Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan man kvalificerer sig til den kristne dåb

Hvordan man kvalificerer sig til den kristne dåb

 Hvordan man kvalificerer sig til den kristne dåb

„Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ — APOSTELGERNINGER 8:36.

1, 2. Hvordan indledte Filip en samtale med en ætiopisk embedsmand, og hvoraf fremgår det at manden var interesseret i åndelige spørgsmål?

ET ÅR eller to efter Jesu død kørte en regeringsembedsmand i sin hestetrukne vogn sydpå ad vejen fra Jerusalem til Gaza. Foran ham lå en anstrengende køretur på omkring 1500 kilometer. Denne gudfrygtige mand havde rejst hele vejen fra Ætiopien til Jerusalem for at tilbede Jehova. På den lange rejse hjem udnyttede han tiden godt ved at læse i Guds ord — hvilket viser noget om hans tro. Jehova lagde mærke til denne oprigtige mand, og ved hjælp af en engel gav Han disciplen Filip besked på at opsøge ætiopieren og forkynde for ham. — Apostelgerninger 8:26-28.

2 Det var nemt for Filip at indlede en samtale, for den ætiopiske embedsmand læste højt, sådan som det var skik og brug dengang. Filip kunne derfor høre at det var Esajas’ skriftrulle han læste op af. Et ganske enkelt spørgsmål vakte mandens interesse. Filip spurgte ham: „Forstår du egentlig det du læser?“ Dette førte til en drøftelse af Esajas 53:7, 8. Til slut „forkyndte [Filip] den gode nyhed om Jesus for ham“. — Apostelgerninger 8:29-35.

3, 4. (a) Hvorfor døbte Filip ætiopieren uden at tøve? (b) Hvilke spørgsmål vil vi nu se på?

3 I løbet af kort tid forstod ætiopieren hvilken plads Jesus har i Guds hensigt, samt at det er nødvendigt at blive døbt som en discipel af Kristus. Da han fik øje på noget vand i  nærheden, spurgte han derfor Filip: „Hvad hindrer mig i at blive døbt?“ I denne situation var der selvfølgelig nogle særlige forhold som gjorde sig gældende. Her var en troende mand der allerede tilbad Gud som jødisk proselyt. Sandsynligvis ville der gå lang tid før han igen fik mulighed for at blive døbt. Og af endnu større betydning var det at denne mand forstod hvad Gud krævede af ham, og uforbeholdent ønskede at rette sig efter det. Filip var glad for at imødekomme ætiopierens anmodning, og efter at han var blevet døbt, „fortsatte [han] sin rejse med glæde“. I sit hjemland blev han utvivlsomt en ivrig forkynder af den gode nyhed. — Apostelgerninger 8:36-39.

4 Indvielse og dåb er ikke skridt man må tage for hurtigt eller uden at tænke sig om, men som eksemplet med den ætiopiske embedsmand viser, har der været tilfælde hvor nogle er blevet døbt kort tid efter at de har hørt om sandheden fra Guds ord. * Det vil derfor være relevant at overveje følgende spørgsmål: Hvordan kan man forberede sig til dåben? I hvor høj grad spiller alderen ind? Hvilke åndelige fremskridt må være tydelige før en person bliver døbt? Og vigtigst af alt: Hvorfor kræver Jehova at hans tjenere tager dette skridt?

Et højtideligt løfte

5, 6. (a) Hvordan reagerede Guds folk i fortiden på Jehovas kærlighed? (b) Hvilket nært forhold til Gud kan vi få når vi er blevet døbt?

5 Efter at Jehova havde udfriet israelitterne fra Ægypten, tilbød han at tage dem til sig som sin „særlige ejendom“, at elske og beskytte dem og at gøre dem til „en hellig nation“. For at modtage sådanne velsignelser måtte folket imidlertid reagere på Guds kærlighed på en konkret måde. Det gjorde de ved at sige ja til at gøre ’alt hvad Jehova havde sagt’, og ved at indgå en pagt med ham. (2 Mosebog 19:4-9) I det første århundrede befalede Jesus dem der fulgte ham, at gøre disciple af folk af alle nationerne, og de der accepterede hans lære, blev døbt. Et godt forhold til Gud afhang af at man fik tro på Jesus Kristus og derefter lod sig døbe. — Mattæus 28:19, 20; Apostelgerninger 2:38, 41.

