Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Følg Jesu eksempel og vis omsorg for de fattige

Følg Jesu eksempel og vis omsorg for de fattige

 Følg Jesu eksempel og vis omsorg for de fattige

FATTIGDOM og undertrykkelse har eksisteret næsten lige så længe der har været mennesker til. Guds lov til Israel søgte ganske vist at beskytte de fattige og at mindske deres lidelser, men Loven blev ofte ignoreret. (Amos 2:6) Profeten Ezekiel fordømte den måde de fattige blev behandlet på. Han sagde: „Folket i landet har øvet udbytning og røveri, og den nødstedte og fattige har de behandlet dårligt, og den fastboende udlænding har de udbyttet uden ret.“ — Ezekiel 22:29.

Situationen var den samme da Jesus var på jorden. De religiøse ledere var fuldstændig ligeglade med de fattige og nødlidende og blev beskrevet som pengekære mænd der ’opslugte enkernes hjem’. De var mere optaget af at overholde deres egne overleveringer end i at tage sig af de ældre og de nødlidende. (Lukas 16:14; 20:47; Mattæus 15:5, 6) I Jesu lignelse om den barmhjertige samaritaner var det interessant nok en præst og en levit der, i stedet for at stoppe op og hjælpe en såret mand, gik forbi ham på den modsatte side af vejen. — Lukas 10:30-37.

Jesus viste omsorg for de fattige

Af evangelieberetningerne fremgår det at Jesus fuldt ud forstod de fattiges problemer  og var meget opmærksom på deres behov. Han havde givet afkald på sit liv i himmelen for at blive et menneske og ’blev fattig for vores skyld’. (2 Korinther 8:9) Da han så folkeskarerne, „fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. (Mattæus 9:36) Beretningen om den fattige enke viser at det ikke var de store gaver som de rige gav „af deres overflod“, der gjorde indtryk på Jesus, men derimod den fattige enkes meget beskedne bidrag. Jesus blev dybt rørt over det hun gjorde, fordi hun „lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af“. — Lukas 21:4.

Jesus havde ikke alene medfølelse med de fattige, han engagerede sig også personligt i deres behov. Han selv og hans apostle havde en fælles pengekasse hvorfra de gav bidrag til trængende israelitter. (Mattæus 26:6-9; Johannes 12:5-8; 13:29) Jesus lod forstå at de der ønskede at blive hans disciple, måtte føle et ansvar for at hjælpe de fattige. Til en rig ung leder sagde han: „Sælg alt hvad du har og del det ud til fattige, så vil du have værdier i himlene; og kom så og følg mig.“ At den unge mand ikke var villig til at give afkald på sine ejendele, viste at han havde større kærlighed til rigdom end til Gud og næsten. Han havde derfor ikke de egenskaber der var nødvendige for at blive en discipel af Jesus. — Lukas 18:22, 23.

Jesu disciple har omsorg for de fattige

Efter Jesu død viste apostlene og de andre disciple fortsat omsorg for de fattige de havde iblandt sig. I omkring år 49 mødtes Paulus med Jakob, Peter og Johannes, og sammen drøftede de den befaling Paulus havde fået af Jesus Kristus til at forkynde den gode nyhed. De blev enige om at Paulus og Barnabas skulle gå til „nationerne“ og først og fremmest forkynde for hedningerne. Men Jakob og de andre apostle tilskyndede Paulus og Barnabas til at „huske de fattige“. Og ’netop dét bestræbte Paulus sig på at gøre’. — Galaterne 2:7-10.

I kejser Claudius’ regeringstid udbrød der en alvorlig hungersnød flere steder i Romerriget. Derfor „besluttede [de kristne i Antiochia] at de, alt efter som de hver især havde råd til det, ville sende noget til hjælp for brødrene som boede i Judæa; og dette gjorde de, idet de sendte det til de ældste ved Barnabas’ og Saulus’ hånd“. — Apostelgerninger 11:28-30.

I dag forstår sande kristne også at Jesu disciple må vise omsorg for de fattige og nødlidende, især blandt deres trosfæller. (Galaterne 6:10) Derfor er de oprigtigt interesseret i at yde materiel hjælp til dem der er i nød. I 1998 hærgede der for eksempel en streng tørke i store dele af det nordøstlige Brasilien. Tørken ødelagde høsten af både ris, bønner og majs, og det førte til udbredt hungersnød, den værste i 15 år. Nogle steder var der endda knapt med drikkevand. Jehovas Vidner i andre dele af Brasilien nedsatte straks nødhjælpskomitéer, og i løbet af kort tid havde man indsamlet tonsvis af mad og betalt for transport af forsyningerne.

