viser disse egenskaber over for alle kristne — deriblandt hyrderne. — 1 Thessaloniker 5:14; Jakob 2:13.

14 I nogle tilfælde bliver hyrder måske nødt til strengt at irettesætte en der har begået en alvorlig synd. Og hvis overtræderen ikke angrer og ændrer sind, bliver hyrderne nødsaget til at fjerne vedkommende fra menigheden. (1 Korinther 5:11-13) Men selv i en sådan situation viser deres væremåde over for den pågældende at det er synden og ikke synderen de hader. (Judas 23) Hyrdernes venlighed kan gøre det nemmere for et får der er kommet på afveje, at vende tilbage til folden. — Lukas 15:11-24.

Gode gerninger udspringer af tro

15. Nævn en af de måder hvorpå hyrder efterligner Jehovas godhed, og hvad det er der motiverer dem til at gøre det.

15 „Jehova er god mod alle,“ selv mod dem der ikke værdsætter det han gør for dem. (Salme 145:9; Mattæus 5:45) Hans godhed kommer især til udtryk ved at han sender sit folk ud for at forkynde den „gode nyhed om riget“. (Mattæus 24:14) Hyrder genspejler Guds godhed ved at føre an i dette forkyndelsesarbejde. Hvad motiverer dem til at gøre en sådan utrættelig indsats? Deres stærke tro på Jehova og hans løfter. — Romerne 10:10, 13, 14.

16. Hvordan kan hyrder „gøre det der er godt“ mod fårene?

 16 Hyrder arbejder ikke kun på at „gøre det der er godt mod alle“ ved at forkynde; de har især et ansvar for at gøre det der er godt „mod dem der er beslægtede med [dem] i troen“. (Galaterne 6:10) En af de måder de gør dette på, er ved at aflægge opmuntrende hyrdebesøg. „Jeg nyder at aflægge hyrdebesøg,“ siger en ældste. „Sådanne besøg giver mig lejlighed til at rose brødrene og søstrene for deres indsats og til at hjælpe dem til at forstå at det de gør, er værdsat.“ Undertiden kommer hyrder måske med forslag til hvordan en forkynder kan gøre fremskridt i tjenesten for Jehova, og når de gør det, vil det være klogt af dem at efterligne apostelen Paulus. Læg mærke til hvordan han appellerede til brødrene i Thessalonika: „Vi har den tillid til Herren at, når det gælder jer, så gør I og vil I fortsat gøre det vi befaler.“ (2 Thessaloniker 3:4) Sådanne udtryk for tillid vil få det bedste frem i alle og gøre det nemmere for menighedens medlemmer at ’være lydige mod dem der fører an’. (Hebræerne 13:17) Husker du at give udtryk for din værdsættelse når du får et opmuntrende hyrdebesøg?

Mildhed kræver selvbeherskelse

17. Hvilken belæring fik Peter af Jesus?

17 Jesus var mild, selv når han blev provokeret. (Mattæus 11:29) Da han blev forrådt og arresteret, viste han mildhed og stor selvbeherskelse. Peter, derimod, trak impulsivt sit sværd og gik til modangreb. Men Jesus sagde til ham: „Mener du at jeg ikke kan bede min Fader om hjælp, så han i dette øjeblik sender mig mere end tolv legioner engle?“ (Mattæus 26:51-53; Johannes 18:10) Peter tog belæringen til sig og mindede senere de kristne om følgende: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor. . . . Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke.“ — 1 Peter 2:21-23.

18, 19. (a) Hvornår må hyrder især vise mildhed og selvbeherskelse? (b) Hvilke spørgsmål vil vi se på i den næste artikel?

18 Hvis hyrdernes indsats i menigheden skal lykkes, må de også være milde, selv når de bliver uretfærdigt behandlet. Det kan være at en som de prøver at hjælpe, reagerer negativt. Hvis vedkommende er åndeligt svag eller syg, kan det ske at han svarer „tankeløst som med sværdhug“ når de ældste henvender sig til ham. (Ordsprogene 12:18) Men ligesom Jesus vil hyrderne undgå at svare igen med skarpe ord eller på anden måde hævne sig. De lægger selvbeherskelse for dagen og bliver ved med at vise medfølelse, hvilket kan blive til velsignelse for den der har behov for hjælp. (1 Peter 3:8, 9) Tager du ved lære af de ældstes eksempel og viser mildhed og selvbeherskelse når du bliver vejledt?

19 Der er ingen tvivl om at Jehova og Jesus sætter stor pris på det selvopofrende arbejde der udføres af de tusinder af hyrder som villigt tager sig af den verdensomspændende hjord. Jehova og hans søn har også stor kærlighed til de tusinder af menighedstjenere der støtter de ældste i forbindelse med at ’yde de hellige hjælpetjeneste’. (Hebræerne 6:10) Hvordan kan det da være at nogle døbte brødre tøver med at stille sig til rådighed og påtage sig denne ’smukke gerning’? (1 Timoteus 3:1) Og hvordan oplærer Jehova dem han udnævner som hyrder? Disse spørgsmål vil vi se på i den næste artikel.

Husker du?

• På hvilke måder viser hyrder kærlighed til hjorden?

• Hvordan kan alle i menigheden bidrage til glæden og freden?

• Hvorfor er hyrder langmodige og venlige når de giver vejledning?

• Hvordan kommer de ældstes godhed og tro til udtryk?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 18]

Kærlighed motiverer ældste til at betjene menigheden

[Illustrationer på side 18]

De bruger også tid sammen med deres familie på adspredelser . . .

. . . og i tjenesten

[Illustration på side 20]

En god kommunikation blandt de ældste fremmer glæden og freden i menigheden