6 Disse bibelske beretninger viser at Jehova velsigner dem der højtideligt lover at tjene ham og holder deres løfte. For kristne er indvielse og dåb nødvendige skridt der fører til Jehovas velsignelse. Vi er besluttede på at følge hans veje og søge hans ledelse. (Salme 48:14) Til gengæld tager Jehova os billedligt talt i hånden og leder os ad den vej vi bør vandre. — Salme 73:23; Esajas 30:21; 41:10, 13.

7. Hvorfor er indvielse og dåb noget man personligt må beslutte sig for?

Motivationen til at tage disse skridt skal være at vi elsker Jehova og ønsker at tjene ham. Man bør ikke lade sig døbe blot fordi nogen siger til en at man har studeret længe nok, eller fordi ens venner skal døbes. Naturligvis kan forældre og andre modne kristne opmuntre en til at overveje indvielse og dåb. For eksempel tilskyndede apostelen Peter dem der hørte hans tale på Pinsedagen, til at ’lade sig døbe’. (Apostelgerninger 2:38) Ikke desto mindre er vores indvielse en personlig sag, og ingen kan tage dette skridt for os. Beslutningen om at gøre Guds vilje må vi selv træffe. — Salme 40:8.

Tilstrækkelig forberedelse til dåben

8, 9. (a) Hvorfor er barnedåb i modstrid med Bibelen? (b) Hvilke åndelige fremskridt må unge have gjort inden dåben?

8 Er børn i stand til at foretage en indvielse på et fornuftigt grundlag? Bibelen nævner ikke noget om hvor gammel man skal være for at kunne blive døbt. Men det er indlysende at spædbørn ikke kan få tro, vise  deres tro i gerning eller indvi sig til Gud. (Apostelgerninger 8:12) Om de kristne i det første århundrede skrev historikeren August Neander i sin bog Allgemeine Geschichte der christlichen Religion und Kirche: „Til at begynde med var det kun voksne der blev døbt, eftersom man opfattede dåben og troen som værende uløseligt forbundet med hinanden.“

9 Hvad unge angår, er der nogle der relativt tidligt får en forståelse af åndelige spørgsmål, mens andre er længere tid om det. Før unge kan lade sig døbe, skal de imidlertid have et personligt forhold til Jehova, en god forståelse af Bibelens grundsandheder og af hvad indvielsen indebærer, ligesom det er tilfældet med voksne.

10. Hvilke skridt må gå forud for indvielse og dåb?

10 Jesus pålagde sine disciple at lære andre at holde alt det han havde befalet. (Mattæus 28:20) De nye må derfor først tilegne sig nøjagtig kundskab om sandheden så de får tro på Jehova og hans ord. (Romerne 10:17; 1 Timoteus 2:4; Hebræerne 11:6) Når sandheden fra Bibelen så rører en persons hjerte, vil den bevæge ham til at ændre sind og vende om fra sin tidligere levevis. (Apostelgerninger 3:19) Til sidst når personen dertil at han ønsker at indvi sig til Jehova og blive døbt, som Jesus befalede.

11. Hvorfor er det vigtigt at være regelmæssigt med i forkyndelsen inden dåben?

11 Et andet vigtigt skridt som går forud for dåben, er at man er med til at forkynde den gode nyhed om Riget. Dette er det allervigtigste arbejde Jehova har givet sit folk at udføre i disse sidste dage. (Mattæus 24:14) Udøbte forkyndere kan på denne måde glæde sig over at tale med andre om deres tro. Og når de er med i dette arbejde, forbereder det dem også til regelmæssigt og nidkært at tage del i forkyndelsen efter deres dåb. — Romerne 10:9, 10, 14, 15.

Er der noget der hindrer dig i at blive døbt?