 Nogle af de Jehovas Vidner der var med til at støtte nødhjælpen, skrev: „Vi er meget glade for at kunne hjælpe vore brødre, især fordi vi ved at det glæder Jehovas hjerte. Vi vil aldrig glemme ordene i Jakob 2:15, 16.“ Her står der: „Hvis en broder eller en søster er nøgen og mangler den daglige føde, og en af jer siger til dem: ’Gå bort i fred, hold jer varme og mætte,’ men I ikke giver dem det fornødne til legemet, hvad gavner det så?“

I en af Jehovas Vidners menigheder i São Paulo er der en beskeden og nidkær forkynder som ofte må slide i det for at klare dagen og vejen. Hun siger: „Selvom jeg lever i fattigdom, har Bibelens budskab givet mit liv mening. Jeg ved ikke hvordan det ville være gået hvis ikke mine trosfæller havde hjulpet mig.“ For nogen tid siden blev det nødvendigt for denne hårdtarbejdende søster at få en operation, men hun havde ikke råd til at betale hospitalsregningen. Det havde imidlertid nogle af hendes kristne brødre og søstre i menigheden. Ja, når som helst det er muligt, yder sande kristne i hele verden hjælp til deres trosfæller.

Men uanset hvor hjertevarmende det er at høre om den slags oplevelser, er sådanne bestræbelser naturligvis ikke nok til at fjerne fattigdommen. End ikke magtfulde regeringer og store internationale nødhjælpsorganisationer, som ellers udretter meget, har kunnet fjerne det ældgamle problem fattigdom. Det er derfor nærliggende at spørge: Hvordan kan man finde en endelig løsning på fattigdomsproblemet og de andre problemer der plager menneskeheden?

Varig hjælp gennem Bibelens lære

Bibelen fortæller at Jesus gjorde mange gode gerninger for de fattige og andre der led nød. (Mattæus 14:14-21) Men hvad var Jesus mest optaget af? Ved en lejlighed, efter at han havde brugt en del tid på at hjælpe folk i nød, sagde Jesus til sine disciple: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde dér.“ Hvorfor afbrød Jesus sit arbejde med at hjælpe de syge og fattige for at kunne fortsætte med at forkynde? Han siger selv: „For det er med det formål [altså at forkynde] jeg er gået ud.“ (Markus 1:38, 39; Lukas 4:43) Selvom Jesus betragtede det som vigtigt at gøre godt mod folk i nød, var forkyndelsen af Guds rige det vigtigste for ham. — Markus 1:14.

Eftersom Bibelen opfordrer kristne til at „følge lige i [Jesu] fodspor“, er det tydeligt hvad der må være det vigtigste for kristne i dag med hensyn til at hjælpe andre. (1 Peter 2:21) Ligesom Jesus har hans disciple omsorg for folk der lider nød. Men ligesom Jesus betragter de forkyndelsen af Bibelens opmuntrende budskab om Guds rige som deres vigtigste opgave. (Mattæus 5:14-16; 24:14; 28:19, 20) Hvorfor er forkyndelsen af Guds ord den vigtigste måde at hjælpe andre på?

 Erfaringer fra hele verden viser at når folk forstår og følger Bibelens praktiske vejledning, kan de bedre klare dagliglivets problemer, derunder også fattigdom. Desuden giver det budskab om Guds rige som Jehovas Vidner forkynder, folk et håb for fremtiden — et håb der gør livet værd at leve, selv under de værst tænkelige forhold. (1 Timoteus 4:8) Hvilket håb er der tale om?

Guds ord giver os denne forsikring angående fremtiden: „Men efter [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) Når der i Bibelen tales om „jorden“, henviser det nogle gange til de mennesker der bor på jorden. (1 Mosebog 11:1) Den lovede ’nye jord’ som Bibelen taler om, er altså et nyt samfund af mennesker der har Guds godkendelse. Ifølge Bibelen er det dem som Gud godkender, der vil modtage det evige livs gave og få et fuldt tilfredsstillende liv på en paradisisk jord under Jesu herredømme. (Markus 10:30) Alle har mulighed for at få del i denne vidunderlige fremtid, også de fattige. På denne ’nye jord’ vil fattigdomsproblemet være løst for evigt.

[Ramme/illustration på side 7]

HVORDAN VIL JESUS „UDFRI DEN FATTIGE“? — Salme 72:12

RETFÆRDIGHED: „Måtte han dømme folkets nødstedte retfærdigt; måtte han frelse den fattiges sønner, og måtte han knuse udbytteren.“ (Salme 72:4) Når Kristus regerer over jorden, vil alle blive behandlet retfærdigt. Der vil ikke være plads til korruption, en svøbe der forvandler potentielt rige lande til fattige lande.

FRED: „I hans dage blomstrer den retfærdige, og fred i overflod, indtil månen ikke er mere.“ (Salme 72:7) En stor del af verdens fattigdom skyldes menneskenes konflikter og krige. Jesus vil indføre fuldstændig fred på jorden og fjerne krig, en af de største årsager til fattigdom.

MEDFØLELSE: „Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ (Salme 72:12-14) De ringe, fattige og undertrykte vil komme til at tilhøre en stor lykkelig familie af mennesker som er forenede under kongen Jesus Kristus.

VELSTAND: „Der vil være en overflod af korn på jorden.“ (Salme 72:16) Under Jesu styre vil der være materiel velstand og rigeligt af alt. Ingen vil lide på grund af fødevaremangel eller hungersnød — der i dag gør mange fattige.

[Illustration på side 4, 5]

Jesus engagerede sig i de fattiges behov

[Illustration på side 6]

Bibelens budskab giver et virkeligt håb