12. Hvad holder måske nogle tilbage fra at blive døbt?

12 Nogle tøver med at blive døbt fordi de ikke har lyst til at påtage sig det ansvar der følger med. De erkender at de for at leve op til Jehovas normer bliver nødt til at gøre nogle store forandringer i deres liv. Eller de frygter måske at de vil have svært ved at leve op til Guds krav efter dåben. Nogle ræsonnerer endda: „Måske kommer jeg en dag til at gøre noget forkert og bliver udelukket af menigheden.“

13. Hvad hindrede nogle på Jesu tid i at blive hans disciple?

13 På Jesu tid var der nogle der lod personlige interesser og stærke familiebånd hindre dem i at blive disciple. En skriftlærd sagde at han ville følge Jesus hvor end han gik hen. Men Jesus nævnte for ham at han i mange tilfælde ikke engang havde et sted at overnatte. Da Jesus indbød en anden til at følge sig, svarede denne mand at han først blev nødt til at „begrave“ sin far. Han foretrak sandsynligvis at blive hjemme og vente indtil hans far døde, i stedet for straks at følge Jesus og så tage sig af denne familieforpligtelse når det engang blev aktuelt. Endelig var der en tredje der sagde at han før han kunne følge Jesus, måtte „tage afsked“ med sin husstand. Jesus sammenlignede en sådan tøven med at ’se sig tilbage’.  Det lader til at de der ønsker at gøre dette, altid vil kunne finde på undskyldninger for ikke at påtage sig deres kristne ansvar. — Lukas 9:57-62.

14. (a) Hvordan reagerede Peter, Andreas, Jakob og Johannes da Jesus indbød dem til at blive menneskefiskere? (b) Hvorfor bør vi ikke tøve med at tage Jesu åg på os?

14 Den måde Peter, Andreas, Jakob og Johannes reagerede på, står i skarp kontrast hertil. Bibelen fortæller hvad der skete da Jesus indbød dem til at følge sig og blive menneskefiskere: „Straks forlod de nettene og fulgte ham.“ (Mattæus 4:19-22) Ved uden tøven at træffe denne beslutning erfarede de personligt sandheden i det Jesus senere fortalte dem: „Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ (Mattæus 11:29, 30) Dåben pålægger os rigtignok et ansvar, men Jesus forsikrer os om at dette ansvar er som et skånsomt og let åg der vil give os masser af ny styrke.

15. Hvordan viser eksemplerne med Moses og Jeremias at vi kan regne med Guds hjælp og støtte?

15 Der er selvfølgelig ikke noget unormalt ved at føle sig utilstrækkelig. Til at begynde med følte både Moses og Jeremias sig ude af stand til at klare de opgaver Jehova havde givet dem. (2 Mosebog 3:11; Jeremias 1:6) Hvordan beroligede Gud dem? Til Moses sagde han: „Jeg vil vise at jeg er med dig.“ Og Jeremias gav han løftet: „Jeg er med dig for at udfri dig.“ (2 Mosebog 3:12; Jeremias 1:8) Også vi kan have tillid til at Gud vil støtte os. Kærlighed til Gud og tillid til ham kan hjælpe os til at overvinde vedvarende tvivl om hvorvidt vi kan leve op til vores indvielse. „Der er ikke frygt i kærligheden,“ sagde apostelen Johannes, „men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud.“ (1 Johannes 4:18) En lille dreng er måske bange når han skal færdes alene, men når han går med sin far i hånden, er han tryg. Hvis vi stoler på Jehova af hele vores hjerte, kan også vi være trygge, for han vil ’jævne vores stier’ når vi vandrer ved siden af ham. — Ordsprogene 3:5, 6.

En begivenhed præget af værdighed

16. Hvorfor indebærer dåben fuldstændig nedsænkning i vand?

16 Inden selve dåben holdes der sædvanligvis et bibelsk foredrag der forklarer vigtigheden af den kristne dåb. Ved slutningen af dette foredrag bliver dåbskandidaterne bedt om offentligt at bekende deres tro ved at besvare de to dåbsspørgsmål. (Romerne 10:10; se rammen på side 22). Dåbskandidaterne bliver derpå nedsænket i vand og følger således Jesu eget eksempel. Bibelen viser at Jesus  efter at være blevet døbt ’steg op af vandet’. (Mattæus 3:16; Markus 1:10) Johannes Døber havde tydeligvis sænket Jesus helt ned under vandet. * Fuldstændig nedsænkning er et passende symbol på den gennemgribende forandring vi har gjort i vores liv — i billedlig forstand dør vi i forhold til vores tidligere måde at leve på og begynder på et nyt liv i tjenesten for Gud.

17. Hvordan kan både dåbskandidaterne og iagttagerne bidrage til at dåben bliver en værdig begivenhed?

17 Dåben er både en alvorlig og glædelig begivenhed. Bibelen viser at Jesus bad en bøn til Gud mens Johannes sænkede ham ned i Jordanfloden. (Lukas 3:21, 22) I harmoni med dette eksempel bør dåbskandidater i dag have en værdig optræden. Og eftersom Bibelen tilskynder os til at klæde os ærbart i hverdagen, hvor langt vigtigere er det da ikke at vi følger dette råd den dag vi bliver døbt! (1 Timoteus 2:9) Iagttagere kan også vise den rette respekt ved at lytte koncentreret til dåbsforedraget og betragte dåbshandlingen i god ro og orden. — 1 Korinther 14:40.

Velsignelser ved at være en døbt discipel

18, 19. Hvilke privilegier og velsignelser fører dåben til?

18 Når vi har indviet os til Gud og er blevet døbt, bliver vi en del af en enestående familie. For det første bliver Jehova vor Fader og vor Ven. Før vi blev døbt, var vi fremmede for Gud; nu bliver vi forligt med ham. (2 Korinther 5:19; Kolossenserne 1:20) Gennem Kristi offer er vi kommet nær til Gud, og han kommer nær til os. (Jakob 4:8) Profeten Malakias forklarer at Jehova giver agt og lytter til dem der bruger og bærer hans navn, og at han skriver deres navne ned i sin bog til minde om dem. „De skal tilhøre mig,“ siger Gud, „og jeg vil have medfølelse med dem, ligesom en mand har medfølelse med sin søn der tjener ham“. — Malakias 3:16-18.

19 Dåben gør det også muligt for os at blive en del af et verdensomspændende brodersamfund. Da apostelen Peter spurgte Jesus hvilke velsignelser hans disciple ville få til gengæld for de ofre de bragte, lovede Jesus: „Enhver som har forladt huse eller brødre eller søstre eller fader eller moder eller børn eller marker for mit navns skyld, skal få mange gange mere og arve evigt liv.“ (Mattæus 19:29) Flere år senere skrev Peter om „hele brodersamfundet“ i verden. Peter var personligt blevet hjulpet af sine brødre og havde mærket velsignelserne ved at tilhøre et kærligt brodersamfund. Det kan vi også komme til. — 1 Peter 2:17; 5:9.

20. Hvilken vidunderlig mulighed giver dåben os?

20 Jesus pegede desuden på at de der følger ham, vil „arve evigt liv“. Ja, indvielse og dåb giver os mulighed for at få „et fast greb om det virkelige liv“ — evigt liv i Guds nye verden. (1 Timoteus 6:19) Hvilket bedre fundament for fremtiden kunne vi på nogen måde lægge for os selv og vores familie? Med et så vidunderligt fremtidsperspektiv vil vi kunne „vandre i Jehova vor Guds navn til fjerne tider, ja, for evigt“. — Mika 4:5.

[Fodnoter]

^ par. 4 De tre tusind jøder og proselytter der hørte Peters tale på Pinsedagen, blev også døbt uden tøven. Ligesom den ætiopiske eunuk var de selvfølgelig allerede kendt med de grundlæggende lærepunkter og principper i Guds ord. — Apostelgerninger 2:37-41.

^ par. 16 Det græske ord bapʹtisma, der i Bibelen er oversat med dåb, betyder ifølge Vine’s Expository Dictionary of New Testament Words „den proces hvorved noget dyppes eller nedsænkes [i vand for eksempel] og hæves op igen“.

Kan du forklare følgende?

• Hvordan og hvorfor bør vi reagere på Jehovas kærlighed?

• Hvilke åndelige fremskridt må vi gøre inden dåben?

• Hvorfor må vi ikke lade frygt for at begå et fejltrin eller modvilje mod at påtage os et ansvar holde os tilbage fra at blive døbt?

• Hvilke enestående velsignelser kan døbte disciple af Jesus Kristus nyde godt af?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 26]

„Hvad hindrer mig i at blive døbt?“

[Illustrationer på side 29]

Dåben er både en alvorlig og en glædelig begivenhed